TechRadar Konklusion
ProtonVPN har nogle problemer, men abonnementet med ubegrænset båndbredde, klienter og betryggende sikkerhedsrevisioner gør den værd at kigge på.
For
- +
Gratis abonnement med ubegrænset båndbredde
- +
Betalt abonnement fjerner blokeringen af Netflix, iPlayer, Amazon, Disney +
- +
Open source og gennemgåede apps
- +
Mobilapps i god kvalitet
Imod
- -
Lidt dyrt taget alt i betragtning
- -
Problemer med ydeevne på flere placeringer
- -
Ingen support via livechat
Hvorfor du kan stole på TechRadar
Alle VPN-tjenster påstår altid, at de er eksperter i privatlivet, men der er normalt ikke meget bevis for at bakke op om det. ProtonVPN er dog anderledes, fordi virksomheden har en god historik inden for sikkerhed. Virksomheden står ogsåbag ProtonMail, som er en populær e-mailudbyder med end-to-end-kryptering.
ProtonVPN's netværk er vokset med mere end en tredjedel siden vores sidste anmeldelse, og den giver dig nu 1.061 servere i 54 lande. De fleste servere er i Europa og Nordamerika (som man også ser der hos konkurrenterne), men du finder også placeringer i Australien, Brasilien, Columbia, Hongkong, Indien, Japan, Malaysia, New Zealand, Sydafrika, Sydkorea og meget mere.
ProtonVPN ejer og administrerer også sine egne servere, og de opretter forbindelse til internettet ved hjælp af virksomhedens eget netværk. ProtonVPN har på den måde en enorm kontrol over, hvordan tjenesten fungerer, men viser det os også, at dette ikke bare er et firma, der skaber sin indtægt ved at videresælge andres services: De har reelle ressourcer og ekspertise.
- Vil du prøve ProtonVPN? Tjek hjemmesiden her
Du kan bl.a. se fordelene ved dette i ProtonVPN's Secure Core, som er en smart teknologi, der dirigerer trafik gennem flere servere, før den forlader netværket. Det betyder, at selv snagende personer eller hackere med højteknologiske midler, og som overvåger en exit-server, ikke kan spore individuelle brugere.
De fleste kunder har ikke engang rigtigt brug for så højt et beskyttelsesniveau, men ProtonVPN har mange andre velkendte funktioner. Tjenesten er P2P-venlig, understøtter op til 10 enheder på samme tid (branchens gennemsnit er kun 5), kill switch, DNS-lækagebeskyttelse og indbygget Tor support til adgang til Onion-websteder. Et alsidigt system til split tunneling, som sender al internettrafik gennem VPN'en, bortset fra de apps og webstites, du definerer. Og der er nu apps til Windows, Android, Mac og iOS, så du kan bruge ProtonVPN næsten hvor som helst og når som helst.
Forbedringer til deres app siden vores sidste anmeldelse omfatter bl.a. OpenVPN-support til Android-appen, mens Linux-klienten nu har en kill switch. Der er også blevet forbedret på selve lokaliseringen, så appen kan fås på fransk, italiensk, spansk, polsk og brasiliansk portugisisk. Vi håber snart, at den også kommer på dansk.
ProtonVPN's Android-app har nu en funktion kaldet Smart Protocol, som virksomheden siger "hjælper dig med at holde forbindelsen til ProtonVPN, selv når nogen prøver at blokere din adgang." Er det en slags intelligent forvirringsteknologi i realtid? Nej: Det betyder bare, at hvis appen ikke kan oprette forbindelse ved hjælp af en protokol, prøver den en anden. Det svarer til den automatiske indstilling, der allerede bruges af mange andre VPN-apps.
Vi var imponerede over at se, at alle ProtonVPN-apps nu er open source og revideret. Det er et niveau af gennemsigtighed, du sjældent kan se andre steder. Det er en forbedring fra ExpressVPN, som kun har open source på sine browserudvidelser, mens IVPN, Private Internet Access og ProtonVPN alle har source-klienter.
