iOS 13 - alle nye funktioner og alt hvad vi ved indtil nu
iOS 13 er allerede blevet opdateret til iOS 13.1
Apples iOS 13 er endelig klar og introducerer nye funktioner til din gamle iPhone, og byder på nye muligheder, selvom du ikke har opgraderet til Apples helt nye iPhone.
Mindre end en uge efter iOS 13 udkom, var Apple allerede klar med den første opgradering i form af iOS 13.1-opdateringen, som rettede en del større fejl og tilføjede flere nye funktioner
Dark Mode står nok som den bedste nye funktion i iOS 13 og repræsenterer også den største visuelle ændring. Den inverterer hvid og lysegrå farver, så du i stedet får sort og mørkegrå (i hvert fald i de fleste apps), hvilket er mindre anstrengende for øjnene at se på.
For at få iOS 13 på din ældre iPhone skal du gå ind og opdatere softwaren igennem Indstillinger, imens det nye styresystem allerede er installerede på iPhone 11 og iPhone 11 Pro Max.
To minutters anmdelese af iOS 13
Dark Mode: Vi har fået mest muligt ud af denne iOS 13-funktion. Den ændrer brugerfladen (bortset fra nogle tredjeparts-apps), og erstatter hvide og lysegrå farver med sort og mørkegrå nuancer. Det er mere behageligt for øjnene at kigge på, især om aftenen. iOS 13 pro tip: Du kan tidsindstile iOS 13 Dark Mode, så det automatisk aktiveres og deaktiveres på specifikke tidspunkter, samt tilføje det som et menupunkt i Control Center.
iOS 13 kompatibilitet: iOS 13 er kompatibel med mange iPhones – så længe du har en iPhone 6S, iPhone SE eller nyere. Ja det betyder, at både iPhone 5S og iPhone 6 efterlades tilbage i støvet og må nøjes med iOS 12.4.1, men Apple udelukkede ingen fra iOS 12, så det må siges at være rimeligt.
Værtøjer til billedredigering er blevet mere avancerede: Du får nu 15 forskellige muligheder for at ændre på dine billeder, justere på lys, kontrast og skygger. De mere avancerede funktioner betyder, at vi ikke behøver åbne Adobe Lightroom så ofte længere.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
iOS 13 pro tip: Redigeringsværktøjerne fungerer også med video og du kan nu redigere dine billeder uden at ødelægge Live Photo-egenskaberne
Et nyt QuickPath-tastatur: Vil du gerne swipe i stedet for at taste? Det er nu muligt. Din finger efterfølges ikke af en streg, og det kan være lidt svært at vænne sig til. Men det er tættere på det vi elskede ved Gboard.
iOS 13 pro tip: Vi har erfaret, at dette fungerer bedst på Max eller Plus-telefoner.
FaceTime-korrektion: Du kender det sikkert. Du er i gang med et opkald via FaceTime og kigger på din skærm I stedet for I kameraet. Apple vil nu flytte dit blik ved brug af AI. Det lyder lidt skummelt, men er meget effektivt.
Face ID er meget bedre: Vi elsker denne function – betragtningsvinklen som bruges til at aflæse dit ansigt er blevet bredere, så kigger du på din telefon, imens den ligger på skrivebordet, kan nu også låse den op. Du behøver med andre ord ikke først tage den i hånden.
iOS 13 kommer ikke til iPad: Der blev du snydt. iOS 13 er udelukkende tiltænkt iPhone (og iPod Touch). iPad-brugere får i stedet det helt nye iPadOS, som byder på eksklusive funktioner, der egner sig bedre til en større tablet-skærm.
'Find my iPhone' og 'Find my Friends' smelter sammen: De to apps samles nu i “Find My”-appen og Apple har samtidig tilføjet muligheden for at finde offline-enheder fra andre iPhones eller iPads. Best af alt oplevede vi færre ”time out” tracking-fejl.
iOS 13 forbedrer batterilevetiden: Med dette mener vi batteriets levetid og ikke hvor længe batteriet holder på en opladning – den nye iOS 13-platform er smartere til at oplade og vil begrænset den indkomne strøm på de rigtige tidspunkter. Dark Mode burde desuden hjælpe på iPhone OLED-skærme, selvom vi ikke har testet dette endnu.
