Netflix skruer op for lydkvaliteten
Denne er til de audiofile
Netflix lancerer i dag en ny funktion, som giver lydkvaliteten i nogle af deres mest populære serier en seriøs overhaling. Kort fortalt får brugerne nu adgang til en lydkvalitet af høj kvalitet, hvor 5.1-lydsignalet er opgraderet fra 192kbps til 640 kbps og Dolby Atmos-signaler fra 448kbps til 768 kbps.
- Har du brug for et sæt nye hovedtelefoner? Her er de bedste hovedtelefoner i 2019
- Bliv fri for støjen, her er de bedste støjreducerende hovedtelefoner i 2019
- Hvad med et nyt tv? Her er de bedste tv i 2019
Målet med opgraderingen er at genskabe nogle af de detaljer, som går tabt imellem originalversionen hos Netflix og den version, der i sidste ende rammer dit TV efter at være blevet pakket ned og pakket ud igen over nettet.
Ifølge et opslag på Netflix’ egen hjemmeside mener firmaet, at den højere lydkvalitets-encoding kan genskabe nogle tabte detaljer (tænk på lyde som hvinende dæk, ringende telefoner, eller smuldrende vragrester), som du tidligere ikke har kunnet høre.
Som en vigtig detalje bliver det nævnt, at den høje lydkvalitet, ligesom 4K-video streaming, tilpasser sig løbende, så hvis din forbindelse ikke er hurtig nok, vil der blive skruet ned for kvaliteten, for at undgå buffering. Når hastigheden igen er hurtig nok, vil der blive skruet op igen.
Bedre lydkvalitet til alle
Det er samtidig vigtigt at understrege, at opgraderingen bliver en del af selve Netlflix-afspilleren – hvilket betyder, at alle serier får opgraderingen, så længe du afspiller en 5.1 eller Dolby Atmos-lydfil. Sidstnævnte er kun tilgængelig for folk, der abonnerer på Netflix Premium.
Selvom dette vil lyde som en stor nyhed for nogle, er vi lidt påpasselige med at oversælge den nye funktion – der er stor forskel på 192 kbps og 640 kbps, for folk der ved hvad de skal lytte efter, men for den gængse seer er det ikke altid let at høre stor forskel.
Er du i tvivl om du selv vil kunne høre forskel? Prøv denne audio bitrate streaming quiz fra NPR og find ud af det.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Når det er sagt, er det virkelig en god nyhed for de, som har investeret i Dolby Atmos eller et andet seriøst lyd-setup, hvor den ekstra båndbredde giver god mening.
Ifølge Netflix, vil lydkvaliteten fortsætte med at blive bedre over tid, som firmaet justerer og forbedrer sine algoritmer til at komprimere lyden.
- Vil du have bedre lyd derhjemme? Her er de bedste stereohøjttalere i 2019
Nick Pino is Managing Editor, TV and AV for TechRadar's sister site, Tom's Guide. Previously, he was the Senior Editor of Home Entertainment at TechRadar, covering TVs, headphones, speakers, video games, VR and streaming devices. He's also written for GamesRadar+, Official Xbox Magazine, PC Gamer and other outlets over the last decade, and he has a degree in computer science he's not using if anyone wants it.