Vildt tilbud på Harman Kardon Onyx Studio 5 – spar 70%
Du kan nu spare 4.900 kroner på et sæt med to højttalere
Er du udkig efter et par bærbare Bluetooth-højttalere, der ikke alene er pæne nok til at stå i stuen, men også kan spille en fest op, bør du kigge med her.
Nu er det nemlig muligt at købe et sæt med to Harman Kardon Onyx Studio 5-højttalere til spotpris, da Komplett har savet hele 70 procent af prisen.
Normalt ville man skulle slippe i alt 6.990 kroner for de to Bluetooth-højttalere, men lige nu står sættet til blot 2.090 kroner i onlinebutikken. Vi har netop lavet et pristjek og har ikke kunne opstøve en billigere pris blandt de gængse forhandlere i skrivende stund.
2 stk. Harman Kardon Onyx Studio 5 højttalere| 6.990,- 2.090,– | 70% |Komplett
Disse Harman Kardon-højttalere er fuldt udbyggede og byder blandt andet på en god lyd med kraftig bas samt op til 8 timers batteritid, hvilket også gør dem velegnede til sommerens fester. Tilbuddet gælder til og med d. 19. maj, eller indtil lageret slipper op.
To bærbare højttalere forekommer måske umiddelbart at være én for meget, men der er faktisk flere gode grunde til at købe et par (foruden den oplagte, at man kan placere dem i forskellige rum i hjemmet).
For det første kommer enhederne med trådløs dual-lyd, så du kan forbinde to Harman Kardon Onyx Studio 5-højttalere trådløst og få ekstra blæs på lyden.
Og for det andet er det med Kompletts tilbud i realiteten billigere at købe to, end én, da en enkelt Onyx Studio 5-højttaler p.t. koster 3.490 kroner hos forhandleren.
Så har du ikke brug for to bærbare højttalere, kan du altid slå dig sammen med en anden om at købe sættet og dele det - eller forære den ene Onyx Studio 5 til nogen, der har fortjent en lækker gave.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
- Når vi på TechRadar formidler gode tilbud, er det ganske enkelt fordi, vi mener informationen kan være værdifuld for vores brugere. Vi forbliver helt uafhængige og tager ikke imod betaling for artikler som denne.