MSI 32-tommer 4K OLED-skærm ser fantastisk ud - men dens AI-funktioner kan være meget kontroversielle
Den AI-drevne fremtid for gaming-skærme kan blive rigtig vanskelig at navigerer
MSI har fremvist en ny skærm, som vakte opsigt, på CES 2024. Og det skyldes ikke kun skærmens imponerende specifikationer - men i høj grad også en ret kontroversiel AI-drevet bonusfunktion.
Men lad os starte med specifikationerne: MSI MPG 321URX er en 32-tommers 4K-skærm med et QD-OLED-panel (16:9-billedformat) og en opdateringshastighed på 240 Hz. Læg dertil en responstid på 0,03 ms og et kontrastforhold på 1.500.000:1 (med Display HDR 400-understøttelse), og du har et seriøst spændende sæt af kernespecifikationer.
Forventer du at betale en masse penge for sådan en 4K-skærm? Tja, den er ikke billig - i hvilken verden skulle sådan en OLED-skærm være til at betale - men ifølge Hardware Unboxed kommer den til at koste 1.199 dollars i USA. (Den forventes at være tilgængelig i løbet af foråret - måske allerede i februar 2024, men det er ikke sikkert, og det er prisen heller ikke, før den er officielt bekræftet).
Prisen er i det store hele blevet ret godt modtaget, og den kan være relativt fristende prissat for at konkurrere med andre kommende skærme, der bruger det samme QD-OLED 240Hz-panel (som har været længe ventet af PC-gamere, skal det bemærkes).
En af de vigtigste nyskabelser her er, at MSI har tilføjet AI-funktioner til MPG 321URX, og som nævnt kan dette være noget, der for alvor deler vandene, især den nye SkySight-funktion, som Tom's Hardware har påpeget.
Den registrerer fjender, der dukker op på minikortet i League of Legends, og markerer dem på skærmen med et stort ikon på HUD'en, så du ikke kan overse deres tilstedeværelse og den retning, de kommer fra.
Mens en meget dygtig spiller allerede er trænet i at se den slags info på minikortet, kan mindre dygtige League of Legends-spillere måske have svært ved at overskue informationerne selv. Og så er det jo meget nyttigt at få det påpeget af en skærm med signaler, der svarer store blinkende neonskilte. Det vil af mange nok blive opfattet som direkte snyd. Og der er endda mere hjælp at hente for League of Legends-spillere - RGB-lysbjælken, der sider i bunden af skærmens nederste kan, er synkroniseret med sundhedsbjælken i spillet, så spillere ret tydeligt kan se, deres sundhedstilstand ud af øjenkrogen. Dette virker faktisk som en ret smart funktion, der kan hjælpe med at fokusere på de vigtige detaljer.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
MSI har affyret startskuddet til en ny gaming-æra
Der er nogle overvejelser, der skal gøres, inden beskyldninger om "snyd" begynder at flyve rundt. Det er selvfølgelig et ret provokerende ord at bruge, for når man tænker på snyd, kommer man til at tænke på aimbots og andre superkræfter - foranstaltninger, der giver en ødelæggende fordel til den spiller, der misbruger snyderiet.
SkySight er mere et tilfælde af forstærkning end direkte snyd - en ekstra hjælpefunktion, og som nævnt er det en, som dygtigere spillere ikke har brug for (da de alligevel konstant overvåger minikortet i deres perifere syn og ikke har brug for, at ting bliver markeret - det ville være en distraktion for dem om noget).
Det, der kan gøre det til en udfordrende funktioner er, at funktionen ligger i selve skærmen, som ikke sender informationen videre til pc-hardwaren og operativsystemet, som rent faktisk afvikler spillet - hvilket gør det umuligt at opdage, eller det påstår Tom's Hardware. (Og det giver mening - vi kan ikke forestille os, hvordan dette ville blive opdaget af spilservere). Så det er ikke noget, spiludviklere kan gribe ind over for, selv hvis de ville.
Med AI-funktionen i skærmen har MSI skabt en funktion, der vil få vidtrækkende konsekvenser inden for gaming. For hvem siger, at det stopper her? Kan du forestille dig spil, hvor pile på skærmen viser dig både retning og afstand til dine fjender i spillene? Eller grønne pile, der
MPG 321URX's AI-funktion handler heller ikke kun om at hjælpe League of Legends-afhængige. MSI har sagt, at de er på vej med en app, der gør det muligt at træne skærmen til at genkende fjender eller sundhedsstatus i ethvert spil. Din pc's processor vil være nødvendig for at træne AI'en, men skærmen vil arbejde autonomt med sin egen indbyggede chip, når den proces er afsluttet.
Hvilken processorkraft, der er nødvendig for at drive funktinonen ved vi ikke. MSI har ikke afsløret, hvad der driver skærmens AI.
Vi gætter på, at faren er, hvor denne vej med AI-forstærkning, som vi kalder det, kan føre hen - og hvor grænserne kan trækkes med hensyn til at hjælpe spilleren, og hvad der lettere kan betragtes som snyd.
Skærme har allerede funktioner som et sigtekorn, der gør det muligt at sigte mere præcist (i spil, der ikke har det i forvejen), en funktion, der gør det lettere at zoome som en snigskytte eller kunstigt gør mørke og skyggefulde områder lysere, så man bedre kan se spillere (eller endda NPC'er), der lurer i dem. Og da fremskridtene med kunstig intelligens tydeligvis er startet i skærmens verden, satser vi på, at nogle grænser vil blive skubbet og derefter måske overskredet - nogle vil måske hævde, at denne MSI-skærm allerede gør det første.
Der er dog en ubestridelig begejstring omkring denne nye MSI MPG 321URX, og der vil komme flere skærme bygget med det samme QD-OLED-panel. MSI har også en 27-tommer (1440p, 240Hz) version af denne skærm på vej, og vi er spændte på, hvor meget billigere den bliver.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.