ProtonVPN Plus-abonnementet giver dig alle de funktioner, vi har beskrevet her, dækker 5 enheder, og så koster den kun 10 euro pr. måned, 8 euro med årsabonnementet og 6,63 euro over 2 år. Vi mener, at det er en smule dyrt, og du kan få super praktiske VPN'er til meget mindre (Private Internet Access koster kun 3,33$ om måneden på et årsabonnement, og Surfshark tager kun 1,99$ om måneden over 2 år).
Virksomheden har dog nogle billigere valgmuligheder. Basisabonnementet giver dig ikke adgang til premium-serverne, streamer ikke Netflix, kan ikke dirigere trafik gennem flere servere og understøtter kun 2 enheder, men den koster til gengæld også kun 4 euro om måneden på et årsabonnement og 3,29 over 2 år. Det er bedre, men noget af konkurrencen, men du får også kun en ubegrænset service til et pris, der ligner (eller mindre.)
Alle betalinger er beskyttet af en 30-dages pengene-tilbage-garanti, men med ét potentielt catch: Du får kun refunderingen for ubrugt abonnementstid. Hvis du f.eks. tilmelder dig en måned og beder om tilbagebetaling efter 15 dage, returnerer virksomheden kun 50% af din abonnementpris.
Selvom det lyder lidt tarveligt, har ProtonVPN et godt forsvar: Det giver brugerne allerede ubegrænset tid til at prøve deres service med en gratis plan.
Selvom, ja, at den har nogle væsentlige begræsninger. Den dækker kun én enhed, understøtter kun 'mellemhastigheder' og giver dig adgang til kun tre lande (USA, Holland, Japan).
Tjenesten fungerede dog helt fint for os med vores nærmeste hollandske server i gennemsnit 65-70 Mbps, - og så har den ingen båndbreddegrænser. Nu skal du ikke købe datatillæg: Du kan bruge ProtonVPN Free, så meget som du vil. Det i sig selv er med til at gøre ProtonVPN interessant.
- Vi har også en artikel over de bedste gratis VPN
Privatliv
ProtonVPN's schweiziske base giver virksomhed øjeblikkeligt mere privatliv end det meste af konkurrencen. Landet har meget stærke love omkring privatliv, og det er både uden for USA's og EU's jurisdiktion, da det ikke er medlem af er ikke medlem af overvågningsnetværket.
Virksomheden angiver meget tydeligt i sin logningspolitik på hjemmesiden: "ProtonVPN er en VPN-tjeneste uden logning. Vi sporer eller registrerer ikke din internetaktivitet, og derfor er vi ikke i stand til at videregive disse oplysninger til tredjeparter."
Sessionslogning findes næsten ikke. Virksomheden gemmer tidsstemplet for det sidste vellykkede loginforsøg, men det er det. Dette overskrives, når du logger ind næste gang, så det altid kun viser den sidste session.
ProtonVPN knytter din konto til en e-mailadresse, når du tilmelder dig, men denne adresse kan være, hvad du vil. Virksomheden foreslår at bruge ProtonMail, hvis du foretrækker at være helt anonym.
Hvis du tilmelder dig det gratis abonnement, behøver du ikke give nogen betalingsoplysninger. Vælg noget andet, og du kan vælge at betale med Bitcoin. Hvis du bruger PayPal eller et kreditkort, behandles betalingerne af en tredjepart, og ProtonVPN kan ikke se dine faktureringsoplysninger.
En Transparency Report eller "Warrant Canary" rapporterer i teorien om 'bemærkelsesværdige juridiske anmodninger', og hvad der skete. Det lyder nyttigt, men det ser ud til, at det kun nogensinde har været angivet en enkelt anmodning (ingen data blev afleveret), og det var dateret til januar 2019.
Et andet plus til privatlivet ankom i januar 2020, da ProtonVPN meddelte, at dets apps nu var open source og frigav uafhængige revisionsrapporter om dem alle fra sikkerhedseksperter SEC Consult.
Resultaterne var gode, med kun 11 sårbarheder fundet på tværs af desktop- og mobilapps, og de var alle kun i kategorien lav eller medium.
