Spar 26% på DAB2go+ fra danske Tangent
Den bærbare radio og Bluetooth-højttaler kan nu blive din for lige under en tusse
Lige i tide til alle forårets udendørsaktiviteter har Wupti sat den alsidige, bærbare radio Tangent DAB2go+ ned med 26 procent, så den nu kan købes for 999 kroner.
Med sit bærehåndtag og store drejeknapper foroven minder DAB2go+ en del om den klassiske transistorradio, der engang var familien Danmarks tro følgesvend i køkkenet, i haven og på strandturen.
Men ligheden strækker sig kun til retro-designet. For i modsætning til bedstes gamle radio med 'cigarkasse-sound' byder DAB2go+ på lyd af den høje kvalitet, som danske Tangent er blevet kendt for – også udenfor landets grænser.
Tangent DAB2go+| 1.344,- 999,– | 26%|Wupti
Her får du en transportabel DAB+ og FM-radio (samt Bluetooth-højttaler) med glimrende lyd fra danske Tangent, der lover en batteritid på op til seks timer.
Foruden at afspille DAB+ og FM-kanaler kan Tangent DAB2go+ også anvendes som transportabel højttaler, idet du kan streame musik trådløst fra din smartphone eller en anden enhed via Bluetooth.
Radioen fås i farvevarianterne sort, valnød og hvid, om end det kun er de to førstnævnte, som er sat ned hos Wupti. Så skal din absolut være hvid, er du nødt til at hoste op med normalprisen á 1.344 kroner.
Vent ikke for længe, hvis du ønsker at gøres brug af tilbuddet, for Wupti har ikke oplyst, hvor længe den favorable pris gælder.
- Når vi på TechRadar formidler gode tilbud, er det ganske enkelt fordi, vi mener informationen kan være værdifuld for vores brugere. Vi forbliver helt uafhængige og tager ikke imod betaling for artikler som denne.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.