Skip to main content

Yoshi's Crafted World til Nintendo Switch får nuttet trailer og lanceringsdato

Fans af 2D-platformspil lever i en god tid, med New Super Mario Bros. U Deluxe, som lander i slutningen af denne uge til Nintendo Switch, som for første gang lader spillere nyde det klassiske Wii U-spil på farten.

Men hvis du higer efter Nintendos næste originale platformspil, et som er bygget specifikt til Swich, bøhøver du ikke vente så meget længere. Det store N har annonceret, at Yoshi’s Crafted World ankommer til den håndholdte/hjemme-hybridkonsol d. 29. marts 2019.

Den æggekastende dinosaur, Yoshi, er hovedpersonen i Yoshi’s Crafted World, og udforsker en håndlavet verden bestående af smukke scener skabt af pap, papir og kasser samt andre ting du finder i hjemmet.

I sin søgen efter at finde og hente de ædelstene som tyvene Kamek og Baby Bowser har stjålet hjem, kommer Yoshi til at interagere med banerne og sågar vende dem på hovedet for at spille dem bagfra, hvilket afslører områder, som før var utilgængelige. 

Sammen med lanceringsdatoen har Nintendo også frigivet en nuttet trailer, som afslører historien i spillen. Den kan du tjekke ud herunder. Nintendo afslørede desuden lanceringsdatoen for Kirby’s Extra Epic Yarn, som lander på Nintendo 3DS d. 9. marts 2019.