Anmeldelse: OnePlus Open - En foldbar telefon, der ikke går på kompromis

OnePlus Open en hæver niveauet for foldbare mobiler.

OnePlus Open
OnePlus Open er en fantastisk kameramobil
(Image: © Peter Hoffmann)

TechRadar Konklusion

OnePlus Open er den eneste store foldbare telefon, der ikke føles som et kompromis. Den ligner og føles som en normal telefon, og kameraet er det bedste, du kan finde på nogen foldbar. Du kan købe en foldbar med en med mange flere funktioner, men OnePlus Open giver dig elegant, kompetent multitasking og en fantastisk foldeoplevelse, og det er alt, hvad du har brug for. Der er nogle fejltrin - ydeevnen og batterilevetiden kunne godt forbedres lidt - men Open er bedre end resten, og det bedste af det hele er, at den også er billigere. Kort sagt: OnePlus Open er en foldbar flagship killer.

For

  • +

    Større skærme indvendigt og udvendigt

  • +

    Designet ser og føles mere "normalt" end andre foldbare telefoner

  • +

    Bedste kameraer på nogen foldbar telefon

  • +

    Tæt på usynlig fold

Imod

  • -

    Ikke så mange funktioner som Galaxy Z Fold 5

  • -

    iPhone 15 Pro Max er lettere og mere raffineret

  • -

    Wow, det er et stort kamermodul

Hvorfor du kan stole på TechRadar Vores ekspert anmeldere bruger timer på at teste og sammenligne produkter og tjenester, så du kan vælge det bedste for dig. Find ud af mere om, hvordan vi tester.

OnePlus Open: Anmeldelsen kort

OnePlus Open

OnePlus Open er en fremragende telefon. (Image credit: Future / Philip Berne)

OnePlus Open er den første foldbare tablet-telefon, der føles  helt rigtig. De andre foldbare, som Galaxy Z Fold 5 og senest Pixel Fold, føles forkerte, når vi sammenligner med OnePlus Open. Nu virke de, som om de har en mærkelig form, når de er lukkede: Galaxy er for smal, Pixel er for flad. OnePlus Open har den rigtige form, og det er den vigtigste forbedring, OnePlus har lavet sammenlignet med de andre first-movers: Formfaktoren er faktisk altafgørende, og hvis du har betalt tæt på dobbelt så meget for en telefon, bør du ikke føle, at den har den forkerte størrelse halvdelen af tiden. 

Når du åbner OnePlus Open, bliver du mødt af en skærm, der både er stor, krystalklar og virkelig lækker at se på, og det er faktisk en af de flotteste, på foldbare mobier. Du skal kigge godt efter for at se folden, og du kan næsten ikke mærke den, selv når du kører fingeren hen over den.  

Telefonen er også nem at lukke op. Galaxy Z Fold kan være lidt for hård at åbne i starten. Her åbner OnePlus Open lettere, uden at det på nogen måde føles som om hængslet er løst eller ustabilt. 

Sammenlignet med andre foldbare telefoner er OnePlus Open bare bedre. Den har en bedre størrelse, når den er lukket. Den er nemmere at åbne. På alle måder er Open en bedre oplevelse, men OnePlus stoppede ikke ved det foldbare hængsel. De har også tilføjet noget, som ingen andre producenter af foldbare telefoner har gjort: Fremragende kameraer. 

På andre foldbare telefoner har størrelsesbegrænsningerne i at skulle få plads til et kameramodul i et foldbart design betydet, at kameraerne ikke har været lige så gode som dem i producenternes topmodeller. OnePlus Open har de bedste kameraer af alle og er tæt på at være lige så god som på de bedste telefoner i standard desing. Det giver nogle af fremragende fotos, som bestemt kan konkurrere med resultaterne fra andre topmodeller. Så med OnePlus Open er det lykkedes at skabe det første ægte foldbare flagskibsmobil. 

OnePlus Open ligger på et bord med kameramodulet opad

Kameramodulet er fylder en del. (Image credit: Peter Hoffmann)

De gode kameraer fylder en del, og det kræver et stort kameramodul, der fylder en del i landskabet. Den er virkelig stor og rund og er meget synlig, når mobilen ligger på et bord. Men selv om det fylder, så er det en pris der er værd at betale for de fremragende kameraer, selv om det kan virke ret massivt, når du skal have mobilen op ad lommen. 

