VR hjælper med test
60 forsøgspersoner fik drinks på en virtuel strand
Forskning fra Future Consumer Lab ved Københavns Universitet viser, at Virtual Reality kan gå hen og blive et godt redskab, når det handler om at teste fødevareprodukter i forskellige omgivelser.
Et nyt forskningsprojekt ved Københavns Universitet har undersøgt, hvordan forskellige personer reagerer ved indtagelse af fødevarer i forskellige omgivelser - her skal forstås forskellige VR-omgivelser, idet de 60 forsøgspersoner i projektet var iført VR-briller, mens de deltog.
30 mænd og 30 kvinder fik under forsøget serveret drinks to gange. Første gang fik de udleveret et billede af en strand og skulle så forestille sig, at de var på stranden, mens de indtog de lækre sommer-drinks.
I det andet forsøg fik de udleveret VR-briller, hvorefter de "befandt sig på en virtuel strand".
Det viste resultatet
Resultatet af forskningsprojektet viser, at 31 procent af deltagerne havde meget svært ved at forestille sig stranden ved at kigge på et billede, mens det blot var otte procent, der havde samme problem med VR-brillerne på. Hertil kommer, at lysten til en kold drink på den virtuelle strand steg med hele 41 procent i forhold til laboratorie-drinken.
Med hensyn til varme drinks, så viste undersøgelsen, at når man befandt sig på den virtuelle strand, faldt lysten til den varme forfriskning med 51 procent.
– Vores undersøgelse viser, at fødevareindustrien bør tage Virtual Reality seriøst. Det giver en unik mulighed for at teste produkter i simulerede omgivelser, der føles ægte af forsøgspersonerne. Hvis man ønsker at udvikle nye fødevareprodukter til et nyt marked, så er Virtual Reality en mulighed for at finde ud af, om målgruppen kan lide produktet, fortæller professor Wender Bredie på Københavns Universitets hjemmeside. Professoren har stået i spidsen for forskningsprojektet ved Future Consumer Lab på universitetet.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Foto: Pixabay.