Danske Too Good To Go henter 143 millioner kr
Madspilds-appen Too Good To Go har endnu engang været ude og hente frisk kapital
Den danske madspilds-app Too Good To Go har endnu engang hentet et større millionbeløb.
156 millioner kroner er blevet tilført virksomheden, skriver Finans.
"Vi er en klassisk vækstvirksomhed, som er nødt til at investere i væksten og driften over en årrække, inden forretningsmodellen bliver profitabel. Det kræver løbende ny kapital, og vi har derfor rejst en ny kapitalrunde med deltagelse af en række eksisterende investorer," lyder det fra CEO Mette Lykke i et skriftligt svar til Finans.
Det er ikke mere end syv måneder siden, at selskabet, hvor Preben Damgaard blandt andet er investor, hentede en gevaldig omgang kapital.
Too Good To Go hentede 224 millioner kroner tilbage i maj 2021. Dengang lød planen, at pengene skulle bruges på en storstilet ekspansion i USA.
Af selskabets seneste regnskab fremgår et underskud på 142 millioner kroner for 2020. Det store underskud stammede fra samfunds-nedlukninger i forbindelse med corona. Derfor har Too Good To Go brugt 2021 på at genfinde fodfæste og investere i nye markeder, skriver Finans.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.