De gode kameraer kommer her med en ekstra fordel, fordi den foldbare mobil kan vippes, så den faktisk fungerer som sit eget kamerastativ. Med OnePlus Open kan man rent faktisk bruge nogle fantastiske kameraer og udnytte, at telefonen kan placeres på en hvilken som helst flade og stå fast. 

Ud over det massive kameramodul, er OnePlus den tyndeste foldbare telefon, jeg har set, uanset om den er lukket eller åben. OnePlus Open formår på en eller anden måde også at levere større skærme og mere batteri, mens telefonen samtidig er lettere end andre foldbare.  

Vægten betyder faktisk også en del. Galaxy Z Fold 5 har en mindre skærm, men føles mere massiv i lommen. OnePlus Open føles bare lettere i lommen og i hånden, hvilket er rigtig rart, når du skal bære rundt på den. Faktisk vejer OnePlus Open  omtrent det samme som sidste års iPhone 14 Pro Max. Det er imponerende, at det er lykkedes at få plads til to skærme, et større batteri og et førsteklasses kamera i en pakke, der vejer det samme som sidste års bedste iPhone. Titanium gør dette års iPhone 15 Pro Max lettere, men kun en smule. 

Det er en fornøjelse at bruge OnePlus Open, takket være OnePlus' enkle og elegante softwaredesign. Denne telefon er ikke så fyldt med funktioner som en Galaxy Z Fold 5, men det behøver den heller ikke at være. OnePlus har gjort det nemt at skabe en nyttig startskærm, navigere i indstillinger og værktøjer og åbne flere vinduer samtidig uden at skulle bruge lange vejledninger og pop-up-påmindelser til at hjælpe dig med at opdage skjulte funktioner.

OnePlus Open with Pixel Fold and Galaxy Z Fold 4

Pixel Fold (venstre); OnePlus Open (midt); Galaxy Z Fold (højre) (Image credit: Future / Philip Berne)

Det er dog ikke på alle områder, at OnePlus Open overgår de andre foldbare, og her har OnePlus faktisk sparet på et lidt kritisk punkt. OnePlus Open er f.eks. ikke vandtæt men kun IPX4-klassificeret, hvilket betyder, at støv og fnug kan blive et problem over tid, og Open kan kun klare vandstænk; du kan ikke lade den tage en rigtig dukkert i poolen. Den kan overleve 10 minutter i let regn, men vi ville ønske, at OnePlus havde givet os en IP67-cerfiticering med, så telefonen var modstandsdygtighed mod alt støv og en lejlighedsvis dukkert. 

OnePlus Open kommer med et tilhørende cover, der kan sættes på telefonens kantet, bagside og kameramodul, og som beskytter mod ridser osv., når du f.eks. lægger mobilen på et bord, eller hvis du taber den. Det fungerer fint, men da skærmen går næsten ud til kanten, får man en følelse af, at kant-coveret gør det lidt mere besværligt at bruge swipe-bevægelser til navigation. Jeg vænnede mig til det, og efter et stykke tid tænkte jeg overhovedet ikke over det, men det kræver lige lidt tilvænning. 

I’m not going back to my flat phone ... after this review is over. I won't stop using this Open

OnePlus Open koster som udgangspunkt 13.999 kr., men frem til 27. november kan du købe OnePlus Open med abonnement hos Telia til en pris på 9.999 kr., hvilket må siges at være en ret stor rabat, selv om det stadig er mange penge. 

OnePlus Open kan bare noget, som det ikke er lykkedes de andre producenter at matche lige nu. Den ligger godt, er hurtig og har fremragende kameraer. Samtidig er det nemt at bruge de forskellige skærme, som alle er knivskarpe. Det er bare en mere gennemført foldbar mobil, som ikke føles som om den er gået på kompromis med noget som helst (nåja, ud over manglende vandtæthed). 

OnePlus Open: Pris og tilgængelighed

OnePlus Open half open reflecting sunrise

OnePlus Open (Image credit: Future / Philip Berne)
  • Prisen er 13.999 kr. hos OnePlus for 512GB / 16GB model
  • Den kommer hos flere forhandlere, men er lige nu eksklusivt til salg med abonnement for 9.999 kr. hos Telia frem til 27. november 2023. 

