Ny skurk i sæson tre af The Umbrella Academy fra Netflix
Det skal ikke være nemt at være superhelt
Den tredje sæson af "The Umbrella Academy" er endelig udkommet – serien vender tilbage til Netflix den 22. juni.
Den nye sæson af den populære Netflix-serie blev annonceret under SXSW 2022, og når serien vender tilbage til sommer, vil det i praksis være første gang, vi får nyt indhold fra den kant i to år. Anden sæson af "The Umbrella Academy" havde premiere hos streaming-giganten i juli 2020, så det er på høje tid, at historien fortsætter (selvom vi fuldt ud forstår alle pandemi-baserede forsinkelser.)
Netflix var i det generøse hjørne under South by Southwest-festivalen og afslørede ikke kun premieredatoen for sæson tre, men gav os også en masse andre interessante detaljer om alt, hvad vi har i vente. Streamingtjenesten udgav for eksempel et femten sekunder langt klip, hvor vores dysfunktionelle heltefamilie ser ud til at lave ballade med deres nye ærkefjender, The Sparrow Academy.
☂️ June 22nd, 2022 🐦 pic.twitter.com/VjWftmuiYwMarch 13, 2022
Det er ikke, fordi dette klip indeholdt ekstreme mængder af informationer, men det vidner om, at både Umbrella- og Sparrow-banden vil gøre deres for at overgå hinandens og deres fars forventninger.
Vi blev lidt klogere, da sammendraget af plottet for sæson tre af "The Umbrella Academy" blev udgivet i forbindelse med offentliggørelsen af premieren. Netflix forklarede her lidt mere detaljeret, hvad tredje sæson generelt kommer til at handle om – og gav os i samme omgang nogle hints om, hvem skurken er denne gang.
"Efter at have sat en stopper for apokalypsen i 1963 vender The Umbrella Academy tilbage til nutiden, overbevist om, at de har forhindret den oprindelige katastrofe og fikset den forfærdelige tidslinje én gang for alle," hedder det i synopsis. "[...] men efter en kort fejring indser de, at tingene ikke er helt (muligvis slet ikke), som de forlod det."
"Sparrow Academy kommer ind. Smart, stilfuldt og med omtrent lige så meget varme og glimt i øjet som en oligark, der netop har fået beslaglagt sin superyacht. Sparrows støder direkte sammen med Umbrella-banden i en voldelig konfrontation, som oven i købet viser sig at være den mindste udfordring. Der skal manøvreres gennem udfordringer, tab og overraskelser - for ikke at nævne en uidentificeret destruktiv "ting", der hærger universet (noget de oven i købet måske selv er skyld i - ja, sådan er Umbrella Academy).
"Nu skal de bare at overtale faderens nye (og muligvis) bedre familie til at hjælpe dem med at løse de problemer, deres ankomst i tidslinjen er skyld i. Vil de være i stand til at finde tilbage til deres "normale" liv inden de apokalyptiske tidslinjer? Eller vil denne nye verden afsløre mere end blot et lille tidslinjeproblem?"
Spørgsmålet er nu, hvem eller hvad den destruktive "ting" er. Vi er selvfølgelig ikke sikre, men vi vover pelsen med et lille gæt længere nede i artiklen. Det endelige svar får vi, når tredje sæson af "The Umbrella Academy" sendes på Netflix fredag den 22. juli.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Hvem er skurken i tredje sæson af «The Umbrella Academy»?
Spoiler Alert!!! - Herunder afslører vi en del af handlingen i tegneserien - du er hermed advaret!!
Vi kan helt sikkert afskrive Sparrow Academy som superskurkene i denne sæson. Ja, den nye superheltefamilie vil være værdige modstandere for den "oprindelige" Hargreeves-familie. For plottet tyder på, at de er lige så kompetente - eller måske endda lidt mere kompetente og professionelle – som The Umbrella Academy.
Men det gør dem jo ikke onde, så de vil sikkert blive fremstillet som helte, og det er nærliggende at antage, at de vil spille på hold med Luther, Vanya og resten af
Umbrella-banden, når de står over for endnu en apokalyptisk trussel. Vi putter derfor Sparrow Academy over i "helte"-sektionen.
Hvad fortæller sæson 3 teksten fra Netflix os om skurken(e)? Vi ved kun, at der er tale om en "uidentificeret destruktiv enhed, der hærger universet", men det siger ærligt talt ikke så meget om, hvad vi kan forvente af ødelæggelser. Hvis vi kender Umbrella Academy ret, så bliver der dog tale om forholdsvis meget hærg og ødelæggelse, så der er noget at glæde sig til.
Men som sagt kommer her spoilers fra tegneserien, der ligger til grund for tv-serien. Der er finder vi snesevis af skurke at tage af, og mange af dem passer godt til beskrivelsen ovenfor.
Alligevel er der især to, der skiller sig ud.
The Scientific Man er en af dem. I tegnefilmen er han en mystisk fyr med superkræfter, som er leder af Hotel Oblivion, et fængsel i rummet, der huser universets mest forhærdede kriminelle. Han kan tolkes som en ret retskaffen type, men hans motiver er tit til den grå side – og han kan gå ret langt (over stregen) for at
bevare status quo. Vi kategoriserer ham mere som en slags antihelt. Han har også tidligere kommet på tværs af The Umbrella Academy i tegneserierne, så man skal ikke afvise, at det samme sker i tv-serien.
Can't wait to kick some brelly butt. See you in June 🐦💥 https://t.co/ImNaacJ3FyMarch 13, 2022
Hvis han får nys om, at familien Hargreeves er rejst til dette univers fra en anden dimension, så kan det være, at han betragter dem som onde i sig selv, alene fordi deres tilstedeværelse er en uønsket påvirkning af tidslinjerne. Det er ikke svært at forestille sig, at han derfor begiver sig ud på en rejse på tværs af universet, på jagt efter vores helte, og at han undervejs ødelægger lidt af hvert. The Scientific Man vil så være en formidabel modstander, selvom Umbrella- og Sparrow-banderne skulle slå sig sammen.
En anden skurk, der er svær at håndtere, er Doctor Terminal. I tegneserien er dette en videnskabsmand med en sjælden sygdom, der langsomt dræber ham ved at æde nervesystemet og hjernen. For at holde sig i live opfinder Doctor Terminal en gadget, der kan fodre sygdommen ved at omdanne stof til energi. Hans endeløse sult kan derfor føre til, at han har brug for mere og mere stof at omdanne i kampen for at holde sig i live. Det kan betyde en ødelæggende rejse gennem universet. Han passer i hvert fald godt til dommedagsbeskrivelsen i synopsen, og vil være en god nok grund til, at de to superheltegrupper måske er nødt til at slå sig sammen.
Der er også andre skurke, der kan være forfærdelige nok til at sætte fejden mellem de to grupper på pause. Perseus Corporation er en af disse, men det kan også være en helt ny og ukendt trussel. Fjerde bind af "The Paraply Academy" er ikke udkommet endnu, så det kan være, at der både på tv-skærmen og i tegneserien dukker en superstærk skurk op, som vi endnu ikke kender.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.
- John F. KristiansenRedaktør
- Tom PowerSenior Entertainment Reporter