Game of Thrones har sikret sig en plads i historien. Et årti efter Peter Jacksons Oscar-vindende Ringenes Herre-trilogi, omdefinerede HBO's episke tilpasning af George RR Martins romaner A Song of Ice and Fire reglerne for fantasifortællinger.
Game of Thrones blev en kæmpe succes og banede vejen for The Witcher, The Wheel of Time og endda Amazons eget bud på Ringenes Herre: Magtringene. Game of Thrones bød dog både på gode og knapt så gode øjeblikke. Da prequel-serien House of the Dragon lige er landet med et brag, tager vi et kig tilbage på otte år med familiestridigheder, vold og politisk magtspil i de syv kongeriger, og rangere sæsonerne af Game of Thrones fra værst til bedst.
Advarsel: Westeros er et farligt sted, og der er MASSER AF SPOILERE FORUD!
Game of Thrones-sæsonerne fra værst til bedst:
8. Sæson 8 (2019)
Det kan helt sikker ikke have været nogen nem opgave at skulle afslutte en af de største serier, der findes. Og selvom de sidste seks episoder af sagaen ikke er så forfærdelige, som mange kritikere får det til at lyde, er der ingen tvivl om, at det var svært at levere en sæsonafslutning, der kunne overgå alle de andre.
Bortset fra en lidt overraskende åbningsepisode med masser af snak er hele sæsonen en halsbrækkende sprint fra start til slut, der lader til at være mere fokuseret på at levere overskrifter end en gribende fortælling. Der er øjeblikke, hvor sæsonen helt sikkert når op på højde med seriens bedste øjeblikke, bl.a. da Arya dræber Night King, da Brienne endelig opnår ridderstatus eller Clegane vs. Clegane, men der er lige så mange tvivlsomme øjeblikke. Kampen om Winterfell i 'The Long Night' kunne fx have været seriens signaturopgør, men det hele var så mørkt, at man var nødt til at justere kontrastindstillingerne på sit tv, med mindre man sad foran et af de allerbedste tv’er.
Sæsonens største fejltrin var dog Daenerys forvandling fra en sympatisk hersker til en morderisk, drageridende galning fra det ene øjeblik til det andet. Da jerntronens endelige skæbne bliver afgjort (som var hele pointen med showet), sad man tilbage med en slags antiklimaksfølelse. Sæson 8 er ikke så dårlig, at den ligefrem ødelægger det, der kom før, men sådan en ikonisk, banebrydende serie fortjener efter vores mening en meget bedre afslutning.
7. Sæson 7 (2017)
Efter flere sæsoner, hvor handlingen blev mere og mere intens og interessant, kom sæson 7. Det var som om, at forfatterne havde målstregen i sigte, og det skinner igennem i historiefortællingen.
Selvom det ikke er så hektisk en spurt som den sidste sæson, er der nogle lidt bizarre ofre i fortællingen. Kan du huske, at nogle karakterer brugte hele sæsoner på at rejse mellem de forskellige slotte? Nu finder vi så ud af, at Gendry kan rejse langt og hurtigt, hvis Westeros skæbne afhænger af det.
Men sæsonen byder da også på nogle fremragende øjeblikke som bl.a. Stark-søstrenes henrettelse af den udspekulerede Littlefinger, og Lady Olennas geniale sidste ord, efter hun er blevet forgiftet for sin rolle i kong Joffreys død. Vi så ikke så meget til Dame Diana Rigg i denne sæson, men når hun var med, løftede hun hver eneste scene.
Jon Snow gør sit bedste for at samle de syv kongeriger for at kæmpe mod White Walkers (som nu har en zombiedrage på deres side), og sæsonen gør også et anstændigt forsøg på at overgå den originale Star Wars-trilogi, når det kommer til blodskam. Godt nok ved han ikke, at Daenerys er hans tante endnu, men ikke engang Luke Skywalker og prinsesse Leia gik så langt.