OnePlus Open kommer kun i én version på det danske marked: Den kommer med 16GB RAM og hele 512GB lagerplads. Det er virkelig meget lagerplads til prisen. Til sammenligning koster Galaxy Z Fold 5 med 12GB RAM og 512GB lagerplads 15.799 kroner. Det er en forskel på 1.800 kr. i den vejledende udsalgspris. Men hvis du benytter dig af Telias deal frem til 27. november, så sparer du intet mindre en 5.800 kr. på OnePlus Open i forhold til Galaxy Z Fold 5! Og du sparer 3.999 kr. i forhold til udsalgsprisen på OnePlus Open efter den 27. november. Det er penge, der nok godt kan mærkes i de flestes budget. 

Så det ser ud til, at OnePlus holder fast i sit ry som flagship-killer. Men denne gang er det faktisk lykkedes at lave en telefon, der er fantastisk tæt på flagship-kvalitet, og som overfår konkurrenterne på nogle områder. Dét er imponerende til den pris.

I Danmark vil kunder, der forudbestiller OnePlus One hos OnePlus, få et par gratis OnePlus Buds Pro 2.

OnePlus Open med OnePlus 11, OnePlus Pad, og OnePlus Buds Pro 2 alle i matchende grønne farver

OnePlus holder fast i det grønne tema i dette års produkter. (Image credit: Future / Philip Berne)

13.999 kr. er stadig mange penge, og du kan få to OnePlus 11-telefoner til samme pris. Er Open så det dobbelte værd af, hvad en normal telefon koster? Den eksterne skærm på OnePlus Open er større end den på iPhone 15, og den interne skærm er næsten lige så stor som en iPad mini. Den giver dig virkelig en to-i-en-oplevelse, og hvis du købte begge disse Apple-enheder separat med den samme mængde lagerplads, ville du betale mere, end du betaler for en OnePlus Open. 

Der er kun én  mulighed mht. lagerplads på OnePlus Open: 512 GB lagerplads og 16 GB RAM, hvilket gør den til den topmodellen blandt foldbare, når det gælder RAM, og det bedste køb, når det gælder lagerplads. Den fås i Emerald Dusk (grøn) i Danmark, selv om den altså også fås i Voyager Black på andre markeder. 

Den grønne finish passer perfekt til resten af  OnePlus' enheder som OnePlus 11 og OnePlus Pad, så hvis du allerede ejer OnePlus enheder, vil du blive glad for, at farverne matcher. 

  • Værdi:  4 / 5

OnePlus Open: Specifikationer

Her er specifikationerne for OnePlus Open, inklusive de interne og eksterne skærme og alle kameraerne:

Swipe to scroll horizontally
OnePlus Open specifikationer
Header Cell - Column 1
Mål153.4 x 143.1 x 5.8mm (åben); 153.4 x 73.3 x 11.7mm (lukket)
Weight: 245g
Skærme (Inderskærm/Yderskærm):7.82 tommer / 6.31 tommer
Opløsning (Inderskærm/Yderskærm):2440 x 2268 / 2484 x 1116
Opdateringshastighed (Inderskærm/Yderskærm):1-120Hz / 10-120Hz
Chipset:Qualcomm Snapdragon 8 Gen 2
RAM16GB LPDDR5X
Lagerplads:512GB UFS 4.0
Styresystem:Android 13 med Oxygen OS 13.2
Bagkameraer:48MP (wide); 64MP (3x telephoto); 48MP (ultrawide 114°)
Frontkamera:48MP (wide); 64MP (3x telephoto); 48MP (ultrawide 114°)
Batteri:4,805mAh
Opladning:67W SUPERVOOC (OnePlus)
Farve:Emerald Dusk (grøn)

OnePlus Open: Design

OnePlus Open står oprejst og halvt åbnet på et stuebord

OnePlus Open (Image credit: Peter Hoffmann)
  • Den tyndeste og letteste foldbare, du kan købe (på de fleste markeder)
  • Større skærme sammenlignet med Samsung og Google
  • Folden er næsten usynlig og næsten ikke mærkbar

Hvad er den ideelle størrelse for en foldbar mobil? Den skal have præcis samme størrelse som en normal smartphone, når den er lukket, og samme størrelse som en minitablet, når den er åben - og af alle de foldbare telefoner, jeg har set, kommer OnePlus Open tættest på at opfylde dette ideal.