Elleve lyder måske som meget, men det er det virkelig ikke. Hele pointen med denne form for revision er, at den er ekstremt grundig og identificerer selv de mindste problemer, og ingen af ProtonVPN's sårbarheder var showstoppere.
SEC Consult identificerede fx i et emne, at Windows-klienten midlertidigt lagrede data om den aktuelle session til behandling. Det er næppe overraskende, og dataene forsvinder, når appen lukkes. Medmindre en hacker har adgang til dit system, formår at dumpe en kopi af din RAM, tage den væk, identificere VPN-processen og finde ud af dens datastrukturer, vil det ikke være et problem.
Sæt det hele sammen, og ProtonVPN fortjener enorm kredit for at skabt dette niveau af kontrol. Men der er stadig mulighed for at gøre mere, som fx dækker TunnelBears gennemgang ikke kun dens apps. Den ser på dens infrastruktur, back-end og front-end-systemer, endda hjemmesiden. Men ProtonVPN tramper stadig over det meste af konkurrencen, som slet ikke har modet til at gennemføre nogen form for gennemgang.
Windows-app
Tilmelding til ProtonVPN er ligetil. Virksomheden understøtter betaling med kort, Bitcoin eller endda kontant, hvis du leder efter ekstrem anonymitet, men vi valgte PayPal. Processen blev afsluttet inden for få sekunder, og ProtonVPN sendte os videre til kontoens dahsboard, en praktisk webportal med loginoplysninger, en OpenVPN-konfigurationsfilgenerator, et downloadlink til Windows-klienten og links til instruktioner til opsætning af Mac, Linux , iOS og Android-enheder.
Vi gik videre med Windows-klienten. Den blev downloadet og installeret på få sekunder uden tekniske besvær. Vi loggede ind med de brugeroplysninger, vi specificerede under tilmeldingen, og hovedkonsollen dukkede op.
Appen ser flot ud med en professionel og poleret interface. Den åbner med et stort verdenskort, som for en gangs skyld fungerer, som man kunne forevente: Drej mushjulet for at zoome ind og ud, venstreklik og træk for at bevæge sig rundt, hold musemarkøren over et serverikon for at se dets placering , og klik for at få forbindelse.
Hvis du ikke kan lide interface med kort, så er det ikke noget problem. Du kan skjule det i appen og stadig bare bruge en standardliste med placeringer. Ikoner fremhæver servere, der understøtter P2P (5, i skrivende stund) eller Tor (kun tre: USA, Schweiz og Hongkong). Udvidelse af en hvilken som helst placering viser alle dens tilgængelige servere med en farveindikator for belastning (grøn er lav, rød er for høj), og du kan oprette forbindelse med ét klik.
Profiles-systemet fungerer som et usædvanligt kraftigt system, der kan sammenlignes med "Favoritter". Det kunne have være så simpelt som at oprette en profil, der forbinder til en sever i New York, men der er mange flere muligheder. Du kan oprette forbindelse til den hurtigste server i et land eller en placering, måske vælge en tilfældig server for at reducere muligheden for sporing, vælge den bedste P2P- eller Tor-venlige server og eventuelt vælge at oprette forbindelse via OpenVPN TCP eller UDP.
Appen giver dig usædvanligt meget feedback på den aktuelle session. Du kan ikke bare se din nye IP: Der er også den tid, data downloadet og uploadet, den aktuelle serverindlæsning, download- og uploadhastigheder.
Det tilføjer virkelig værdi her. Hvis hastighederne f.eks. ser ud til at være langsomme, kan du kontrollere serverbelastningen, som den er lige nu, og hvis den er høj, skal du oprette forbindelse til et andet sted. En simpel idé, men ikke en, vi har set hos andre apps.
Indstillingerne giver dig mulighed for at aktivere eller deaktivere de vigtigste funktioner (kill-switch, DNS-lækagebeskyttelse), opsætte split tunneling samt konfigurere, hvordan Quick Connect-handlingen skal opføre sig - den kan fx oprette forbindelse til den hurtigste placering, en tilfældig server, en bestemt server efter eget valg. De fungerede alle for os, men der er nogle muligheder, du ikke får, som bl.a. muligheden for at ændre protokollen (det er kun OpenVPN, selvom du manuelt kan oprette en IKEv2-forbindelse) eller automatisk oprette forbindelse, når du får adgang til et usikkert netværk.