Reminders får en større tiltrængt overhaling: Med et helt nyt design gør Reminders det nu muligt at tilføje vedhæftede filer samt muliggør bedre sortering. Det lyder måske ikke af meget, men for de der bruger det, er det en stor forbedring.
Kameraet får en stor opgradering: Portræt-modus (hvis din telefon understøtter det) vil nu lade dig tilpasse lyset mere og får en ny ”High Key Mono”-indstilling, så dit motiv kommer til at ligne noget fra en Calvin Klein-reklame.
Siri lyder bedre: En mere raffineret og naturlig diktion – Siri er nu meget mere behagelig at tale med. Du har måske ikke bemærket forskellen, men den er der.
Helt nye Memojis at lege med: Du kan nu tilføje makeup, og sende Memoji-mærker fra dit tastatur – hvis du er glad for dit eget tegneserieansigt, er her meget at lave. iOS 13 pro tip: Mærkerne virker også på iPhone 8 og ældre telefoner, selv hvis du ikke har TrueDepth-kameraet til bevægelige Memojis.
Mere simpel kontrol af Wi-Fi og Bluetooth: Vi elsker denne funktion: et langt tryk (eller 3D Touch på specifikke iPhone-modeller) på Wi-FI / Bluetooth-knapperne i Control Center og du har adgang til alle dine forbindelser på ét sted.
Burg din PS4-controller med din telefon: Den giver næsten sig selv… du kan nu parre controlleren fra din konsol med telefonen. PS4-understøttelse er her allerede og understøttelse af Xbox One er på vej. Perfekt til Apple Arcade, ikke?
Med de største nyheder af vejen, kan vi dykke lidt mere ned i de mindre tilføjelser, eller bare gå mere i dybden med hvad din iPhone eller iPad nu kan, læs med:
iOS 13 lanceringsdato
- iOS 13 lanceringsdato: Torsdag d. 19. september
- iOS 13.1 lanceringsdato: Onsdag d. 25. september
Den officielle lanceringsdato for iOS 13 var torsdag d. 19. september. Det er lidt mere end tre måneder efter første beta, hvor vi første gang fik lov at prøve softwaren.
Lanceringsdatoen lå senere end normalt. Apple har tidligere lanceret sit mobile styresystem på en mandag eller tirsdag efter sit iPhone-lanceringsevent, men denne gang måtte vi vente et par dage mere. Vi er teknisk set allerede nået til iOS 13.1.2…
Således ser tidslinjen ud indtil videre:
1. iOS 13 udviklerbeta: Blev først lanceret under WWDC 2019. Denne version er forbeholdt betalende Apple-udviklere og kræver Xcode og macOS 10.15 for at kunne installeres. Anden udviklerbeta rettede op på dette via en opdatering. Denne version er med andre ord ikke tiltænkt almindelige dødelige, men kun seriøse udviklere.
2. iOS 13 åben beta: Apples større test begyndte d. 24. juni og nåede igennem 8 versioner før vi nåede en beta til iOS 13.1 (før iOS 13 overhovedet var udkommet).
3. iOS 13 golden master: Blev frigivet d. 10. September og var sidste version af iOS 13 til betatestere. Den var meget stabil og gav app-udviklere ni dage til at tilpasse før softwaren endelig ramte masserne.
4. Den officielle iOS 13-lanceringsdato: Apple lancerede iOS 13 i sin endelige stabile form d. 19. september, kun 24 timer før iPhone 11 kunne købes.
5. iOS 13.1-opdateringen sendes ud: Apple følger op på iOS 13-lanceringen med første opdatering i form af iOS 13.1, som lander under en uge efter første udgave d. 25. september.
6. iOS 13.1.2: Apple er klar med anden opdatering, som retter diverse fejl. Denne udkommer d. 1. oktober.
Video: De bedste iOS 13-funktioner vi har testet:
iOS 13.1-opdatering
Som vi har nævt, sendte Apple sin iOS 13.1-opdatering ud inden for en uge efter den officielle lancering af iOS 13 på iPhones, og rettede dermed en del fejl samt tilføjede nye funktioner.
iOS 13.1-fejlrettelser
Lanceringsnotatet til iOS 13.1 afslører hvor mange fejl der rent faktisk var i første udgave af iOS 13, idet opdatering byder på rettelser til Mail, Siri der ikke fungerer med CarPlay, fejl i forhold til ikoner samt ved sign-in.