Vigtigst af alt er, at skærmformatet på coveret er næsten identisk med de bedste telefoner på markedet. En iPhone har et billedformat på 19,5:9. OnePlus Open har et billedformat på 20:9. Den ser ikke for tynd ud, som Samsung Galaxy Z Fold 5, og den ser heller ikke for flad og bred ud som Pixel Fold. Ingen vil ane, at du står med en foldbar telefon, hvis de ikke ser den fra siden. 

OnePlus Open er ganske vist tyk, når den er lukket, og jeg prøvede at huske, hvornår jeg sidst har ejet en flad telefon, der var så tyk. iPhone 3GS fra 2009 var lige så tyk som OnePlus Open, ca. 12 mm, når den var lukket. iPhone 4 skrumpede betydeligt, og den telefon udløste revolutionen med tynde telefoner med metalrammer og glas på for- og bagside.

OnePlus Open

Kameramodulet på OnePlus OPen (tv.) og på OnePlus 11. Ingen tvivl om, hvilken er størst. (Image credit: Peter Hoffmann)

Kan foldbare telefoner blive endnu tyndere? Honor Magic Vs2 er lanceret, og den er 1 mm tyndere end OnePlus Open, så ja, de bliver tyndere. 

OnePlus Open er egentlig en ok størrelse, selv når den er klappet sammen. I hvert fald for mine hænder (jeg bruger handsker i størrelse 10/XL). Har man mindre hænder, er det nok en god ide at prøve at holde telefonen i hånden, inden man køber. 

Ud over selve telefonen, er der også lige det store kameramodul, som fylder en del. Men hvis du er glad for den store indre skærm, (og det vil du helt sikkert være), er tykkelsen til at leve med. 

Til sammenligning er kameramodulet på OnePlus 11 fremtrædende, men ikke unaturligt stort. På OnePlus Open er der ikke den samme glidende overgang, så kameramodulet virker mere markant, og er du typen, der putter mobilen i baglommen, vil kameramodulet helt sikkert være synligt. Men igen - du får også nogle fremragende kameraer med i det store kameramodul. Samtidig giver det også telefonen et helt unikt udseende, så jeg kan godt leve med det store kamera. 

Når du åbner Open, ser du en virkelig skarp indre skærm. Der er også en fold, men den er nærmest usynlig, og du er nødt til at vippe telefonen for at lyset kan fange folden ordentligt, hvis du vil se den. Kører du fingeren langsomt hen over folden, så kan du nærmest ikke mærke den. Det bliver lettere, hvis du swiper hurtigt over skærmen, men det er stadig et stort fremskridt sammenlignet med andre foldbare. 

OnePlus Open åben med fokus på folden i midten

Folden på denne telefon er den mindste vi har set på en foldbar.  (Image credit: Future / Philip Berne)

Hængslet på OnePlus Open kører virkelig godt. Det er glider nemt og naturligt, når du åbner det, men er samtidig stramt nok til at holde telefonen åben i forskellige positioner. Galaxy Z Fold 5 er lidt stiv og kræver en indsats at åbne, mens Pixel Fold er en total katastrofe: Hængslet åbner det meste af vejen, men du skal give et ekstra skub for at tvinge telefonen flad. Det er meget afskrækkende.

Fingeraftryksscanneren på OnePlus Open er på tænd/sluk-knappen, og det fungerer godt og hurtigt hver gang. Den brugte jeg, når telefonen var lukket. Den har også ansigtsgenkendelse, som jeg bruger, når jeg folder telefonen ud, for her føles det hurtigere. 

Du finder også den populære alert slider, som er en knap til at justere indstillingerne imellem lyd, vibration eller totalt lydløs OnePlus Open. Den er standard på næsten alle OnePlus flagskibstelefoner. Hvis du er en person, der ofte befinder sig i biografer og møder, er en mute-kontakt en god funktion at have.

  • Design:  5 / 5

OnePlus Open: Skærm

OnePlus Open - åben med Call of Duty mobilspil på skærmen.

