Bang & Olufsen lancerer Beosound Theatre - en smuk soundbar til en vild pris

Bang & Olufsen - en mand sidder og kigger på Beosound Theatre monteret under et tv
Beosound Theatre (Foto: Bang & Olufsen)

Beosound Theatre er præsenteret i Berlin forud for IFA Messen. Bang & Olufsen har en årelang tradition for at lave lydprodukter, der både design- og lydmæssigt hæver sig over mængden (og det skriver vi ikke kun, fordi de er danske). De bare nogle af de smukkeste hi-fi- og audiovisuelle produkter, der findes, så det kan ikke komme bag på nogen, at B&O også gør noget ekstra ud af det, når de laver en soundbar. Det ser ud til at være tilfældet med Beosound Theatre, for selv om vi ikke kan sige noget om lyden endnu, så er det i hvert fald lykkedes at lave en soundbar, der mere minder mere om et kunstværk end en soundbar.

B&O beskriver selv højttalerens design sådan her: "Beosound Theatre er et kunstværk i sig selv med et design, der får soundbaren til at syne mindre uden at tage alt for meget fokus". Beosound Theatre skal gøre op med forestillingen om, at en soundbar er lig med store, sorte bokse og et spaghettihav af grimme ledninger. 

Lydmæssigt skiller den nye soundbar sig også ud ved at tilbyde et surround sound-system, hvor du kan tilslutte op til 16 eksterne højttalere til, ligesom den har et nyt bas-styringssystem, der fjerner behovet for en subwoofer. Tanken er ifølge B&O, at Beosound Theatre skal samle styrkerne fra et helt hjemmebiograf-setup med flere produkter og kombinere dem ét enkelt produkt.

"Med Beosound Theatre redefinerer vi fuldstændig lyden i dagligstuen. Som de første på markedet giver vi vores kunder mulighed for at få en multiroom-opsætning i én soundbar, hvor du nemt kan koble flere højttalere på, og hvor der ikke er behov for en subwoofer. Soundbaren er desuden designet til at passe til alle størrelser skærme og er bygget til at holde i årtier, da den har et modulært design, som gør det muligt at opdatere den frem for at erstatte den, når teknologien udvikler sig,"  fortæller Kristian Teär, CEO for Bang & Olufsen.

 

Bang & Olufsen Beosound Theatre soundbar detaljer set tæt på

B&O Beosound Theatre skal føre tankerne hen på legende sejlbåde (Image credit: Bang & Olufsen)

Beosound Theatre spreder lyden på en helt ny måde

Beosound Theatre er udstyret med med 12 drivere og to specialfremstillede 6,5" bas-højttalere, som giver et lydtryk på op til 112 dB, som er et af de højeste på markedet. Dette skaber en kraftfuld og fængslende film- og lydoplevelse, der tryllebinder sanserne. 

Med udgangspunkt i B&Os Beam Width Control og Beam Direction Control, som B&O udviklede til højttaleren Beolab 90, tilbyder Beosound Theatre en helt ny tredimensionel spredning af lyden, der endnu ikke er set på markedet. Hvor de fleste soundbarer sender bassen til den kraftigste højttaler, som normalt er subwooferen, arbejder alle højttalerenheder på Beosound Theatre sammen som én enkelt enhed. Det sikrer, at højttalerne altid er tilpasset hinanden og rummet. 

"Vi udviklede oprindeligt Beam Width Control og Beam Direction Control til Beolab 90 for at reducere sidevægsreflektionerne. Men i Beosound Theatre bruger vi teknologien til at dirigere lyden væk fra lytteren, hvilket giver en meget mere fascinerende og helstøbt lydoplevelse," forklarer Jakob Dyreby, Senior Technology Specialist hos Bang & Olufsen. 

B&O - Designet til flere generationer

Bang & Olufsen Beosound Theatre på lilla baggrund i en stue

B&O siger, at soundbaren og holderen kan monteres på næsten alle tv'er, og "vingerne" i aluminium på begge sider af baren kan også forlænges, hvis kunder opgraderer deres tv til en større model.  (Image credit: Bang & Olufsen)

Beosound Theatre er baseret på Bang & Olufsens princip om at forlænge hvert enkelt designs levetid til gavn for både den enkelte bruger og klimaet. Derfor er soundbaren bygget op i udskiftelige moduler, hvor teknologien løbende kan opdateres, og fx kan selve fronten også skiftes ud. Aluminium-'vingerne' kan ligeledes udvides, hvis du på et senere tidspunkt opgraderer til en større skærm. 

Ifølge Bang & Olufsen kan Beosound Theatre monteres på et bredt udvalg af fjernsyn. Så du behøver altså ikke nødvendigvis at købe et B&O fjernsyn for at få smuk og lækker lyd. Selv om vi nok vil foreslå, at du finder en af de bedre OLED-fladskærme at parre den smukke soundbar med, så kan du altså bruge det til billigere skærme. 

"Vi ved, at vores kunder ønsker at investere i design, som har en lang levetid. Beosound Theatre er derfor også skabt til at kunne opdateres og følge med tiden, så den kan holde i generationer uden at gå på kompromis med hverken teknologi eller design," siger Mads Kogsgaard Hansen, Head of Product Circularity hos Bang & Olufsen.

Bang & Olufsens produkter går ofte i arv gennem generationer. Derfor kommer soundbaren også med Bang & Olufsens egen softwareplatform kaldet 'Mozart'.

Bang & Olufsen Beosound Theatre on three TVs, on white background

Aluminiums "vingerne" på hver side af skærmen kan forlænges. Smart. (Image credit: Bang & Olufsen)

Høj kvalitet og høj pris

Prisen på den nye soundbar er i den høje ende. 

Køber du soundbare alene begynder prisen ved 49.400 kroner.

Vil du have tv og soundbar er startprisen fra 80.000 kroner.

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.

Med bidrag fra