Samsungs foldbare mobiler bliver vandtætte: Galaxy Z Flip3 5G og Fold3 5G er i butikkerne 27. august

Galaxy Flip3 5G
(Foto: Samsung)

Samsung er klar med et nyt lin-up af Galaxy produkter. De to telefoner: Flip3 5G og Fold3 5G er blevet præsenteret sammen med Galaxy Buds2 og Galaxy Watch4/Galaxy Watch4 Classic. Alle produkter kommer til salg i danske butikker fra den 27. august.

Forbedringer i begge mobiler

Samsung Galaxy Z Fold 3 and Samsung Galaxy Z Flip 3

(Image credit: Samsung)

Galaxy Flip3 5G kommer i to versioner med hhv. 128 GB og 256 GB lagerplads. Den vejledende udslagspris ligger her hhv. på 8.199 kr. og 8.699 kr. i Danmark. Det er noget billigere end Flip 5G, der kostede 10.799 kr. 

Galaxy Fold3 5G kommer også i to versioner: 256 GB og 512 GB lagerplads. Her
koster 256 GB-versionen det samme som forgængeren - 14.199 kr.,  og udgaven med 512 GB lagerplads får en vejledende udsalgspris på 14.899 kr. 

Begge telefoner har fået en række forbedringer: De nye telefon er vandtætte med en IP8X-rating, som betyder, at de kan være nedsænket dybere end 1 meter i op til 30 minutter uden problemer. Samsung lover også, at holdbarheden generelt er forbedret i telefonerne, der har Corning Victus glas på forsiden. Den foldbare skærm er nu udstyret med en beskyttelsesfilm, der gør den 80% stærkere i forhold til de tidligere udgaver.  

Både Flip3 og Fold3 kører på Snapdragon 888 5G Mobile platformen, og Samsung lover masser af power til spil og spas. 

Skærmene er desuden 29 % lysere end forgængerne.

Begge de nye telefoner har fået en hurtigere skærm med en opdateringshastighed på 120 Hz i stedet for 60 Hz. 

Begge telefoner får 1x eSIM og 2 x micro SIM

Galaxy Z Fold3

(Image credit: Samsung)

Galaxy Z Fold3

Galaxy Z Fold3 skiller sig ud ved at være den første foldbare mobil med et "under display" kamera. Det vil sige, at kameraet er gemt under pixels i skærmen, så du slipper for dråber, bump og hvad man ellers kan kalde det synlige kamera, der normalt sidder og irriterer, når du ser video på skærmen. Det er en funktion, vi er meget spændte på. Ikke mindst fordi "under display"-selfie kameraet er en 4 MP version, hvor forgængeren var udstyret med et 10 MP selfie-kamera. 

Z Fold3 bliver Samsungs første foldbare mobil, der understøtter S Pen. Her får brugerne to valgmuligheder: S Pen Pro og S Pen Fold Edition, som er lidt kortere og har færre funktioner og udelukkende virker med Z Fold3.

Samsung har samtidig gjort det lettere at tilpasse sine apps til den foldbare skærm. Nu kan brugerne tilpasse størrelsen på apps (via Samsung Labs), så det bliver lettere at lave sit eget setup og multitaske med flere apps på skærmen samtidigt. 

Galaxy Z Fold3 har en 7,6” Infinity Flex skærm, så der er masser af skærmplads, når den er foldet ud. QXGA+ Dynamic AMOLED 2X Display Infinity Flex Display (2208 x 1768) 374ppi, 120Hz opdateringshastighed og lyststyrke på 900 nits med peak på1200 nits.

Galaxy Z Fold3 måler 158,2 x 67,1 x 16 mm, og dermed er den faktisk lidt smallere og kortere end forgængeren Fold2, der måler 159.2 x 68.0 x 16.8 mm. Batteriet er på 4400 mAh og er mindre end forgængerens 4500 mAh. Men med en forbedret processor, vil det sandsynligvis ikke betyde det store for batterilevetiden.

Kameraer i Z Fold3 er tre 12 MP kameraer på bagsiden, som er et hovedkamera med Dual Pixel AF og F1.8, et ultra wide kamera F2.2 og et tele kamera med 2xzoom og blænde F2.4. Alle kameraer har deres egen beskyttelse i form af Super Clear Glass med Gorilla Glass DX, som skal beskytte linserne uden at påvirke billederne.

Z Fold3 desuden et 10 MP cover kamera. Det er kameraet, som sidder på forsiden af mobilen. Ja, det er forvirrende for Z Fold har bådet et kamera på forsiden, inden i og på bagsiden.

Både 256GB og 512GB-versionerne kommer med 12GB RAM. Mobilen er vandtæt med en IPX8-certificering, som betyder, at den kan holde til at være nedsænket mindst 30 minutter i vand, der er over 1 meter dybt.

Flip3

(Image credit: Samsung)

Galaxy Z Flip3 5G

Galaxy Z Flip3 har fået en større Super Amoled skærm på ydersiden - Samsung kalder det cover display. Den skærm er faktisk blevet 4 x større og måler nu 1.9 tommer. Hovedskærmen er en fuld HD+ Dynamic Amoled x2 skærm, der måler 6.7 tommer med 2640x1080 pixel.