6. Sæson 5 (2015)
Måske var showrunnerne David Benioff og DB Weiss lidt for ivrige efter at overgå George RR Martins bøger (vi venter stadig på en opfølger til romanen A Dance with Dragons fra 2011), men i denne sæson føles lidt som om, at handlingen er sat på standby. Bortset fra White Walkers' frygtindgydende angreb på Hardhome er der meget lidt action.
Det gør måske ikke så meget, da vi bliver godt underholdt af det komiske makkerpar Tyrion og Varys, men Aryas træningssekvenser i Braavos og High Sparrows den religiøse revolution i King's Landing kæmper lidt med at få pulsen op.
En af de mest bemærkelsesværdige ting fra sæson 5 er, at den byder på showets mørkeste øjeblik, da Stannis Baratheon brænder sin datter levende som offer til Lysets Herre, og Jon Snow myrdes koldblodigt af forræderiske mænd fra Night’s Watch. Og var det egentlig nødvendigt at Bran Stark slet ikke var med i denne sæson?
5. Sæson 2 (2012)
Efter Ned Starks henrettelse, var det indlysende, at sæson 2 ville blive helt anderledes end den forrige sæson. Denne sæson udvider seriens omfang og ambitioner, og vi får flere og flere steder at se på åbningssekvensens vidunderlige mekaniske kort.
Da Daenerys og hendes babydrager rejser fra Essos for at opfylde sin skæbne, dukker der fem andre prætendenter op for at overtage jerntronen efter kong Robert Baratheon: Hans ondskabsfulde søn Joffrey, hans gnavne bror Stannis, hans pænere bror Renly, Robb Stark (King in the North) og skurken Balon Greyjoy. Det er ikke dem alle, som kommer helskinnet gennem sæsonen...
Det er et år, hvor kendte ansigter går nye veje. Stark-søstrene Sansa og Arya befinder sig i løvens hule med Lannisters-fjenderne, mens Theon Greyjoy forråder familien, der opfostrede ham. Vi bliver også introduceret for nye karakterer, der er vigtige for Westeros fremtid. Den noble Davos Seaforth og den ambitiøse Margaery Tyrell er de mest bemærkelsesværdige.
Det var også sæson 2, der gjorde Peter Dinklages brillante Tyrion-karakter til rigtig stjerne. Den yngste af Lannister-børnene bliver kongens højre hånd, inden han redder King's Landing fra Stannis' flådeangreb. Det er en skam, at hans familie aldrig har værdsat ham, som vi gjorde.
4. Sæson 3 (2013)
En chokerende scene i næstsidste afsnit 'The Rains of Castamere' vil for altid definere sæson 3 af Game of Thrones. Hvis Ned Starks halshugning var det øjeblik, der bekræftede det gamle Westerosiske ordsprog ”valar morghulis” (alle mænd skal dø), beviste det berygtede røde bryllup én gang for alle, at det at være god ikke er godt for helbredet.
Stark-arvingen Robb ser ud til at være ustoppelig, lige indtil han bryder løftet om at gifte sig med Walder Freys datter. Det koster både ham, hans mor Catelyn og Robbs gravide kone Talisa livet – med venlig hilsen Lannister-klanen.
Selvom bryllupsmorgenmaden fra helvede ændrer hele seriens handling (og de syv kongeriger), giver sæson 3 os masser af andre godter. Serien er for alvor blevet populær, og karaktererne udvikler sig på fantastisk vis. Vi oplever bl.a. det usandsynlige venskab mellem Brienne og Jaime, og romantikken mellem Jon Snow og Wildling Ygritte begynder at blomstrer. Desværre er Ramsay Boltons torturscener med Theon Greyjoy temmelig overdrevede. Game of Thrones lærte aldrig helt at stoppe mens legen var god.