Et andet problem med iOS 13 var tilladelser i forhold til lokaliteter - Fast Company rapporterede for nylig, at havde en bruger valgt aldrig at dele sine data vedrørende lokalitet i en app, ville en fejl i privatlivsindstillingerne ændre dette til ”Spørg næste gang”.
Disse problemer blev ligeledes adresseret i iOS 13.1, samt en problem som tillod omgåelse af låseskærmen igennem brugerens kontaktliste, hvor man blot skulle foretage et FaceTime-opkald og bruge Siris for at få adgang.
iOS 13.1 nye funktioner
Vi har fremhævet og går i detaljer med nogle af de vigtigste nye funktioner i iOS 13.1-opdateringen herunder, men der er flere ting såsom opdaterede skrifttyper og Personal Hotspot-sider.
Tester du beta-apps, vil de nu blive markeret med en orange prik i iOS 13.1 og de gamle dynamiske boble-baggrunde som forsvandt, da Aple tilføjede Dark Mode, er tilbage
Der er kommet en ny 'Peak Performance Capability'-funktion i iPhone XS, iPhone XR og XS Max, eftersom de nu er et år gamle og begynder at oplve problemer med batterierne som de ældes. Dette betyder at som kvaliteten af batterierne forringes, vil administrationen af ydelsen justere på hastigheden af CPU’en. Det vil dog blive muligt at slå denne funktion fra på et senere tidspunkt.
Del ETA (forventede ankomsttidspunkt) i Maps
Google Maps tilføjede denne funktion for et stykke tid siden, og nu vil Apple Maps-brugere også få mulighed for at dele deres anslåede ankomsttidspunkt med venner og familie igennem appen. Når du finder din rute og trykker på start, vil du nu også få mulighed for at dele dit ankomsttidspunkt fra bunden af skærmen. Herfra vælger du så den kontakt du vil dele tidspunktet med, hvilket vil sende dem en iMessage (til iPhone-brugere) eller en almindelig SMS-besked. Registrerer Mpas at du ankommer senere, vil den automatisk sende en besked til din kontakt.
Sangtekster i Apple Music
Har du abonnement på Apple Music, vil du finde et nyt ikon – der ligner en talebobel – i venstre side af ”Now Playing”-panelet. Når du vælger dette kommer der nu tekster frem for sange som spilles imens du lytter til den.
Sangteksterne vil også automatisk rulle nedadsiden som en karaoke-maskine. Teksterne er kun tilgængelige, hvis musikken er blevet downloadet via Apple Music, og ikke fra musik der er overført via iTunes.
AirDrop-opdatering
Dette vedrører specifikt 2019-iPhone-modellerne og gør brug af ”spatial awareness” i Ultra Wideband-teknologien i den nye U1-chip, som sidder i iPhone 11, 11 Pro og 11 Pro Max.
Bruger du en af de nye enheder, kan du sende filer via AirDrop til andre kompatible iOS-enheder blot ved at holde dem mod hinanden, fordi de to enheder nu er klar over, at de er tæt på hinanden.
Automatiseret tab i Shortcuts
Shortcuts-appen er blevet smartere og det er blevet lettere at sætte rutiner op. Eksempelvis kan du starte din morgenrutine ved at indstille en Shortcut, som lægger din rute til arbejde ind i Maps, henter dagens aftaler ind fra kalenderen og så videre. Du kan tilføje et tidspunkt til hvert punkt, hvilket kan betyde, at Maps automatisk startes kl. 8.00 når du forlader dit hjem.
iOS 13-kompatibilitet
- iOS 13 er kompatibel med iPhone 6S / iPhone SE eller senere
- iOS 13 er IKKE kompatibel med iPhone 5S, iPhone 6, iPhone 6 Plus
iOS 13 kræver en iPhone, som er lanceret inden for de sidste fire år. Dette betyder, at iPhone 6 ikke får iOS 13 – så har du denne eller en ældre model, stopper rejsen her, og du må nøjes med iOS 12.4.1 for resten af enhedens levetid.
