WWDC 2021: hvornår løber den næste Apple-event af stablen, og hvad forventer vi at se?
iOS 15, watchOS 8 og meget mere
Apples årlige WWDC-event (Worldwide Developers Conference) nærmer sig, og WWDC 2021 starter 7. juni. Det er her, vi forventer at få vores første officielle kig på de næste store softwareopdateringer til iOS, watchOS og andet.
Nedenfor finder du alle detaljer om WWDC 2021, som Apple nu har bekræftet - og som sidste år vil begivenheden kun finde sted online.
Længere nede på siden har vi fremhævet alle de softwareopdateringer, du kan forvente at se ved eventen. Dette omfaller bl.a. iOS 15 og macOS 12. Det er værd at bemærke, at de færdige versioner af disse opdateringer først lander senere på året, men betaversionerne af mange af dem kommer muligvis på eller omkring WWDC.
Og udover software er der en chance for, at vi endda får set ny Apple-hardware. Det er sværere at forudsige, men vi har inkluderet omtale af nogle muligheder nedenfor.
Apple har bekræftet, at WWDC 2021 finder sted den 7.-11. juni, og at eventen er online.
Den korte version
- Hvad er det? Apples årligt tilbagevendende software-event
- Hvornår er det? 7.-1. juni
Hvornår er WWDC?
Apple har nu bekræftet, at WWDC 2021 afholdes fra 7. juni til 11. juni, og at eventen som sidste år udelukkende afholdes online. Selvom vi ikke kender selve tidsplanen endnu, vil de fleste præsentationer finde sted den første dag.
Dette er nøjagtigt de datoer, som vi tidligere havde gættet på, da eventen altid afholdes i juni og normalt ligger i den første fulde uge i juni, hvilket i år er 7.-11. juni.
Hvad man kan forvente ved WWDC 2021
WWDC handler om software, hvor de næste versioner af alle Apples største operativsystemer typisk præsenteres. Det betyder, at vi har en god idé om, hvad vi får at ser, selvom vi ikke ved meget om, hvad alle opdateringerne vil medføre. Nedenfor har vi skrevet om, hvad du kan forvente.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
iOS 15
iOS 15 bliver sandsynligvis en af de største præsentationer ved WWDC 2021, selvom alt, hvad vi hidtil virkelig har hørt om det, er, at du muligvis har brug for en iPhone 7 eller en nyere for at få opdateringen.
Vi forventer, at det betyder opdateringer og forbedringer af Apples kerneapps og -tjenester, som Siri og Maps, men ud over det er det uklart lige nu. iOS 14 havde nogle vigtige nye funktioner som et App-bibliotek og widgets til startskærmen, men om iOS 15 også vil have grundlæggende ændringer eller er mere fokuseret på at forbedre det, der allerede findes, må tiden vise.
Det er værd at bemærke, at mens iOS 15 næsten helt sikkert vil blive præsenteret på WWDC 2021, vil det sandsynligvis ikke udkomme før til september. Når det er sagt, vil der sandsynligvis være en beta-version til udviklere, så snart det er annonceret, hvorefter der kommer en offentlig beta-version ikke så længe efter.
iPadOS 15
Ved siden af iOS 15 forventer vi også, at Apple afslører iPadOS 15 ved WWDC 2021. Vi har hidtil slet ikke hørt noget om dette, men ud fra tidligere erfaringer forventer vi, at det havde mange af de samme funktioner og forbedringer som iOS 15, selvom der også kan være nogle tabletfokuserede opdateringer.
Som med iOS 15 forventer vi også, at en beta-version til udviklere kommer kort efter udmeldingen, med en offentlig beta efterfølgende og en fuld lancering i eller omkring september.
watchOS 8
Det er ikke kun telefoner og tablets, som vi forventer at se ny software til på WWDC 2021. Vi forventer også at se nyheder til wearables ved eventen, hvor watchOS 8 næsten helt sikkert vil blive annonceret.
Der er ikke mange oplysninger om dette endnu, men det forventes, at enhver Apple Watch-model, der fik watchOS 7 (hvilket betyder Apple Watch 3 og nyere) sandsynligvis vil understøtte watchOS 8.
Vi forventer også, at der kommer nye urskiver, og der er en god chance for, at Health-appen fra iOS kommer med - men det er ren spekulation.
tvOS 15
Baseret på erfaringer fra tidligere år vil tvOS 15 sandsynligvis også optræde på WWDC 2021, især da tvOS blev nævnt, da Apple annoncerede WWDC 2021-datoerne.
Ifølge The Verifier kan der være tale om et opdateret design sammen med en børnetilstand komplet med fuld forældrekontrol og skærmtidsstyringsværktøjer. Vi vil dog tage alt dette med en gran salt indtil videre.
macOS 12
Apple vil sandsynligvis også afsløre den næste generation af macOS-software på WWDC, nemlig macOS 12. I øjeblikket er der meget få detaljer om, hvad man kan forvente af dette, men som med den anden software, der afsløres, rammer dette sandsynligvis ikke computere i færdig form før tæt på slutningen af året.
Nye enheder
Selvom WWDC primært handler om software, ser vi nogle gange også hardware ved eventen. Der er på nuværende tidspunkt ingen nyheder om, hvad vi måske får at se, og der er heller ingen garanti for, at der vil være hardware. Nogle muligheder inkluderer ny Mac-hardware eller måske bare et nyt Mac-chipsæt.
- MWC 2021 nærmer sig også
- Tjek de seneste iPad deals