YouSee først med Samsung Galaxy Fold

Fra den 3. maj kan danskere købe den foldbare Samsung Galaxy Fold, der både er telefon og tablet i ét. Du kan dog allerede få en forsmag og selv få lov at prøvet vidunderet fra d. 26. april, hvor den vil blive vist frem i udvalgte YouSee-butikker.

”Med den nye Samsung-telefon får man en tablet i en telefons størrelse, og dermed løser den jo en udfordring, som mange af os kender. Vi vil gerne bruge vores telefon til at se film, serier og nyheder, men vi gider ikke gå rundt med en tablet i hånden hele tiden. Nu kan man sagtens hive telefonen op af lommen blot for at tjekke en sms, men man kan også folde den ud og læse en artikel eller se en video, hvis det er det, man vil,” udtaler Morgen Høgh, ansvarlig for devices i YouSee.

Et godt bud på fremtidens telefon

Morten Høgh har store forventninger til Samsungs nye telefon, og ser den som et godt bud på, hvordan fremtidens telefon kan se ud. Han uddyber:

”Vi kan se på forbruget i vores tv- og film-app, at vores kunder er storforbrugere af underholdning på farten, og jeg er sikker på, at mange af dem vil elske muligheden for at kunne få telefon og tablet på samme tid. Det er afgørende for os, at vores kunder har adgang til den nyeste teknologi og de mest innovative produkter, og derfor er vi også glade for, at vi sammen med Samsung nu kan tage et stort skridt ind i fremtiden. Vil man være en af de første danskere med en foldbar telefon, skal man dog slå til hurtigt. Vi har i første omgang kun et begrænset antal og forventer, at de vil forsvinde hurtigt.” 

Hos Samsung er man ligeledes begejstrede for, at Samsung Galaxy Fold snart kan købes hos YouSee

”Vi glæder os til at få Galaxy Fold ud i YouSees butikker. Med Samsung Galaxy Fold introduceres en helt ny formfaktor, som giver brugeren fri mulighed til at vælge imellem skærmen på forsiden eller at folde oplevelsen ud på den 7,3” store skærm, som giver et fantastisk overblik, uanset om du er på de sociale medier, læser avis eller streamer dit favorit-indhold.”

Pris: 15.900 kroner

Samsung Galaxy Fold kommer til salg i udvalgte YouSee-butikker, hvorfra man også kan se og prøve telefonen fra d. 26. april. Den kommer i farverne Cosmos Black og Space Silver, og koster 15.900 kroner.

I første omgang vil telefonen kunne købes følgende steder: 

Mikael Hansen

Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.