Du skal bruge en iPhone 6S, iPhone 6S Plus, iPhone SE eller senere for at kunne installere iOS 13. Samme mønster gentager sig med iPadOS, hvor du skal bruge en iPad Air 2, iPad mini 4 eller senere for at være med.
iPhone SE falder ind I en særlig kategori, da den har specifikationerne fra en iPhone 6, men udkom efter iPhone 6S. Men bare rolig, alles lille yndlings-iPhone får iOS 13.
Kun én iPod får iOS 13 – den nyeste version. Ingen overraskelse dér. Den nye iPod Touch 7. generation er den eneste enhed i sin klasse, som får iOS 13.
iOS 13 Dark Mode
- Endelig kommer Dark Mode til iOS 13 og iPadOS
- macOS fik Dark Mode tilbage i 2018
- Genveje til sort og mørkegrå brugerflade findes direkte fra Control Center
Dark Mode i iOS 13 påvirker hele systemet og betyder, at farver ændres fra helt hvid og lysegrå til sort og mørkegrå på apps der understøtter det.
Det er en god funktion, hvis du bruger din iPhone om natten og gerne vil undgå en skinnende hvid skærm i ansigtet. Det sparer også på batteriet på iPhones med OLED-skærme, fra iPhone X og fremadrettet. Apple talte ikke meget om dette, men vi ved, at OLED-skærme slukker for pixels, der skal vise sort. Du slår Dark Mode til i iOS 13 under Control Center og kan sågar indstille det til at blive aktiveret automatisk på bestemte tidspunkter. De gullige farver i Night Shift-modus har endelig fået en lysdæmpende makker og mange er glade for dette.
iOS 13 byder på 'FaceTime attention correction'
Denne her er interessant. Det er nu en mulighed kaldet ”FaceTime Attention Correction”, og den er lige så vild som den lyder.
Hvad gør den så? Den får det til at se ud som om du kigger direkte i kameraet på det frontvendte kamera under videoopkald med FaceTime, selvom du faktisk kigger på skærmen. Det skæve blik kan være en ting, der hører fortiden til.
iOS 13 på iPad hedder iPadOS, og det er en stor ændring
Nogle af de største ændringer i iOS 13 på iPad kommer i en opdatering kaldet iPadOS. Apple ønsker at signalere, at iPad er en selvstændig platform.
Dette betyder store ændringer i forhold til hvordan du arbejder på iPad og det begynder på den redesignede hjemmeskærm. Med Pinned Widgets kan du tilføje widgets fra Today View-skærmen (den venstre del af skærmen på din iPhone eller iPad). Indtil videre kan du kun gøre dette på iPad og ikke på iOS 13 til iPhone.
Med Slide Over kan du holde flere apps åbne på samme tid og bladre igennem dem som et rolodex. Du kan få forholdsvisning frem på dem alle ved et swipe, i stil med senest brugt-menuen på mange telefoner og tablets. Det er multitasking på en nemmere måde.
Split View er blevet forbedret så du nu kan have en app åben på begge sider af skærme (det var ikke muligt før), og Apple demonstrerede dette ved at vise Notes ved siden af Notes. DU kan også parre apps, så eksempelvis Safari kan parres med Pages i et område og Safari kan parres med Mail i et andet.
App Expose er ny i iPad-softwaren og lader dig se alle åbne områder. Der er et App Expose-ikon i docken, så du skal kun trykke en enkelt gang for at få overblikket.
Nye copy, paste og undo-gestik er også på vej til iPadOS. Tre fingre trukket ned ad skærmen bruges til at kopiere tekst, spreder du de tre fingre i modsat retning, sættes teksen ind på siden, og kører du tre fingre på tværs af skærmen, fortryder du forrige handling. Vi må vente og se hvordan dette fungerer i praksis.
