Kan Microsofts xCloud slå Google Stadia, når det kommer til mobil gaming?

En traditionel Xbox-controller sluttet til en smartphone. Image credit: Microsoft (Foto: Microsoft)

Vi har igennem et stykke tid hørt vedvarende rygter omkring Microsoft xCloud, en Xbox-streaming-platform, som vil blive utrolig billig, og et nyt patent giver os måske en bedre idé ift. hvad vi kan forvente. Mere specifikt kan xCloud have et særligt fokus på smartphones.

Patentet, som er dukket op via Windowslatest, beskriver to controllere, som skal sættes på hver side af en smartphone, hvilket lader dig bruge enheden til gaming uden behov for touch-styring. Teknisk set beskriver patentet den enhed du skal bruge til at lade disse controllere op, men det giver os alligevel et indblik i dimsen som helhed.

Controllerne vil benytte en slags klips til at montering på hver side af telefonen, og have knapper der minder om hvad vi kender fra en Xbox One-controller. Når enheden er tilsluttet en smartphone, vil denne komme til at ligne en Nintendo Switch i portable mode, og det er da ikke utænkeligt, at Nintendos konsol var den primære inspirationskilde for Microsoft.

Fordi touch-styring ofte kan være ganske bøvlet på smartphones, især i actionspil som Fortnite eller PUBG Mobile, idet de kræver lynhurtige reflekser, tyer mange gamere til ekstratilbehør, hvorfor det giver god mening, at et stort spilfirma som Microsoft har dem i kikkerten.

Som testperioden for xCloud nærmer sig, spekulerer vi på, om dette kan være en del af Microsofts plan for at gå i kødet på Google Stadia.

 

xCloud i horisonten

En af fordelene ved spil-streaming-tjenester som Microsoft xCloud og Google Stadia er, at du vil kunne streame spil til din smartphone og tablet, men vi har hørt, at Google Stadia ved sin lancering er begrænset til kun fire telefoner– og det er kun Pixel-telefoner.

Det betyder altså, at Google Stadia ikke vil være så fremragende for mobil-gamere, i hvert fald til at begynde med, og at der her er mulighed for at få et forspring, hvis det er hvad Microsoft går efter.

Skal vi stole på patentet, er det netop hvad Microsoft gør, og sidestiller dermed smartphones med computere og TV-skærme til gaming.

Vi er dog ikke sikre på noget som helst endnu, og håber, at vi får lov at lege med både Stadia og xCloud mod slutningen af året. Så hold øje med TechRadar, hvor vi bringer jer det bedste inden for smartphone gaming og gaming generelt.

Mikael Hansen

Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.