Danmark vinder verdensmesterskabet

Som rigtig mange af jer nok har bemærket eller set, så vandt Frankrig VM i fodbold i går. Men hvad I måske ikke ved, er, at der netop er blevet afviklet et andet VM, nemlig VM i mobilt bredbånd. Og gæt hvem, der vandt?

Danmark, selvfølgelig.

Firmaet OpenSignal, hvis netværksdata stammer fra titusindvis af computere fra hele verden, har udviklet en turnering med deltagelse af 32 nationer. Turneringens deltagere bliver målt på, hvor hurtige nationens mobile bredbånd er.

Der er ikke tale om den store videnskabelige undersøgelse, og OpenSignal lægger da heller ikke skjul på, at det hele er lavet for sjov, men hvorfor skulle man nu ikke konkurrere på data, når nu der findes så mange andre former for turneringer?

Mobil VM

I første runde af turneringen konkurrerede alle landene på download-hastighed. Landene er de samme som de 32 nationer fra VM i fodbold, og de var inddelt i samme grupper. Kun de to første i hver gruppe gik videre til næste runde.

11 af de 16 nationer, der kvalificerede sig til anden runde ved VM i fodbold, var også blandt de 16, der gik videre ved OpenSignals VM. I Gruppe C vandt Østrig med 32Mbps foran Frankrig (20Mbps), mens Island med 37 Mbps tog førstepladsen i Gruppe D med Argentina på andenpladsen (10Mbps).

I Gruppe E gik Serbien videre med 17Mbps, mens Brasilien røg ud, og i Gruppe F lykkedes det Sydkorea (45Mbps) at skubbe Mexico ned på tredjepladsen. Ganske som i rigtige fodbold-VM, så lykkedes det heller ikke Tyskland (19Mbps) at komme videre her. Fra Gruppe G gik både Belgien (30Mbps) og England (19Mbps) videre, mens Polens 15Mbps var bedre end Colombia, der blot fik 9Mbps.

Generelt gik det fint for Europa, der satte sig på 12 af de 16 pladser sammen med Uruguay, Australien, Japan og Sydkorea. 

Knockout-kampe

De 16 nationer, der gik videre, kæmpede i næste runde på 3G-hastighed. Englands 7Mbps slog Japan ud (4Mbps), mens Spanien med 6Mbps slog Rusland, der ellers var tæt på med 5Mbps. Og i et rent skandinavisk opgør bankede Danmark med 9Mbps Island - på et hængende hår, da Island også opnåede 9Mbps.  

Belgien (9Mbps) slog Polen (5Mbps), Kroatien (8Mbps) slog Australien (6Mbps), og Portugal (6Mbps) sendte Uruguay (3Mbps) ud. Sveriges 11Mbps var det højest målte tal af alle, hvilket selvfølgelig var nok til at besejre Schweiz (6Mbps). Men den største overraskelse var alligevel Serbiens (9Mbps) sejr over Sydkorea (5Mbps).

I 3G-konkurrencen var det tydeligt at se, at selv om man er stærk på 4G, så er man det ikke nødvendigvis på 3G (bortset fra Sverige).

Starten på slutspillet skulle afgøres på 4G-upload. Ud af de otte kvartfinalister i OpenSignals VM, var kun halvdelen med i samme situation ved FIFAs VM.

Kroatien (13Mbps) gik videre til semifinalen med en sejr over Portugal (9Mbps), mens Belgien (13Mbps) slog Sverige (9Mbps). Danmark excellerede igen ved med 16Mbps at slå Spaniens 11Mbps, og endelig vandt Serbien (12Mbps) over England (8Mbps).

I semifinalen handlede det om 4G-downloadhastighed. Her lykkedes det Belgien (35Mbps) at snige sig videre til finalen ved at besejre Kroatien (31Mbps). Her skulle de møde Danmark (36Mbps), der tæskede Serbien (31Mbps).

Finalen

 

I finalen skulle det hele afgøres ved måling af bedste gennemsnitlige downloadhastighed. Og her vandt Danmark med 31Mbps snævert over Belgien, der opnåede 30Mbps.

Når man tænker på, hvor uforudsigeligt FIFAs VM i Rusland har været, så er det ikke overraskende, at Danmark mødte Belgien i finalen, men der var virkelig tale om et tæt løb. 

"Danmark er helt klart mellem de bedste i verden, og det er uanset hvilken kategori, vi måler, men en del af Danmarks succes var også baseret på held", siger en talsmand fra OpenSignal.

"Danmark overlevede i en af dødgrupperne, men kun som nummer to. Og takket være de tidlige tabere i 3G-konkurrencen, så undgik Danmark af møde de 4G-stærke asiatiske nationer i 4G-konkurrencen. Det gjorde så Danmark i stand til at dominere i den sidste del af turneringen, for så endelig at slå Belgien i en tæt, tæt finale.

Danmark vandt som bekendt EM-titlen i 1992, da Jugoslavien blev smidt ud, så dermed har vi nu vores anden store titel.  

Steve McCaskill is TechRadar Pro's resident mobile industry expert, covering all aspects of the UK and global news, from operators to service providers and everything in between. He is a former editor of Silicon UK and journalist with over a decade's experience in the technology industry, writing about technology, in particular, telecoms, mobile and sports tech, sports, video games and media.