Forskere hævder, at visse apps optager din skærm
Men mobilen aflytter dig ikke
Det er en konspirationsteori, der har verseret længe: At når man tilfældigvis nævner ordet ferie i en samtale over mobilen, så bliver man efterfølgende oversvømmet på Facebook med reklamer for flyrejser og hoteller.
Mange går derfor rundt i den overbevisning, at deres mobilsamtaler bliver aflyttet med henblik på målrettede annoncekampagner. Det fik en gruppe forskere fra Northeastern University i Boston, Massachusetts, til at undersøge sagen nærmere.
I konklusionen på deres nylige rapport hedder det, at der ikke er beviser for, at samtalerne bliver aflyttet. Til gengæld fandt de noget andet og mere bekymrende.
En helt ny konspiration
Forskerne har brugt et helt år på at undersøge adskillige tusinde apps for, om de benyttede mikrofonen til at optage samtaler med. 17.260 populære Android apps blev overvåget på 10 forskellige smartphones, hvor et fuldautomatisk program holdt øje med alt, der gik ind og ud af hver enkelt applikation. Blandt de mange apps var Facebook samt 8.000 apps, der er sat op til at sende informationer til mediegiganten.
Gizmodo rapporterer, at der ikke blev fundet et eneste tilfælde, hvor en app tændte for mikrofonen eller sendte lydfiler ud. Men i stedet viste det sig, at visse apps lavede skærmoptagelser og sendte dem til andre.
Gizmodo fremhæver som eksempel programmet GoPuff, der er en app til bestilling af junkfood. GoPuff optager brugerens interaktion med mobilen og sender den til et firma, der hedder Appsee.
Nogle firmaer bruger denne metode til at overvåge og forbedre en app, men i tilfældet med GoPuff bliver det ikke nævnt i app'ens privatlivsindstillinger, hvoraf det skal fremgå. Først da firmaet blev kontaktet vedrørende problematikken, blev det lynhurtigt ændret, så det nu fremgår, at "Personally Identifiable Information" (PII) bliver videregivet til firmaet Appsee.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Den videnskabelige metode
Som med mange andre videnskabelige undersøgelser, så fremhæver forskerne dog, at deres undersøgelse er begrænset, og at det faktum, at de ikke har fundet beviser på, at der findes apps, der aflytter folk, betyder ikke, at det ikke foregår. Blot at de ikke kunne bevise det.
Forskerne indrømmer, at et automatisk system ikke kan efterligne menneskelig opførsel hundrede procent, og desuden kan sådan et system ikke logge ind i apps, hvilket betyder, at det kan have gået glip af udsending af visse lydfiler, der blev processeret lokalt på mobilen.
Uanset hvad, så ved vi jo nu, at applikationer som Facebook udmærket er i stand til at indhente alle former for personlige oplysninger, så alene det burde mane til at fortsætte med at finde ud af, hvordan vores personlige data bliver udnyttet.
- Sådan sletter du Facebook
- Er du bevidst om dine valg? Sådan kan dine valg være med til at forme etikken på internet
[Via Gizmodo]
While she's happiest with a camera in her hand, Sharmishta's main priority is being TechRadar's APAC Managing Editor, looking after the day-to-day functioning of the Australian, New Zealand and Singapore editions of the site, steering everything from news and reviews to ecommerce content like deals and coupon codes. While she loves reviewing cameras and lenses when she can, she's also an avid reader and has become quite the expert on ereaders and E Ink writing tablets, having appeared on Singaporean radio to talk about these underrated devices. Other than her duties at TechRadar, she's also the Managing Editor of the Australian edition of Digital Camera World, and writes for Tom's Guide and T3.