OnePlus Open er supersjov at spille på.  (Image credit: Peter Hoffmann)
  • 6,3-tommers coverskærm 
  • 7,82-tommer indvendig skærm er en halv tomme mindre end en iPad mini
  • Begge skærme er super-lyse med variabel opdateringshastighed til 120Hz

De to skærme på OnePlus Open er fantastiske, og begge er lige så knivskarpe som på de bedste flagskibstelefoner eller -tablets. Coverskærmen er 6,3 tommer med LTPO 3.0-teknologi, der kan sænke farten til 10Hz i altid tændt tilstand. Den indre skærm er en enorm skærm på 7,82 tommer, der har næsten samme skærmareal som en iPad Mini (2021). Den kan sænke opdateringshastigheden til 1Hz, og begge skærme kan opdatere op til 120Hz.

Ligesom det gjorde med OnePlus Pad, fortsætter virksomheden med at finde de bedste skærme til sine enheder, med overlegne lysstyrkeniveauer, der slår konkurrenterne. Pixel Fold kan nå maksimale lysstyrkeniveauer på 1.450 nits, når solen skinner direkte på den. OnePlus Open kan derimod sagtens ramme den samme lysstyrke ved normal brug, og topper på strålende 2.800 nits. Selv Googles imponerende lyse nye Pixel 8 Pro har et maksimum på 2.400 nits.

Med hensyn til skærmareal får du virkelig mere med OnePlus Open, end du ville få med Pixel Fold eller Galaxy Z Fold 5. Konkurrentens telefoner har en 7,6-tommer skærm, hvilket ikke lyder som om den er meget mindre end OnePlus Opens 7,82 tommer. OnePlus Open giver dig 196 kvadratcentimeter skærmplads, hvor Pixel Fold og Galaxy Z Fold 5 giver dig omkring 183 kvadratcentimeter skærmplads indeni.

Den ydre skærm på OnePlus Open giver dig også mere plads: Samsungs Galaxy Z Fold 5 har en 6,2-tommer coverskærm, men den er meget høj og smal, og det gør den udfordrende at bruge. OnePlus Open har en 6,31-tommer ekstern skærm, som er bredere og føles meget større, og som fungerer rigtig godt. Du får svært ved at finde foldbare skærme, der kan overgå OnePlus i størrelse og anvendelighed lige nu.

  • Skærm:  5 / 5

OnePlus Open: Software

OnePlus Open

OnePlus har lavet nogle fine apps som f.eks. afslappende lyde og en fjernbetjening til din elektronik. (Image credit: Future)
  • Elegant og enkel brugerflade 
  • Ikke så mange funktioner som Samsung
  • Ingen fordel med OnePlus Pad

OnePlus Oxygen OS-grænsefladen på OnePlus Open er ren og elegant og ret tæt på Google Pixels rene Android-version. Det betyder bare, at der ikke er for meget fyldstof, og at det er ret nemt at bruge. 

For eksempel kan du starte en app med telefonen lukket og derefter åbne telefonen, og det er ikke noget problem for OnePlus Open. 

Samsungs Z Fold 5 har flere funktioner, som både er brugbare og brugervenlige. F.eks. kan du ikke forvandle OnePlus Open til en stationær computer, som du kan med Samsungs DeX-software. Du får heller ikke en virtuel assistent som Bixby klar til at hjælpe dig med alle dine telefonindstillinger. Du kan ikke bruge en pen på skærmen med OnePlus Open. Her er Samsung helt klart i front. 

OnePlus Open viser menuen for tapeter med Live Statiske tapeter

OnePlus Open (Image credit: Future / Philip Berne)

Det betyder ikke, at det føles som om OnePlus Open mangler noget. Du kan nemt køre apps side om side ved at stryge ved kanterne af skærmen. Du kan have apps i mindre pop op-vinduer oven på større apps.

Det er overskueligt og nemt at administrere. OnePlus Open er ikke helt så spækket med funktioner som Galaxy Z Fold 5, men du skal heller ikke forholde dig til lige så mange menuer og muligheder her. 

