Streamingkanaler med reklamer rykker ind i Danmark
Flere tjenester barsler med billigere abonnementer med reklamer
Det danske streamingmarked er modnet i en sådan grad, at både brugere og udbydere er klar til en ny fase, hvor annoncesalg kommer til at fylde en større del af omsætningen.
Analyseselskabet Wilke har lavet en rundspørge til formålet, og ifølge den er 24 pct. interesseret i en fremtidig streamingtjeneste med en lavere pris, som til gengæld viser reklamer.
- Disney har indhentet Netflix
- Analytiker: Disney+ bliver meget bedre
- Disney+ klar med GroupWatch: Stream med venner og familie
”Tjenester, der ikke gør ondt på pengepungen, er der helt klart et potentiale i,” lød det fra Daniel Ebert Pedersen, partner i Wilke, da han præsenterede undersøgelsens nøgletal.
Tallene tydeliggør en tendens, som analysevirksomheden Mediavisions adm. direktør Marie Nilsson ligeledes pegede på i sit oplæg ved konferencen.
”Kommer omsætning fra reklamer til at spille en større og større rolle i fremtidens streamingmarked? Ja, det peger vores analyser på,” lød det.
Det ligner for Jesper Dahl, nordisk chef for det amerikanske selskab Paramount Global, der tidligere hed ViacomCBS, en åbning i markedet. Af samme grund købte hans arbejdsgiver i 2019 platformen Pluto TV, der rammer det danske marked 18. maj.
”Pluto TV er bygget op om tre principper. Det er lineært i en tidsalder, hvor alt er on demand, det er gratis på et tidspunkt, hvor alt er abonnement, og der er reklamer i en tid, hvor reklamer næsten ikke har været at finde,” åbnede Jesper Dahl ifølge MediaWatch sit oplæg med at sige.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
I de nordiske lande lanceres Pluto TV i partnerskab med Nent Groups gratis version af streamingtjenesten Viaplay, den reklamefinansierede Viafree, som bliver en del af tilbuddet på Pluto TV både i form af kanaler med 24 timers ”Familien på Bryggen ” og Viafree-indhold on demand.
Der er i forvejen streamingtjenester, som tilbyder billigere abonnementspris mod at vise reklamer i Danmark. Men flere er for nyligt kommet til - og yderligere er på vej. TV 2 har anvendt blandingsmodellen i årevis, og giver rabat på alle sine abonnementspakker mod annoncevisning. Tv-stationen oplyser ikke, hvor mange af Plays 900.000 abonnenter, der har den mere pengepungsvenlige version, men den digitale omsætning fra Play og annonceproduktet Adressable tv voksede med 205 mio. kr. i 2021.
TV 2’s konkurrent på dansk underholdning og sport Discovery lancerede i slutningen af marts en lignende struktur med et reklamestøttet, billigere abonnement, der matcher TV 2 Plays billigste prispunkt på 49 kr, skriver MediaWatch.
”Vi er rigtig glade for, at vi med vores nye abonnementsløsning kan tilbyde både vores annoncører og vores indhold et endnu større publikum,” lød det dengang fra Kasper Kryger, chef for den danske del af Discovery Networks drift samt salgsdirektør på tværs af Norden.
Og HBO Max, hvis moderselskab, Warner Media, netop er blevet fusioneret med Discovery, har endnu ikke hældt annoncer på sin tjeneste i Norden, men entrerede med en såkaldt ad-lite version i USA i sommer.
Disney har barslet med et billigere abonnement med reklamer på sin største streamingtjeneste Disney+ for at nå sin målsætning om at nå 230-260 mio. abonnenter på platformen ved afslutningen af 2024. Modellen vil lande i slutningen af 2022, annoncerede kæmpekoncernen i marts.
Det vidner om, at presset fra konsolideringer af indhold - fx Amazons opkøb af filmstudiet MGM - er stort og voksende. Så selv store koncerner med brede og populære brands som Disney er nødt til at kigge på prisen for at holde sin position, pointerede Mediavisions Maria Nilsson ifølge MediaWatch.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.