Xiaomi lancerer mobilerne 11T og 11T Pro
Xiaomi lancerer Xiaomi 11T Pro med Amoled skærm, opladning på 17 minutter og Dolby Atmos lyd
Xiaomi har netop lanceret sine nyeste flagskibsmobiler: Xiaomi 11T og Xiaomi 11T Pro. Tidligere på året lancerede Xiaomi Mi 11 Ultra, som kostede lige under 10.000 kroner herhjemme. Med de to nye flagskibe ser det ud til, at Xiaomi har sænket prisen, men stadig leverer mobiler med top-specifikationer.
- De bedste senior-mobiler i 2021
- Loyaliteten i top til Apple – Samsungs falder
- De bedste billige mobiler lige nu
Selv om Xiaomi stadig ikke er det mest kendte mobilmærke i Danmark, så de til på top tre listen over verdens største mobilproducenter. Så der er ingen tvivl om, at vi kommer til at høre mere til Xiaomi i de kommende år. Lige nu har de lanceret Xiaomi 11T og 11T Pro, der kommer med funktioner, som minder om andre flagskibsmobiler, men til en langt lavere pris.
Xiaomi 11T Pro er den topmodellen i denne lancering. Men 11T Pro og 11 T deler mange specifikationer. Begge telefoner har et 6,67 tommer AMOLED FHD+ 2400x1080 display, 120 Hz adaptiv opdateringshastighed, 5000 mAh batteri, 108 MP kamera med zoom og en ny audio zoom funktion, Harman Kardon lyd og 5G. I modsætning til Mi 11 Ultra er ingen af de nye telefoner dog vandtætte, og det er lidt ærgerligt.
T11 Pro har en snapdragon 888 processor (samme som topmodellen Mi 11 Ultra), hvor T11 har en MediaTek Dimensity 1200-Ultra processor.
Lynhurtig opladning
En af de meget innovative funktioner er en ny 120W Xiaomi HyperCharge-teknologi. Når mobilen er løbet tør for strøm kan den medfølgende 120W oplader blæse 100% strøm på batteriet i løbet af 17 minutter! Det er en funktion, der for alvor gør en forskel. Tænk at kunne oplade mobilen fra 0 til 100, imens du drikker morgenkaffe eller lige snupper et bad.
Xiaomi 11T får 67W opladeren, som også kom med Xiaomi Mi 11 Ultra, og kan lade fra 0-100% på 36 minutter.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Avancerede videofunktioner
Begge telefoner får tre kameraer: 108 MP hovedkamera, et 8 MP 120 graders ultra wide f2.2 kamera og et 5 MP telemakro kamera. 11T Pro optager video i op til 8K.
Xiaomi vil også gerne være forbrugerenes foretrukne video-mobil. Til det formål introducerer de en Cinemagic funktion, som skal give brugerne en række værktøjer til at optage video i filmkvalitet. Begge telefoner får Cinemagic funktionen, der skal gøre det muligt at lave videoer, der ligner biograffilm direkte på mobilen. Det inkluderer Magic Zoom, der er effekten, hvor det ser ud som om baggrunden zoomer imens personen i billedet står stille. Du kan også lave macro-videoer med f2.4 Macro Scope, hvor du kan filme helt ned til 3-7 cm afstand.
Vi er meget spændte på Audio Zoom-funktionen. Ifølge Xiaomi er det ikke kun billede, der kommer tættere på: Lyden zoomer også, så lyden vil blive højere, hvis du f.eks. zoomer ind på en fugl i et træ. Så i takt med at fuglen bliver større på skærmen, bliver lyden altså også højere.
Ved præsentationen nævnte Xiaomi en early bird pris for T11 Pro på 599 euro for 8GB + 128 GB versionen. Det er dog ikke bekræftet i Danmark på nuværende tidspunkt.
Flagskibsmobil til indkøbspris
Xiaomi er kendt for at levere virkelig gode specifikationer til en relativt lav pris sammenlignet med de traditionelle producenter. Det gør sig også gældende her, hvor Xiaomi 11T Pro i 8GB + 128 GB versionen har en startpris på 649 euro. Direkte oversat til kroner bliver det 4.826 kroner, og det må siges at være billigt for en mobil med AMOLED display, 17 minuters ladetid, stort batteri og avancerede kamera og kamerafunktioner.
Pris og tilgængelighed
Xiaomi 11T Pro og Xiaomi 11T kommer i tre farver med en børstet finish: Meteorite Grey, Moonlight White og Celestial Blue.
Det store spørgsmål er, hvornår vi kan forvente at se telefonerne? Det nævnte Xiaomi nemlig ikke under præsentationen. Det kan tyde på, at de to telefoner ikke lander samtidig i hele verden, men rulles ud i forskelligt tempo. Vi er i hvert fald spændt på at se de to telefoner.
11T Pro kommer i tre varianter
- 8GB RAM og 128 GB lagerplads koster 649 euro
- 8GB RAM og 256 GB lagerplads koster 699 euro
- 12 GB RAM og 256 GB lagerplads koster 749 euro
11T findes i to varianter
- 8GB+128GB pris 499 euro
- 8GB+256GB pris 549 euro
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.