Flip3 har i den nye version stereohøjttalere, hvor den tidligere version var mono. 

Telefonen måler sammenklappet 72,2 x 86,4 x 17,1-15,9 mm (den er tykkere, der hvor den folder). Når den er foldet ud måler den 72,2 x 166 x 69 mm og den vejer 183 gram.

Både 128GB og 256GB-versionerne kommer med 8GB RAM. 

Kameraerne i Z Flip3 ser ud til at være de samme som i den tidligere version.

Bagsiden: Hovedkamera 12 MP Dual Pixel OIS F1.8, ultra wide 12 MP F2.2

Front: 10 MP F2.4. Frontkameraet kan i øvrigt bruges sammen med frontskærmen. Så du kan bruge frontskærmen som søger og tage fotos/selfies uden at klappe mobilen ud først. 

Batteriet er på 3300 mAh, hvilket er præcis det samme som hos forgængeren. Mobilen er vandtæt med en IPX8-certificering, som betyder, at den kan holde til at være nedsænket mindst 30 minutter i vand, der er over 1 meter dybt.

Galaxy Flip3s Flex Panel-funktion gør det blandt andet muligt at føre håndfri mobilsamtaler

(Image credit: Samsung)

Flip3 har fået en Flex Panel-funktion. Det betyder, at skærmen nu kan bruges, når mobilen er halv foldet ud. Så hvis du vil føre en håndfri videosamtale, kan du stille den halvt udfolde mobil på bordet, så finder telefonen selv ud af at vise det aktive chat-vindue øverst på skærmen, imens volumenknapper og knapper til justering af lysstyrke rykker ned på nederste halvdel. 

Pris Galaxy Z Fold3 og Galaxy Flip3

  • Galaxy Z Fold 3 (256GB) 14.199 kr.
  • Galaxy Z Fold 3 (512GB) 14.899 kr.
  • Galaxy Z Flip 3 (128 GB) 8.199 kr.
  • Galaxy Z Flip 3 (256 GB) 8.699 kr.

Galaxy Watch4

Galaxy Watch4 - her med seriøse Swatch-vibes (Image credit: Samsung)

Galaxy Watch4 og Galaxy Watch4 Classic

Samsung lancerer to Galaxy Watch4 modeller: Galaxy Watch4 og Galaxy Watch4 Classic. Classic modellen er lidt større og får urkasse i stål, så det føles mere som et klassisk ur. Classic modellen kommer i størrelserne 42 mm og 46 mm. 

Galaxy Watch4 minder meget om forgængeren i design og får urkasse i aluminium. Det kommer i størrelserne 40 mm og 44 mm. 

Ifølge Samsung bliver dette deres mest avancerede enhed i forhold til sundheds- og helbredsfunktioner

Galaxy Watch4 er udstyret med Samsungs nye BioActive Sensor. Den nye 3-i-1-sensor bruger en enkelt chip til at drive tre sundhedssensorer, der inkluderer pulsmåling, EKG (elektrokardiografi) og, for første gang nogensinde i et ur, måling af kropssammensætning gennem bioelektrisk impedansanalyse. Brugere kan således overvåge deres blodtryk, hjerterytme (EKG)2, måle iltmætningen i blodet.

Som noget nyt kan du nu svare eller afvise opkald ved at dreje eller ryste på håndledet. Batteriet kan ifølge Samsung holde i op til 40 timer, og opladningen fra 0%-100% er overstået på to timer.

Med LTE-modellerne behøver du ikke din mobil for at være online, hvilket kan være praktisk, hvis du f.eks. løbetræner. 

Pris på Galaxy Watch4 og Galaxy Watch4 Classic

  • Galaxy Watch4 Classic 46mm LTE 3399 kr.
  • Galaxy Watch4 Classic 46mm BT 2999 kr.
  • Galaxy Watch4 Classic 42mm LTE 3199 kr.
  • Galaxy Watch4 Classic 42mm BT 2799 kr.
  • Galaxy Watch4 44mm LTE 2699 kr.
  • Galaxy Watch4 44mm BT 2299 kr.
  • Galaxy Watch4 40mm LTE 2399 kr.
  • Galaxy Watch4 40mm BT 1999 kr.

Galaxy Buds2

Samsung Galaxy Buds 2

(Image credit: Samsung)

De nye Galaxy Buds2 kommer i en kompakt ladeboks. Deres støjreducering kan ifølge Samsung filtrere op til 98% af støjen fra omgivelserne fra, så du kan nyde musikken forstyrrelser. 

Du får flere muligheder, når det gælder ambient sound-funktionen, hvor du lukker lyden fra omgivelserne ind, så du f.eks. kan cykle med musik, men samtidig kan høre omgivelserne. Her får du nu tre niveauer at vælge imellem, så du skrue op og ned for den omkringliggende støj. 

Buds2 er udstyret med en funktion, der sørger for automatisk at skifte imellem dine Galaxy-enheder. Så lyden skifter automatisk fra f.eks. en video på din tablet til din mobil, når du på mobilen besvarer et opkald. 

Du kan justere indstillinger og EQ på Buds2 på din computer med Galaxy Wearable app'en. 

Galaxy Buds2

(Image credit: Samsung)

Galaxy Buds pris

  • Galaxy Buds2 1.199 kr.
Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.