Xbox og Bethesda ved E3 2021: de fem største annonceringer
De største nyheder fra Xboxs E3 2021 event
Xbox og Bethesda slog pjalterne sammen og leverede deres første fælles E3 konference, siden Microsoft købte ZeniMax Media i september sidste år.
Det var et blockbuster show fyldt med spændende afsløringer og opdateringer, men hvis du vil skære det helt ind til benet, har vi samlet detaljerne på de fem største annonceringer fra showet lige her.
Fra Starfield til Redfall, og alt derimellem, er her de største annonceringer fra Xbox og Bethesdas præsentation ved dette års E3.
- Nye spil 2021: udgivelsesdatoer for kommende spil til konsoller og PC
Starfield er en Xbox eksklusiv og udkommer i 2022
Todd Howard startede løjerne med en af de største afsløringer ved showet. Starfield har været undervejs i 25 år og bliver beskrevet som et episk næste generations rollespil, der handler om håb og vores delte menneskelighed, og det har endelig en udgivelsesdato.
Under Xbox konferencen fik vi for første gang visuelle optagelser fra spillets motor at se, hvilket blev teaset for første gang i 2018. Videoen introducerede os til en af Starfields figurer, der er en del af en gruppe af rumrejsende kaldet 'Constellation' - beskrevet som "den sidste gruppe af opdagelsesrejsende i rummet". Spillerne kommer til at tage del i "begyndelsen af menneskehedens sidste rejse" og udforske talrige verdener.
Den anden store del af Starfield nyhederne er, at det udkommer d. 11. november 2022. Og hvis du spekulerede på, om fremtidige Bethesda spil kommer til at være eksklusive til Xbox efter Microsofts store erhvervelse i 2020, fik vi her et overbevisende svar - ét, der ekkoede gennem hele showet.
Udover at komme til PC, bliver Starfield en Xbox konsoleksklusiv titel. Xbox Game Pass abonnenter kommer også til at kunne tilgå spillet på lanceringsdatoen.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Contraband er et nyt co-op open-world spil fra Just Cause skaberne Avalanche Studios
Xbox løftede sløret for et helt nyt spil under indledningen af deres E3 konference, akkompagneret af Steely Dans 'Do It Again'. Contraband er et co-op open-world spil under udvikling af Avalanche Studios, udviklerne bag Just Cause og Mad Max spillene.
Det ligner, at man tager rollen som skattejægere, da videoen viste en masterplan på at stjæle tyvekoster fra et pengeskab. Videoen gav os også små glimt af nogle af Contrabands karakterer. Fastlåst i tiden kunne man se nogle af dem tilbagelænede, højst sandsynligt i færd med at diskutere det næste store job, mens en enkelt var i gang med at reparere en mudret truck. At vurdere fra indretningen i rummet, har spillet et tydeligt 70'er tema.
Vi fik desværre ikke nogen udgivelsesdato, men det kommer til Xbox Game Pass på dag et, og bliver en Xbox konsoleksklusiv. Det lyder lovende, særligt for fans af kaotisk action og fremragende bevægelsesteknologi, som vi kender det fra Avalanches tidligere spil.
Obsidian laver The Outer World 2, og det bliver en Xbox eksklusiv
Obsidian annoncerede, at de er i gang med at lave en efterfølger til deres udgivelse fra 2019, The Outer Worlds. Traileren er herligt ironisk, og laver sjov med alle andre spil trailere - se den, og du vil forstå det med det samme. The Outer Worlds 2 er eksklusiv til Xbox, så det betyder, at det udkommer til Xbox Series X og Xbox Series S, Windows 10 og Xbox Cloud Gaming. Xbox Game Pass abonnenter kommer også til at kunne spille det på lanceringsdagen.
Fortællestemmen i traileren gør det dog tydeligt, at intet andet end spillets titel er blevet færdiggjort endnu. CGI effekterne var dog blændende, og der er bestemt plads til at udvide The Outer Worlds franchisen til en serie af rumrejsende rollespil. Det er bare en skam, at det enorme monster angiveligt ikke kommer til at være med i spillet.
Desværre var der heller ikke noget gameplay at vise, men det kommer helt sikkert med tiden. Der var naturligvis heller ingen udgivelsesdato, men i det mindste ved vi nu, at det er på vej!
Forza Horizon 5 foregår i Mexico og udkommer d. 9. november
Playground Games afslørede Forza Horizon 5 under Xbox konferencen, og det udspiller sig i Mexico. I efterfølgeren til 2018s Forza Horizon 4 kommer vi til at ræse gennem noget seriøs biodiversitet, da traileren viste gameplay af biler, der suser gennem små, detaljerede byer og over vulkanske bjergkæder.
Spillerne kommer til at kunne mødes på kryds og tværs og spille sammen uden de store besværligheder, hvilket Playground Games forklarer, skyldes deres opgraderede server teknologi og det kunstige intelligens system, 'Forza Link'. Et klip viste spillere, der uden videre hoppede ind i et event, hvor de skulle poppe pinataer for at vinde. I et andet klip så vi et mere arkade-fokuseret event, hvor biler skulle smadre bowling kegler i en menneskeskabt arena.
Slutningen af traileren afslørede, at Forza Horizon 5 udkommer til Xbox Series X og S, Xbox One, PC og Xbox Cloud Gaming. Xbox Game Pass abonnenter kan tjekke Forza Horizon 5 ud på lanceringsdagen, der er d. 9. november i år.
Arkane Austins næste spil er Redfall, et Xbox eksklusivt open-world co-op skydespil
Xbox afsluttede showet med en kæmpe afsløring. Redfall er det næste spil fra Arkane Austin (Prey, Dishonored), og er et open-world co-op skydespil, der udkommer i sommeren 2022 (så mellem juni og august). Redfall er navngivet efter spillets setting - en by i Massachusetts, hvor vampyrer har blokeret for solen.
Redfall har fire hovedfigurer: Devinder Crousley, Layla Ellison, Jacob Boyle og Remi De La Rosa. I traileren ser man de fire vampyrjægere kæmpe mod horder af blodsugere ved hjælp af robotter og overnaturlige evner. Spillets hjemmeside påstår, at Redfall kommer til at blande single og multiplayer gnidningsfrit, så du kan få leveret underholdning alene eller med en gruppe på fire venner. Der kommer også til at være mulighed for at justere på din helts gear, for på den måde at give dig mulighed for at finjustere din jæger, samt tilføje til spillets variation.
Redfall er en Xbox konsoleksklusiv, så det udkommer kun til Xbox og PC - ikke til PlayStation. Det kommer også til at være tilgængeligt for Xbox Game Pass abonnenter på lancerings dagen, der altså er en gang i sommeren 2022.
- De bedste Xbox Series X/S spil lige nu