Viaplay Originalserien Thunder in my heart vender tilbage med ny sæson
Anden sæson af Thunder in my heart har forventet premiere på Viaplay i 2023
Med humor, hjerte og vemod tog Viaplay Originalserien Thunder in my heart både seere og anmeldere med storm på Viaplay sidste år. Nu er serien tilbage med en ny sæson. Seriens skaber Amy Deasismont er tilbage i hovedrollen sammen med Alexander Abdallah, Julia Lyskova, Gustaf Hammarsten og Helen Sjöholm. Anden sæson af Thunder in my heart har forventet premiere på Viaplay i 2023.
"Det føles helt vidunderligt at bruge tid med de her karakterer og dykke endnu mere ned i deres liv i anden sæson. At kunne fortsætte rejsen med Thunder in my heart betyder utrolig meget for mig, og jeg er så glad og stolt over at kunne gøre det sammen med Viaplay og B-Reel Films", siger Amy Deasismont.
I den første sæson fulgte vi den tætte vennegruppe med Sigrid (Amy Deasismont), Sam (Alexander Abdallah) og Antonia (Julia Lyskova), der står på tærsklen til deres 20ere, og som blev sat på prøve af familier, der gik fra hinanden, venskaber, der var udfordrede og forsigtige hænder, der gav overraskende glæde.
Anden sæson begynder et år efter afslutningen af første sæson. Sam, Antonia og Sigrid modnes med forskellig hastighed, og især Sigrid bliver hængende i fortiden. Efter at have afbrudt kontakten sin far, Stefan, står Sigrid over for endnu sværere beslutninger, da hans forsøg på at kontrollere lillebror Benjamin får katastrofale konsekvenser.
"Det er ikke tilfældigt, at Thunder in my heart var en af vores store seerfavoritter sidste år, og jeg er så glad for at kunne præsentere en anden sæson. Serien behandlede på en nuanceret måde vigtige emner, der kunne mærkes i hjertet, og dette vil anden sæson bygge videre på. Derudover føles det meget trygt igen at have talentfulde Amy Deasismont både foran og bag kameraet", siger Filippa Wallestam, EVP og Chief Content Officer hos Viaplay Group.
Viaplays originalserie Thunder in my heart er igen produceret af B-Reel Films. Serieskaber og manuskriptforfatter er Amy Deasismont. Instrueret af Lovisa Sirén, Maria Eriksson Hecht og Amy Deasismont. Serien er produceret af Anna-Klara Carlsten og executive producer på Viaplay er Sara Askelöf.
Anden sæson af Thunder in my heart består af otte afsnit og har forventet premiere på Viaplay i 2023.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.