OnePlus giver dig dog nogle egne funktioner, som er rare at få med. F.eks. kan du bruge OnePlus Open som fjernbetjening til en lang række enheder: TV-boks, tv, streamingenhed, DVD-afspiller, projekter ventilator, lys, el-radiator, robotstøvsuger og så videre. Vi forbandt den til fjernsynet med ganske få klik, og det fungerer fremragende.

OnePlus giver dig også en Relax-app, hvor du kan lytte til afslappende lyde af natur og mennesker eller afslappende musik. Det er virkelig rart, f.eks. når man skal sove.

OnePlus fortjener også kredit for at udbygge sit produktøkosystem, og OnePlus Pad faktisk er en fremragende tablet. I teorien kan du forbinde OnePlus Open med OnePlus Pad eller andre OnePlus produkter og gøre brug af specielle funktioner. Når du er logget ind på OnePlus brugerflade Red Cable Club, kan enhederne automatisk oprette forbindelse og begynde at dele ting som billeder eller andet, du kopierer til i udklipsholderen. Kopier et billede på én enhed, og det vises straks på den anden. Smart. Det kan du også med Samsungs og Apples produkter, og det er virkelig lækkert at få smarte funktioner med, når man køber produkter fra samme producent. 

  • Software:  4 / 5

OnePlus Open: Kameraer

OnePlus Open med nærbillede af kameralinserne

(Image credit: Future / Philip Berne)
  • Fremragende kameraer slår alle andre foldbare telefoner
  • Ikke helt så god som iPhone 15 Pro Max, men tæt på
  • Billedkvaliteten er god, men kameraets software skal opdateres

Det er svært at få plads til et godt kamera i en foldbar telefon. En foldbar telefon har mindre dybde til at rumme kameraet, og kameraer har brug for dybde for at tage fantastiske billeder. OnePlus bruger en ny type stablet sensor fra Sony, og på papiret ser den ud til at matche eller slå OnePlus 11, som er en meget god kameratelefon til at tage seje og kunstneriske billeder.

Der er mange optagetilstande på OnePlus Open, måske for mange. Jeg er ikke sikker på, at de fleste mennesker har brug for de forskellige muligheder som Lang Eksponering, Slo-Mo og Time-Lapse, XPAN- eller Film-tilstand. Man bliver ikke meget klogere af at kigge i indstillingerne på telefonen, for OnePlus Open gør ikke meget ud af at forklare de forskellige funktioner. Her er der plads til forbedringer. Kigger du på et brand som Motorola, så er de meget grundige, når de skal fortælle brugerne, hvordan de får mest muligt ud af telefonen. Der ligger masser af meget pædagogiske forklaringer med grafik, som viser og forklarer funktioner. Dét kan OnePlus godt lære noget af. 

OnePlus Open med kamera-app åben peger på en bro ved solopgang

(Image credit: Future / Philip Berne)

OnePlus Open billede fra New York City

Et eksempel på lang eksponering med OnePlus Open-kameraet (Image credit: Future / Philip Berne)

OnePlus Open gør det muligt at søgeren til det mindre display, mens telefonen er foldet ud, og på den måde kan du se dig selv på displayet, mens du tager en selfie med hovedkameraet i højere kvalitet, i stedet for 20MP selfie-kameraet. Du kan både vælge, at du bare får vist kameraet på coverskærmen, men hvor du stadig styrer det fra hovedskærmen. Du kan også vælge at styre kameraet udelukkende fra coverskærmen, så du ikke kommer til at trykke på noget, når du holder telefonen. 

Det er også muligt at minimere kameraet til den ene side af hovedskærmen, så du kan have telefonen halvt åbnet, og se hele billedet på den ene side af skærmen. Det er praktisk når du lægger telefonen på en overflade, åbner den halvt og bruger den til at filme eller fotografere med. 

OnePlus Open foto eksempler


I denne test gav iPhone 15 Pro Max skuffende farveresultater sammenlignet med OnePlus Open. Flaget skal være rødt, hvidt og blåt, ikke orange.

Her er 5X zoom på iPhone 15 Pro Max og den forbedrede 6X digital zoom på OnePlus Open. iPhone giver dig flere detaljer, men også mere støj. OnePlus-effekten er mere behagelig her, men den kan også give problemer.