Apples tastatur kan flyttes rund på skærmen i mindre form og er nu udstyret med swipe-funktion kaldet QuickPath Typing. Der er desuden flere tastaturgenveje (noget vi tidligere savnede). Det er svært at nævne alle iPadOS-ændringer her, så du kan læse mere i en separat iPadOS-artikel med lanceringsdato, nyheder og funktioner.
iOS 13 indeholder et QuickPath-tastatur
Med iOS 13 får Apples standardtastatur, QuickType, tilføjet swipe-to-type, en populær måde at skrive på, hvor fingrene glider hen over tastaturet. Vi har tidligere benyttet lignende løsninger som Googles Gboard og SwiftKey.
Du kan let skifte imellem QuickType og QuickPath. De understøttede sprog er indtil videre engelsk, kinesisk, spansk, tysk, fransk, italiensk og portugisisk.
iOS 13 med ny 'Find My'-app
Apple kombinerer Find My Friends og Find My iPhone i iOS 13, så du nu lettere kan finde dine ting og dine venner i én app.
En rigtig smart ting er, at denne benytter et croud-source-krypteret Bluetooth-signal, der hjælper dig med at finde enheder, som ikke er forbundet til Wi-Fi eller mobilnettet. Det er primært en hjælp til Macs, men kan i sjældne tilfælde også være gode nyheder for iPhones.
Bedst af alt lader det til, at Apple nu har gjort mere for at få deres lokalitets-tracking til at fungere bedre i denne nye iOS 13-app.
iOS 13 gør din gamle iPhone hurtigere, så den holder længere
Flere beholder deres iPhones i længere tid, og det er noget Apple nu anerkender – og firmaet har derfor optimere iOS 13 til at hjælpe disse.
De mest imponerende fakta ved iOS 13: Apps loader ifølge Apple dobbelt så hurtigt og Face ID unlock er 30% hurtigere end før. Apple har desuden fundet ud af hvordan de kan gøre app downloads mindre, op til 60% i gennemsnit; iOS 12 gav os hurtigere opdateringer og iOS 13 bygger videre på dette.
Batteriets levetid er også noget Apple ser på. Målet er at reducere sliddet ved at reduceret tiden din iPhone bruger på at være fuldt opladet. iOS 13 lærer af dine laderutiner, og venter med at lade højere end 80% indtil du har behov for det.
Notifikationerne får en stor overhaling
Af alle de indbyggede har Reminders fået den største iOS-overhaling. Den er bedre organiseret og indeholder genveje, som gør det lettere at tilføje påmindelser.
Store farvekodede knapper til Today, Scheduled, All og Flagged-kategorierne giver dig et bedre overblik over dine opgaver, imens tastaturet påføres en top-line Quick Toolbar i appen, som fungerer som let lader dig tilføje tider, datoer, lokaliteter, flag, billeder og indscannede dokumenter.
Laver du planer i Messenger? Siri kan hjælpe med forslag til påmindelser, som en personlig assistent, der byder ind på de rigtige tidspunkter.
Ændringer til Kamera og Portræt-modus
iOS 13 byder på nogle vigtige ændringer til kameraets funktioner, og starter med at lade dig ændre intensiteten af lyses i Portræt-modus, som er noget, vi har ventet på i et stykke tid.
Portræt-modus har desuden fået en ny monokromatisk effekt kaldet High-Key Mono.
Fotogalleriet er ændret til hvad Apple kalder ”en dagbog over dit liv”, og er designet til at vise dine bedste billeder sorteret efter dag, måned og år. Du får desuden bedre mulighed for at zoome ind og ud af galleret med fingrene.
Du kan nu gøre noget, som de fleste har efterspurgt på en iPhone – ændre aspect ratio på billedet du tager i kamera-appen. Det betyder, at kvadratmulighederne eller sågar 16:9 er i indstillingerne. Når du eksporterer billederne vil de stadig være i det originale 4:3-format.
Billedredigering er blevet forbedret med iOS 13, og giver dig ekstra kontrol og filtre. Næsten de samme muligheder er blevet tilført videoredigeringen. Er du ikke god til at pille ved filtre og lignende, er der en ”auto”-knap.
Nye Siri-stemme lyder mere naturlig
Siri har fået en ny stemme i iOS 13 og den lyder mere naturlig end før – den lyder mindre robotagtig.
Den benytter ifølge Apple avanceret neural tekst-til-tale-teknologi, hvilket især kan høres på længere sætninger, som eksempelvis, når den læser Apple News højt eller svarer på videnspørgsmål.
