Tid til at logre: Streamingtjeneste for hunde på vej

DOGTV
(Foto: DOGTV)

Nu skal hundene også have en streamingtjeneste. Det er mediemanden Jesper Grønholdt, der med en fortid fra flere store danske og internationale mediehuse som f.eks. TV3 og Discovery, nu lancerer det nye hundeunivers. PlanetHundo tilbyder udover DOGTV fast levering af dansk kvalitetshundegodbidder, videoer med dansk hundetræning, online adgang til dyrlæge og vil efter sommer tilbyde deres eget kvalitetsfoder.

DOGTV er en streamingkanal, der sender 24 timer i døgnet med indhold designet direkte til hunde via fire videnskabelige patenter om, hvordan hunde ser billeder og opfatter lyde – med fokus på Afslapning, Stimulering og Eksponering. På PlanetHundo er der ydermere danske videoer med hundetræning.

DOGTV har været en kæmpe succes siden lanceringen i USA, idet tjenesten kan bruges til at få hunden til at slappe af – og sammen med trænings-videoerne på PlanetHundo afhjælpe den stress og angst, mange hunde kan føle, når de er alene hjemme samt til aktivering og træning af ønskede færdigheder, lyder det i pressemeddelelsen.

Den hundevenlige kanal serveres i Danmark i to forskellige medlemsløsninger hos PlanetHundo: En gratis prøvepakke med to ugers adgang til dele af universet, gratis godbidder og DOGTV-adgang, kan bestilles på www.planethundo.dk Brugerne får efter de to ugers gratis prøveperiode et medlemskab fra kun 279,-/md. med adgang til hele universet og ialt fem poser gratis godbidder. Man kan også købe DOGTV alene for 79,- kr. pr. måned.

“Vores samlede pakke hjælper både nye og ældre hunde til at vænne sig til den nye hverdag, der snart melder sig. Vores hundetrænere Melanie og Nickie har udarbejdet træningsvideoer med gode tips til alene-hjemme-træning og kombineret med DOGTV får hundeejerne dermed en ideel støtte til stille og roligt at gøre deres hund alene-hjemme-klar, når en mere almindelig hverdag melder sig,” siger Jesper Grønholdt.

Tegner man et medlemskab på PlanetHundo får man en gratis prøvepakke i 14 dage med to pakker kvalitetsgodbidder sendt til hjemmeadressen og to ugers gratis DOGTV sammen med danske hundetræningsvideoer. Tegner man derpå et medlemskab, får man DOGTV, fem pakker godbidder, fuld adgang til alle video-hundetræninger med Melanie og Nickie, Dyrlægens Bord og E-bogen “Værd at vide om hunden”.

Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.