Apple Watch-funktion sandsynligvis forsinket til 2025
Blodtryksmåleren på dit håndled - kommer ikke endnu
Apple Watch har været det foretrukne smartwatch for alle, der har en iPhone, ikke kun fordi det fungerer godt med Apples økosystem, men også på grund af alle de smarte funktioner, det indeholder. Apple har i et stykke tid haft til hensigt at tilføje blodtryksovervågning til sine funktioner, men det ser ud til, at der vil være flere forsinkelser med at lancere det i næste generation af Apple Watch Series 8 også.
Ifølge en rapport fra Fonearena har Mark Gurman fra Bloomberg antydet, at Apple står over for forhindringer i at få denne funktion færdig til næste Apple Watch, og vi får måske først funktionen at se i begyndelsen af 2024 eller endda i 2025. Det kan potentielt betyde, at Apple Watch Series 8 og Series 9 altså må undvære funktionen, når de udkommer.
Selv om denne funktion allerede er tilgængelig på Samsungs Galaxy Watch 3 og Galaxy Watch Active 2 i andre lande, er den afhængig af en ekstern manchetbaseret blodtryksmåler og kræver også installation af Samsung Health Monitor-appen. Selv når du har fået aflæsninger fra maskinen, skal du indtaste de systoliske og diastoliske niveauer manuelt i appen hver 4. uge for at sikre en kontinuerlig kalibrering med smartwatchet.
Apple har på den anden side til hensigt at finde andre måder at overvåge og give brugerne direkte besked om deres blodtryksniveau på. Ifølge rapporten vil Apple Watch muligvis ikke vise de faktiske systoliske og diastoliske værdier, men vil sende en meddelelse, når det registrerer, at brugeren viser tegn på forhøjet blodtryk/hypertension gennem den tilhørende Health-app. Apple Watch kan sende notifikationer om lavt blodtryk i den nuværende version af uret.
Overvåg også blodsukkeret fra dit håndled
Apple arbejder også sammen med producenter af blodsukkermålere, for at de også kan blivee kompatible med Apples ure. Tidsplanen for lanceringen af blodsukkermåling på Watch-modellerne er ukendt. Nogle har endda spekuleret i, at det vil tage mere end 5 år eller mere.
Apple Watch har været kendt for at give besked til ældre mennesker om mulige slagtilfælde eller endda sende en advarsel til deres kære, når uret har registreret, at de er faldet om. Tilføjelse af de nye funktioner ville kun styrkegive brugerne endnu en god grund til at få et Apple Watch. Det betyder samtidig, at brugerne bliver nødt til at blive en del af økosystemet, da smartwatchet kun er kompatibelt med en iPhone.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.