Ved at kontrollere logfilerne opdagede vi, at appen oprettede forbindelse via AES-256-GCM-kryptering med industriel styrke med HMAC-384 til godkendelse. Dwet er super for os, men hvis du ikke er en krypteringsnørd, har ProtonVPN også nyttige artikler for begyndere på hjemmesiden.
Vi afsluttede vores gennemgang af Windows-appen med nogle dybtgående kill switch-tests, og det fungerede meget fint. Appen efterlod os ikke eksponeret under normale operationer som fx at skifte til en ny server og forbinde til en ny. Og hvis vi simulerede et stort problem ved manuelt at lukke en TCP-forbindelse eller afslutte en VPN-proces, viste klienten øjeblikkeligt en advarsel og blokerede al trafik, indtil vi oprettede forbindelse igen.
Mobilapps
ProtonVPN-appen til Android ser ud og føles meget som appen til desktop, da den har en meget lignende kortvisning, landeliste og system til at oprette tilpassede "favoritter" med Profiles. Selv indstillingspanelet har næsten identiske muligheder og kontroller, bl.a. OpenVPN-support, der ankom inden for det sidste år.
ProtonVPN's iOS-app følger naturligvis det samme mønster, selv ned til den mindste opdateringer: Den bruger også OpenVPN som standardprotokol, selvom IKEv2 stadig er tilgængelig, hvis du har brug for det (og det sætter appen et skridt foran Windows-versionen kun med OpenVPN).
Det er egentlig en god nyhed for brugerne, at de ligner hinanden så meget. VPN-apps skal helst have så tæt et interface og udvalg af funktioner som muligt på tværs af alle platforme, fordi det skaber en god oplevelse, hvor du ved nøjagtigt, hvad du skal gøre, og hvor du kan finde og indstille dine behov.
Hvis du foretrækker at bruge en anden OpenVPN-kompatibel app eller enhed, er der gode nyheder: ProtonVPN byder på bedre support til netop det end, hvad vi har set andre steder. I stedet for at tvinge dig til at arbejde med et enkelt sæt generiske konfigurationsfiler eller generere brugerdefinerede filer individuelt, giver ProtonVPN's webkonsol dig det bedste fra alle verdener.
Du kan tilpasse dine OpenVPN-filer i henhold til den platform og protokol, du har brug for. Du kan vise filer efter land eller individuel server og downloade dem individuelt eller tag det fulde sæt i en ZIP-fil. Hvis du nogensinde har været nødt til at få fat i 120 OpenVPN-konfigurationsfiler individuelt, ved at klikke på en downloadfil for hver enkelt, så vil du kunne sætte pris på det her.
Ydeevne
Vores hastighedstest startede med at forbinde til den hurtigste server fra to placeringer (én i Storbritannien og én i USA) og derefter tjekke ydeevnen med hjemmesider til benchmarking som Speedtest.net og TestMy.net.
Downloadhastigheder fra vores britiske datacenter var i gennemsnit 120 Mbps. Det er bedre end nogle, og nok til de fleste opgaver, men der findes dog dem, der kan gøre det meget bedre. Vores sidste ExpressVPN OpenVPN-resultater var f.eks. i gennemsnit 130 Mbps, men dens Lightway-protokol fik os helt op på 165 Mbps, Hotspot Shield nåede 200 Mbps, og NordVPN's NordLynx nåede 330 Mbps og mere.
Amerikanske præstationer var på 160-200 Mbps, en enorm forbedring fra de forfærdelige resultater, vi så i den sidste anmeldelse, hvor ProtonVPN toppede på 12 Mbps. Du kan stadig få betydeligt hurtigere hastigheder andre steder - Hotspot Shield-hastigheder varierede fra 328 Mbps til 415 Mbps under vores sidste test - men igen er ProtonVPN sandsynligvis god nok til de fleste brugere, enheder og opgavetyper.