Her er et ekstremt nærbillede på kanten af zoomområdet til iPhone 15 Pro Max og OnePlus Open. Som du kan se, er begge billeder forfærdelige på hver deres måde. iPhonen ligner dog et kornet billede, mens OnePlus' billedet mere ligner et smukt maleri.

  • Kamera:  4 / 5

OnePlus Open: Ydelse

OnePlus Open med mobilspillet Marvel Snap kørende på den indvendig skærm

(Image credit: Future / Philip Berne)
  • Hurtig ydeevne matcher de bedste Androids
  • Slår ikke iPhone 15
  • Telefonen kørte problemfrit, men spil haltede

OnePlus Open kører med Qualcomm Snapdragon 8 Gen 2-chippen, hvilket er Qualcomms bedste chipsæt til dato. OnePlus 11 var i øvrigt den første mobil til at blive lanceret med dette chipsæt, selv før Galaxy S23-serien tidligere i år. 

Der er selvfølgelig allerede en vildere og kraftigere chipsæt på vej fra Qualcomm, så næste års mobiler kan blive endnu hurtigere. Men lige nu er Snapdragon 8 Gen 2 den hurtigste til Android. OnePlus Open er bestemt også hurtig, men det er ikke den hurtigste telefon, og der kommer hurtigere telefoner.

OnePlus Open har masser af kræfter til at afvikle almindelig brug og apps flydende og lækkert. Det gælder også, når vi skifter fra den ene skærm til den anden. Selv om apps tit skal skifte format, når man skifter fra en skærm til den anden er det ikke noget problem med OnePlus Open.

OnePlus Open

OnePlus Open (Image credit: Peter Hoffmann)

Da jeg prøvede at spille de mest grafisk tunge titler, haltede telefonen en smule sammenlignet med de bedst ydende Android-telefoner på markedet, som Galaxy S23 Ultra. Det var ikke noget, der ødelage spillet, men ind imellem var der lidt hakken - især når spillet blev indlæst. 

iPhone 15 giver dig mere ydeevne, fordi Apples chips er meget kraftigere end den nuværende Snapdragon-generation. Det betyder, at selv iPad mini, med sin ældre A15 Bionic-chip, er lige så hurtig som Snapdragon 8 Gen 2. Hvis du overvejer at købe OnePlus Open for at erstatte en iPhone plus en iPad mini, får du bedre ydeevne fra Apples enheder.

Det ændrer dog ikke ved, at jeg synes, at OnePlus Open er forrygende at spille på. Den store, lyse og knivskarpe skærm er en fornøjelse at spille på, og giver bare en mere intensiv oplevelse. De grafisk tunge spil, Genshin Impact, kørte uden de store problemer på OnePlus Open, og med den store skærm er det faktisk lettere at styre min karakter og læse den lille tekst på skærmen.

  • Empty list
  • Ydelse:  4 / 5

OnePlus Open: Batterilevetid

OnePlus Open

Der er ikke brug for et stativ med OnePlus Open (Image credit: Peter Hoffmann)
  • Batterilevetiden er bedre end de fleste foldbare, stadig ikke den bedste
  • Hurtige opladning er bare fantastisk

OnePlus Open kan godt holde en hel dag, hvis man ikke bruger den alt for intensivt. Hvis du bruger den store skærm og spiller krævende spil, så ryger batteriet selvfølgelig hurtigere. Heldigvis har OnePlus  Open også hurtigopladning med OnePlus´ egen Supervooc-teknologi. OnePlus Open er udstyret med to batterier med en samlet kapacitet på 4.805 mAh, hvilket er lidt mindre end de 5.000 mAh, der er ved at være standard i Anroid-topmodeller. De to batterier gør det også muligt at bruge OnePlus’ hurtigere SUPERVOOC-opladning, med hastigheder op til 67 watt.

Det betyder at du kan oplade OnePlus Open til fuld power på omkring 45 minutter. Desværre er der ingen trådløs opladning på OnePlus Open. For nogle købere er dette ikke en big deal, men for andre mennesker er vigtig at kunne oplade trådløst i bilen eller på arbejde. Så må du kigge efter en anden telefon. 

  • Batteri:  3 / 5

Skal du købe OnePlus Open?