Timingen er god, fordi Siri også kan tale meget mere, når du har dine AirPods i ørerne – Siri kan læse indkomne beskeder og læse dem højt i propperne, hvilket er praktisk. Endnu en Siri-fordel: din stemmeassistent på HomePod vil kunne forstå familiens forskellige stemmer. Dette skulle eksempelvis betyde, at spørger du ”hvad har jeg af aftaler” vil den finde og læse den relevante persons information.
Memoji får makeup, Messages får informationsdeling
Apple har puttet mere “Me” i Memoji og tillader en hulens masse muligheder: nye frisurer, hovedbeklædninger, makeup og piercinger for blot at nævne nogle af dem. Eksempler fremvist på scenen under WWDC viste hvordan de personlige Animoji-masker gør det muligt at gå helt ned i detaljen med eksempelvis øjenskygge, bøjler og sågar AirPods.
Momoji Stickers er noget helt nyt – iOS 13 bringer flere iPhone og iPad-brugere ind i Memoji-folden, TrueDept kamera eller ej. Du kan tilpasse en Memoji og iOS 13 laver automatisk nogle sjove mærkater, som du placeres i menuen under dit tastatur, så du kan bruge dem i Messages, Mail og andre tredjeparts-apps.
Du kan dele din personlige Memoji med kontakter igennem iMessages, men kun hvis du giver dem adgang. Det samme gælder deling af dit navn og billeder med kontakter, så du kan eksempelvis vælge om folk skal se dit navn eller ej. Ifølge Apple kan du selv vælge, om du vil dele din profil med alle, kun dine kontakter, eller kun en enkelt gang.
Nye HomePod-funktioner
Du vidste det måske ikke, men HomePod er en del af iOS-familien og har derfor også fået iOS 13-opdateringer. For det første kan du overføre sange fra din iPhone ved at holde din telefon tæt op af HomePod-højttaleren. Tidligere skille du bede Siri om at gøre det, men denne håndfri version er noget lettere.
HomePod indtroducerer samtidig Live Radio – du kan bede Siri afspille over 100.000 radiostationer fra hele verden. HomePod vil naturligvis registrere hvem af dine familiemedlemmer der taler, og give er personligt svar – godt til Apple Music, hvor det meget afhænger af din personlige smag og historik. Dette går udover Music, Messages, Notes, reminders og mere.
Sign-in med Apple
Apple går Facebook Connect, Google og andre platforme i bedene idet de nu tilbyder dig en let måde at logge ind på tredjepartskonti. Sign-in with Apple skal beskytte dit privatliv mere end Facebook og Google.
Vil du ikke overdrage din e-mail til en app-udvikler eller hjemmeside, kan Apple skabe en unik og tilfældig e-mail til dig og denne vil så kun blive brugt til denne app eller hjemmeside. Vi venter stadig på, at denne funktion tilbydes hos udviklerne men med tiden vil vi nok komme til at se den oftere.
Maps er blevet genopfrisket
iOS 13 Maps ser meget bedre ud, selvom alle hader det. Bliver det nogensinde bedre end Google Maps? Sikkert ikke, men for de som bruger Apples kort-app, er det en stor forbedring i iOS 13.
Her er mange flere detaljer idet Apple har bygget kortene op fra bunden. Der er mere realistiske detaljer i forhold til veje, strande, parker og bygninger og du kan nu udforske byer med en 3D 360-graders-oplevelse.
Favorites var tidligere en del af Maps, men iOS 13 gør det lettere af navigere hen til dem med et enkelt tryk. De figurerer i toppen af søgefeltet. Nogle gange klarer Google Maps på iOS ikke dette (men gør det bedre på Android). Dette er et argument for at beholde Apple Maps installeret, selvom du er mere til Google Maps.
Tekstformattering i Mail
Også Mail har fået nogle tilpasninger, når det kommer til hurtigt at skrive en god e-mail. Du får mere kontrol over skriftstørrelse, størrelse, farve, indrykning af tekst, nummerering og lignede.