Langdistanceforbindelser leverede mere blandede resultater, fra anstændige 25-35 Mbps, når man forbinder fra Europa til Australien, men den kom helt ned på en utrolig langsom 2 Mbps mellem Storbritannien og Sydkorea. Vi kan ikke drage nogen store konklusioner fra det her, fordi hastigheder over denne type afstand kan påvirkes af mange faktorer ud over bare en VPN - men det rejser stadig et par spørgsmål. Hvis du skal forbinde til placeringer rundt om i verden, skal du sørge for hurtigt at teste tjenesten omhyggeligt, mens du er inden for perioden med din 30-dages pengene-tilbage-garanti.
Netflix
ProtonVPN sælger hovedsageligt sig selv på privatliv og sikkerhed, men det har også evnerne til at fjerne blokeringer fra flere hjemmesider og tjenester.
Den gav os bl.a. adgang til amerikansk YouTube-indhold. Det er relativt let, men den kom også nemt forbi forsvaret på den ellers noget sværere BBC iPlayer og tillod os at streame.
Vi fjernede blokeringen og fik adgang til britisk og amerikansk med ProtonVPNs Plus-abonnement, selvom vi har oplevet flere gange, at det kunne gå lang tid, før afspilningen gik i gang, eller den ville ryge af, hvorefter vi flere gange skulle starte den igen.
ProtonVPN lykkedes også med Disney+. Vi så lignende problemer, men denne gang så det ud til at være relateret til adgang til hjemmesiden og lancering af afspilleren. Efter streaming først var gået i gang, så vi ingen afspilningsproblemer.
Tjenesten gav også adgang til Amazon Prime Video - denne gang uden hastighedsproblemer.
ProtonVPN's evner til at fjerne blokeringen havde sine særheder, men det lykkedes stadig at fjerne blokeringen af alle de tjenester, vi prøvede, og det er jo det, som betyder noget i sidste ende.
(Husk dog, at du har brug for mindst en ProtonVPN Plus-konto, før det kan lade sig gøre. De gratis basisabonnementer dur ikke).
Support
Med ExpressVPN og nogle andre VPN-tjenester kan du henvende dig til kundeservice via livechat og få en opdatering om situationen, en anbefaling til de hurtigste servere i øjeblikket og meget andet på under 5 minutter. ProtonVPN har dog ikke support til livechat. Du kan i stedet sende en e-mail, og virksomheden skriver, at svartiden "normalt er inden for 1-2 dage". De fleste andre tjenester svarer inden for få timer - ikke dage.
Vi sendte et testspørgsmål lørdag aften og modtog et svar mandag morgen, så man kan sige, at det lå lige i midten i ProtonVPN's eget skøn. Svaret var også klart og brugbart, da de gav flere forslag og stillede gode spørgsmål, hvis det nu skulle være, at vores problem ikke blev løst.
Den gode nyhed fortsatte indtil slutningen af anmeldelsen, da vi kørte vores sædvanlige sæt privatlivstest. Alle ProtonVPN-servere var på de lovede steder, og de returnerede alle den samme IP- og DNS-adresse uden DNS- eller WebRTC-lækager, der kunne give vores reelle identitet væk.
Endelige dom
ProtonVPN kan fjerne blokering af næsten alt, og dets veldesignede apps er nu open source og uafhængigt gennemgået af tredjepart. Vi har oplevet hastighedsproblemer med tjenesten, og manglen på livechat betyder, at det kan tage længere tid at få hjælp fra support, men det er til gengæld en god service, og vi er nødt til at give et klap på skulderen til alle VPN, der tilbyder en gratis, ubegrænset båndbreddeplan. Prøv den selv!
- Tjek de bedste VPN-tjenester
Mike is a lead security reviewer at Future, where he stress-tests VPNs, antivirus and more to find out which services are sure to keep you safe, and which are best avoided. Mike began his career as a lead software developer in the engineering world, where his creations were used by big-name companies from Rolls Royce to British Nuclear Fuels and British Aerospace. The early PC viruses caught Mike's attention, and he developed an interest in analyzing malware, and learning the low-level technical details of how Windows and network security work under the hood.