Lancerer Samsung en billig foldbar mobil i 2024?
Hold øje med en Galaxy Fold FE senere på året.
Samsung har været den ubestridte mester på markedet for foldbare mobiltelefoner i et stykke tid nu, men et problem, som hverken de eller deres konkurrenter har formået at løse, er prisen - foldbare telefoner er dyre, hvilket utvivlsomt er hovedårsagen til, at telefonerne sælges i meget mindre antal end de ikke-foldbare. Men det kan måske snart ændre sig.
Lige nu koster den klart bedste foldbare telefon - Samsung Galaxy Z Fold 5 - omkring 10.000 kr., dens bedste konkurrent - OnePlus Open - er lidt nyere og er ikke faldet i pris endnu, så her er prisen cirka 14.000 kr., og "budget"-modeller som Motorola Razr 40 Ultra kan fåes til under 7.000 kr. Selv om prisen er høj, så er hardwaren sjældent lige så god som i topmodellen hos de forskellige brands, hvilket gør, at de føles lidt dyre i forhold til, hvad du får.
Samsung har helt sikkert bemærket dette hul i markedet og vil derfor måske lancere en billigere version af Galaxy Z Fold 6 senere på året - en slags Galaxy Z Fold FE, selvom navnet ikke er officielt endnu. Den billigere model vil sandsynligvis blive lanceret samtidig med de andre foldbare mobiler fra Samsung - Galaxy Z Fold 6 og Galaxy Z Flip 6 - som forventes at blive annonceret i juli eller august i henhold til Samsungs sædvanlige udgivelsesplan.
Lækagen forklarer videre, at Fold-modellen er mere tilbøjelig til at få en FE-variant end Flip-modellen, da Flip sælger bedre.
Intet besluttet endnu
Denne rapport kommer via The Elec, et koreansk site som flere gange tidligere har er har lækket insider-viden, som har vist sig at ramme plet omkring den mobilindustrien. Vi anbefaler dog, at man tager detaljerne med et gran salt; indtil Samsung siger noget officielt, er der ingen garanti for, at vi vil se nogen foldbare mobiler fra dem i 2024, og slet ikke en ny billigere model.
Desuden bemærker rapporten selv, at Samsungs planer ikke er hugget i sten. De er angiveligt bekymrede for mobilindustriens sundhed som helhed og er bange for, at lanceringen af en tredje foldbar telefonmodel i 2024 kan skade deres overskud i stedet for at øge det.
En billigere foldbar telefon ville helt sikkert gøre teknologien mere tilgængelig, men vi bliver nødt til at vente og se, om Galaxy Z Fold FE faktisk bliver en realitet eller ej.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Selv hvis vi ser den lanceret senere i år, kan den stadig løbe ind i de samme problemer som andre "budget" foldbare enheder ved at skære ned på både specifikationer og designvalg, hvilket får dem til at føles som dårlig værdi for pengene.
Læs også...
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.
- Hamish HectorSenior Staff Writer, News