3. Sæson 1 (2011)
Det er nemt at glemme, hvor radikal den første sæson faktisk var. Serien udkom få måneder efter, at den makabre serie The Walking Dead havde gjort zombier til hverdagskost. HBO's fortolkning af George R.R. Martins romaner A Song of Ice and Fire viste verden, at fantasifortællinger ikke havde brug for hobbitter, elvere og magiske ringe for at blive en succes. Den første sæson var et perfekt eksempel på, hvordan man rammer et bredere publikum ved at snige de overnaturlige elementer ind lidt senere. Bortset fra scenerne med White Walkers og flyvende drager i slutningen, kunne serien snildt forveksles med en (meget blodig) version af den europæiske middelalderhistorie.
Udover HBO’s velkendte sex og vold, understreger den første sæson, at Westeros er et land, hvor ingen er sikre. Der er masser af spændende øjeblikke som bl.a. da den incestuøse Jaime Lannister skubber den unge Bran Stark ud af et vindue, eller da wannabe-kongen Viserys ”knones” med smeltet guld. Men det øjeblik, der virkelig overraskede (medmindre du selvfølgelig allerede havde læst bøgerne) var henrettelsen af den noble Ned Stark, som blev spillet af seriens største stjerne Sean Bean.
2. Sæson 4 (2014)
Efter to afsnit af den 4. sæson af Game of Thrones bliver den hadefulde Joffrey Baratheon forgiftet. Der er ikke mange, der sørger over hans død, og alle er mistænkte.
Denne dristige åbning sætter tonen for en sæson, der udvikler sig til at blive et brag af en fantasy-fortælling. Vi får en genial blanding af hændelser og nogle af de bedste karakterudviklinger, vi nogensinde har set på tv. Det er også i denne sæson, at vi for alvor oplever den lidt usædvanlige struktur af Game of Thrones, hvor det ikke er afslutningerne på de enkelte episoder, der bestemmer, hvornår du skal holde en pause, men derimod dine toiletbesøg - Der er ingen, der kan holde til 10 timer i streg.
Udover Brienne og Jaimes får vi endnu et uventet makkerpar, når Arya og the Hound rejser rundt i de syv kongeriger sammen. Den karakter, der skiller sig mest ud, er dog nykommeren Oberyn "The Sand Snake" Martell (spillet af den fremtidige Mandalorian Pedro Pascal). Denne karismatiske karakter stjæler stort set alle scener, han er med i, før han slås ihel af the Mountain, som er the Hounds storebror.
Vi får også det mest mindeværdige dødsfald på et toilet siden Jurassic Park, da Tyrion, som er den hovedmistænkte for Joffreys mord, dræber sin far, der sidder forsvarsløst på tønden.
1. Sæson 6 (2016)
Hvis Benioff og Weiss var bekymrede for, om de kunne overgå R. R. Martins bøger, er det i hvert fald ikke noget, vi bemærker i sæson 6. Man får en fornemmelse af en vis frihed i fortællingen, og for første gang sættes der mere fokus på at skabe en genial serie fremfor at følge kildematerialet slavisk.
Mens Daenerys har travlt med at samle allierede på den anden side af the Narrow Sea, er Ned Starks efterkommere i centrum. Arya arbejder sig tålmodigt gennem sin liste over personer, der skal slås ihjel, Sansa får endelig nok, og Bran bliver fortrolig med the Three-Eyed Raven. Jon Snow kommer tilbage fra de døde, henretter alle, der var involverede i hans mord, og vinder den såkaldte "Battle of the Bastards", selvom han ikke har de bedste taktiske evner.
En af de største grunde til, at sæson 6 topper på vores liste, er de mange geniale Westeros-øjeblikke. Cersei udsletter sine fjender i den store eksplosion (og Kong Tommens efterfølgende selvmord), vi får en tåreperser, da vi vi endelig får en forklaring på Hodors navn, og Jon Snows Targaryen-arv afsløres. Det er det tætteste du kan komme på Westeros-perfektion.
House of the Dragon havde premiere i Danmark på HBO Max den 22. august.