Swipe to scroll horizontally
OnePlus Open karakterer
EgenskaberNoterVurdering
Værdi Det er dyrt, men det er den billigste goldbare mobil, der giver dig så meget skærm, power og lækkert design til prisen.5 / 5
DesignFremragende design gør dette til en foldbar mobil, der virkelig er værd at eje. Den føles som en normal telefon, når den er lukket, i modsætning til Galaxy og Pixel Fold.5 / 5
SkærmFlotte skærme både udenpå og indeni. De er fantastisk lysstærke, og folden midt på er faktisk tæt på usynlig. 5 / 5
SoftwareElegant software går ikke i vejen og gør sit arbejde godt. Den har ikke tonsvis af funktioner, men de fleste mennesker har heller ikke brug for dem.4 / 5
KameraDe bedste kameraer på en foldbar telefon, og på niveau med de bedste kameratelefoner. Kan ikke slå iPhone 15 Pro Max, men er bestemt blandt de bedste.4 / 5
Ydelse Solid ydeevne til at drive de to skærme, men ydelse ved spil kan ikke slå basismodellen iPhone 15.4 / 5
BatterilevetidGod batterilevetid og superhurtig opladning, men den kunne bruge lidt mere batteri for at holde hele dagen. Nogle mennesker vil savne trådløs opladning.3 / 5

Køb den, hvis...

Du vil have en telefon og en tablet i ét
OnePlus Open rammer plet med design og ydelse og leverer en premium foldbar oplevelse på et nyt niveau, som kommer til at rykke ved måden, andre laver foldbare på.

Du ikke har købt foldbar pga. kameraet
Hver gang vi anmelder en foldbar telefon, er vi altid lidt skuffet over kameraerne. Det sker ikke her, så hvis dårlige kameraer har holdt dig tilbage, bør du købe OnePlus Open.

Du allerede har en OnePlus Pad
OnePlus Open og - Pad fungerer godt sammen og gør det nemt at sende filer frem og tilbage imellem enhederne. 

Køb den ikke, hvis...

Du ikke har brug for en mobil i tablet-format
If Hvis du bare vil have den bedste telefon på markedet kan du godt finde bedre kameraer, hurtigere ydelse, bedre batterilevetid og flere funktioner. Men du finder nok ikke en bedre 2-i-1 mobil.

Kameraet er det vigtigste
OnePlus Open har bedre kameraer end nogen foldbar, vi har set før, men du kan finde mere alsidige kameraer på Galaxy S23 Ultra og en mere enkel kameraoplevelse på iPhone 15.

Alle dine enheder er Apple eller Samsung:
Mens OnePlus Open fungerer godt med en OnePlus Pad, har både Samsung og Apple bedre funktioner på tværs af enheder til deling og mere – du kan endda flytte en musemarkør direkte fra din Galaxy-tablet til din Galaxy-telefonskærm.

OnePlus Open: Andre muligheder

Hvis du ikke er overbevist om, at OnePlus Open er den rigtige tablet, der kan foldes sammen for dig, eller du vil tjekke en telefon, der kan lidt mere, her er nogle muligheder:

Image

Samsung Galaxy Z Fold 5
Galaxy Z Fold 5 giver dig så mange flere funktioner, at det er umuligt at tælle. Vigtigst af alt er det vandtæt og støvtæt. Den kan køre som en stationær computer. Den bruger S Pen. Listen er uendelig.

Sådan testede vi OnePlus Open

OnePlus inviterede til infomøde i Botanisk have, hvor vi fik en grundig introduktion til telefonen, og hvor vi bagefter fik en anmelderenhed med til test. 

I testperioden har jeg brugt OnePlus Open som min primære arbejdstelefon, så jeg brugte den til al min arbejdskommunikation, planlægning og opkald, især online-møder på farten. Jeg lyttede til musik og spillede også spil med telefonen. Jeg har brugt den rigtig meget til streaming, fordi jeg er vild med at se video på skærmen. 

Jeg testede kameraet ved at bruge de fleste af de primære foto- og videotilstande og har leget med de andre kameratilstande. Kameraet er brugt om dagen og om natten, derhjemme og på rejse og til at dele og scanne dokumenter.

Telefonen har jeg testet med benchmarking-software for at sammenligne OnePlus Open med andre telefoner, men anmeldelsen er baseret på min brug af telefonen og ikke på benchmark-resultater. 

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.

Med bidrag fra