Nye PS5 Pro-rygter peger på en udgivelse inden for de næste par år
Rygter om mulig PS5 Pro med forbedret ydeevne
PS5 Pro er ikke andet end et rygte i øjeblikket, men en nyere rapport har antydet, at den kan komme i slutningen af 2023 eller i begyndelsen eller midten af 2024.
Rapporten kommer fra RedGamingTech YouTube-kanalen RedGamingTech (via GamesRadar). Værten på RedGamingTech-kanalen, Paul Eccleston, hævder at en PS5 Pro er under udvikling, baseret på oplysninger fra kilder, og at den har "nogle betydelige forbedringer i forhold til basissystemet".
Med hensyn til udgivelsen siger RedGamingTech, at PS5 Pro "muligvis sigter mod en gang i slutningen af 2023 eller en gang i 2024". Selvom Sony endnu ikke har bekræftet nogen planer med hensyn til opgraderinger i midten af generationen, ville en tidslinje på tre-fire år være et ret pænt spejl af den treårige forskel mellem PS4-basisversionen og den mere kraftfulde PS4 Pro.
Afsløringen kommer også ind på den potentielle ydeevne for en ny version af PS5 og peger på dobbelt så høj hastighed i standardtilstande som PlayStation 5 og 2,5 gange højere hastighed med ray-tracing aktiveret. Rapporten antyder også, at den nye iteration ville være designet til at give en endnu bedre oplevelse med PlayStation VR. Mens PlayStation VR 2 er blevet bekræftet, er udgivelsesdatoen ikke blevet bekræftet.
Som Eccleston selv påpeger, kan rygter "selvfølgelig være forkerte", og i teknologi- og spilindustrien kan projekter og planer blive aflyst eller ændret "med alarmerende regelmæssighed". Som sådan vil vi anbefale at tage sådanne rapporter med et gran salt, indtil Sony bekræfter eventuelle planer om en ny version af PS5.
PS5 Pro eller noget helt andet?
I øjeblikket er PS5 Pro spekulationer og rygter og intet andet, da Sony ikke officielt har annonceret en efterfølger til PS5. En opgradering inden en eventuel PS6 konsol ville dog ikke være den største overraskelse, da lanceringen af PS4 Pro var ret vellykket for Sony tilbage i 2016, tre år efter lanceringen af PS4.
Dette er heller ikke den første rapport vi har set om den ubekræftede konsol. Det var først tidligere på måneden, at en samling af internationale forsendelsesoptegnelser blev spottet af TweakTown og satte gang i spekulationerne om udviklingen af en PS5 Pro. Optegnelserne viste, at Sony Interactive Entertainment (den afdeling af Sony, der står for PlayStation) har sendt tusindvis af kasser med udviklingskits til USA i løbet af de seneste par måneder. De fleste forsendelser stammede fra Japan og Korea, mens andre optegnelser viste, at Sony eksporterede en forsendelse mærket "videospilkonsol [sic] (prototype)" fra Storbritannien til USA i november sidste år.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Det er ordet "prototype", der vakte stor opsigt, og nogle spekulerer i, at den mystiske genstand kunne være en ny version af PS5, men det virker alt sammen lidt optimistisk, og kun Sony ved med sikkerhed, om disse forsendelser rent faktisk indeholdt komplette prototypemodeller. Der kan også være tale om noget, der har med PSVR 2 eller endda den originale PS5 at gøre.
Sony havde stor succes med opgraderingen af PS4 til PS4 Pro, så der er en chance for, at Sony kan komme med en PS5 Slim eller PS5 Pro på et eller andet tidspunkt. Men de nuværende udfordringer med at skaffe konsoller nok til efterspørgslen, gør det lidt usandsynligt, at Sony vil lancere endnu en konsol lige nu. Som det ser ud nu, er det bedst at vente på en officiel bekræftelse fra Sony, før man bliver alt for begejstret.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.