Uofficiel “dummy”-modelvideo viser hvad vi kan forvente af iPhone 11

iPhone XS
(Foto: Future)

Vi er midt i højsæsonen for iPhone 11-lækager – idet lanceringen kun er to til tre uger væk, og nettet flyder med rygter og spekulationer… samt en ny video, som viser dummy-modeller af iPhone 11.

Telefonerne, som du kan se i videoen fra ConceptsiPhone herunder, er ikke rigtige iPhones, men i stedet kopier baseret på de rygter, som indtil videre er kommet frem. De skulle være ganske tæt på den ægte vare.

Ifølge BGR er der dog et par fejl ved dummierne: De benytter ikke den opdaterede runde mute-knap og området omkring kameralinserne har ikke samme farve som resten af bagsiden.

Vi ser telefonen i hvid or rose gold, ligesom vi også for at se, hvordan et cover til iPhone 11 kan se ud – med det nye kamera kan du ikke bruge dit eksisterende cover.

Baseret på de rygter vi har hørt indtil videre, vil iPhone 11-serien have to ”Pro”-modeller såvel som en efterfølger til iPhone XR. Disse to dyrere enheder vil have triple-linsekameraet, som du kan se i videoen herover.

Den ekstra linse betyder flere fototricks, forbedret HDR og bredere betragtningsvinkler. Eftersigende skulle de matche DSLR-kameraer i kvalitet.

Der er også en masse snak om understøttelse af Apple Pencil til iPhones, noget der har gået rygter om siden den første Apple Pencil så dagens lys. I år kan blive året, hvor det bliver en realitet.

Der går rygter om, at iPhone 11-lanceringen vil finde sted tirsdag d. 10. september eller deromkring, så der går ikke lang tid, før vi får afklaring omkring hvad Apple har arbejdet på – og vi bringer jer naturligvis nyhederne, når vi har dem.

David Nield
Freelance Contributor

Dave is a freelance tech journalist who has been writing about gadgets, apps and the web for more than two decades. Based out of Stockport, England, on TechRadar you'll find him covering news, features and reviews, particularly for phones, tablets and wearables. Working to ensure our breaking news coverage is the best in the business over weekends, David also has bylines at Gizmodo, T3, PopSci and a few other places besides, as well as being many years editing the likes of PC Explorer and The Hardware Handbook.

TOPICS