En ting vi gerne vil se i iOS 14, hvis ikke før, er muligheden for at indsætte hyperlinks i tekst i en e-mail. På både iOS og Android-enheder er dette ikke muligt i standard mailklienterne – du er nødt til at indsætte en lang URL og det er ikke en computer, uanset hvad du kalder dit operativsystem.
Forbind til Wi-Fi og Bluetooth from Control Center
Dette er stort – og noget vi har efterspurgt i flere år. Du kan nu vælge Wi-Fi-netværk og Bluetooth-tilbehør direkte fra Control Center. Android har haft dette i årevis og er altid praktisk, når du forbinder til et nyt Wi-Fi-netværk eller Bluetooth-propper, uden behov for at navigere væk fra den app du er i gang med at bruge. Apple har endelig gjort det muligt i iOS 13.
Understøttelse af Xbox One og PS4-controllere
Spiller du på din telefon, kan du ligeså godt gøre det på en af de bedste controllere på markedet (som du måske allerede har liggende i skuffen). Med iOS 13 kommer der understøttelse for PS4 og Xbox One-controllere. Apple har ikke sagt om alle spil vil understøtte dette, eller om det er forbeholdt Apple Arcade, men uanset hvae er vi glade for, at vi vil kunne bruge vore PS4 controller på farten.
Sluk for lyden ved ukendte opkald
Spam-opkald kan være irriterende og iOS 13 har en løsning på problemet. Siri scanner dine kontakter, mail og beskeder, for at se om du tidligere har været i kontakt med vedkommende. Silence Unknown Calls lyder Ganske smart, hvis du ikke venter opkald fra ukendte numre. De som ikke er på din personlige VIP-liste ryger direkte til telefonsvareren.
iOS 13-funktioner som kun findes på iPhone 11-telefonre
- Kamera UI-knapper / hjul skifter imellem ultrabred og telephoto
- Holder du billedudløserknappen nede optages video (ej længere "burst photos")
- Frontkameraet tager vidvinkel-selfies i landskabsmodus, 4K60fps video og 'Slofies'
Vi troede vi vidste alt om iOS 13 i juni, men det har vist sig, at der alligevel var et par nye funktioner, som vedrørte de nye iPhone 11-telefoner.
Siden iPhone 11, 11 Pro og 11 Pro Max næsten kun handler om kameraet, er der naturligvis også ting i iOS 13, som tager sig af den nye ultravidvinkel-linse og den specielle night mode.
Skiftet imellem kameraets linser (to linser på iPhone 11 og tre på iPhone 11 Pro-serien) skal foregå ganske gnidningsfrit med hurtige tryk eller men et hjul, der skifter imellem de forskellige perspektiver - Zoomet ind og ud.
Holder du den velkendte udløserknap nede i iOS 13 begynder telefonen at optage vide, i samme stil som Snapchat og Instagram. Apple hævder at deres nye telefoner giver den bedste videokvalitet i en smartphone, så der er meget fokus på, at det er så nemt som muligt at starte en optagelse. På ældre iPhone smed iOS 13 vil samme knap stadig blive bed med at skyde billeder i shutter burst-modus.
TrueDepth-kameraet på iPhone 11 kan optage selfies i vidvinkelformat, når telefonen holdes vandret og optage op til 4K60fps video. Før måtte vi nøjes med 1080p60fps selfie-videoer.
Sidst får du det sidste nye – ”slofies”. Du kan elske eller hade det, men denne nye eksklusive iPhone 11-funktion skaber nogle episke slo-mo-bideoer med frontkameraet. Det virker bedste hvis du har langt hår, som du kan optage i bevægelse.
Gareth has been part of the consumer technology world in a career spanning three decades. He started life as a staff writer on the fledgling TechRadar, and has grown with the site (primarily as phones, tablets and wearables editor) until becoming Global Editor in Chief in 2018. Gareth has written over 4,000 articles for TechRadar, has contributed expert insight to a number of other publications, chaired panels on zeitgeist technologies, presented at the Gadget Show Live as well as representing the brand on TV and radio for multiple channels including Sky, BBC, ITV and Al-Jazeera. Passionate about fitness, he can bore anyone rigid about stress management, sleep tracking, heart rate variance as well as bemoaning something about the latest iPhone, Galaxy or OLED TV.