Xiaomi oplader en mobil på 8 minutter
Kinesiske Xiaomi lægger pres på konkurrenter med to nye milepæle inden for opladning
Den kinesiske techfabrikant Xiaomi siger, at den kan oplade en smartphone på sølle otte minutter.
Xiaomi har lagt en video frem, som viser et specialdesignet setup, hvor en modificeret Mi 11 Pro med et 4.000 mAh batteri er i stand til at blive fuldt opladet via et 200 watt kablet “HyperCharge” på otte minutter.
Men det stopper endda ikke der. I samme video oplades den samme model på 15 minutter med 120 watt trådløs opladning.
Således er der lagt pres på konkurrenterne på et af tidens varmeste parametre, når der snakkes smartphones.
Dog skal der tages forbehold for, hvad fabrikken kan frembringe af resultater i “laboratoriet”. Det er nemlig sjældent, at det når ud til brugerne.
Men det er et skridt i den rigtige retning. For to år siden annoncerede Xiaomi for eksempel et 100 watt-system, der kunne oplade et 4.000 mAh batteri på 17 minutter.
Et år senere kunne man lade en Mi 10 Ultra op på 23 minutter ved 120 watt – selvom den var bestykket med et større batteri på 4.500 mAh.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.