TechRadar Konklusion
Den nye iPhone 11 Pro Max kommer med alt det bedste, som Apple kan kramme ind i en mobil: Highend skærm, kraftige højttalere og opgraderet processor, der understøtter kameraets store ansigtsløftning. Men denne smartphone er i virkeligheden til den Apple-fan - eller anden mobilbruger - der har brug for et ekstra kamera og mere batteritid. iPhone 11 ser ud til at komme med mere værdi for pengene.
For
- +
Fremragende night-mode
- +
Smuk bagside
- +
Masser af kræfter
Imod
- -
Design ikke opdateret
- -
Mangel på innovation - ud over kameraet
- -
Dyreste iPhone nogensinde
Hvorfor du kan stole på TechRadar
2 minutters anmeldelse
IPhone 11 Pro Max er den største og mest kraftfulde telefon, som Apple nogensinde er produceret. Den tager det allerbedste af Apples teknologi og kombinerer den med et design, der inkluderer en ny mat bagside, tre kameraer, der er designet til at kunne konkurrere med det bedste fra Google og Huawei, og et forbedret batteri med længere levetid. Det er samtidigt også en af de dyreste smartphones på markedet.
Når vi dykker dybere ind i kameraet, er det night mode, der imponerer mest: iPhone 11 Pro Max er næsten i stand til at forvandle nat til dag, men uden at miste detaljerigdom.
Det nye ultra-wide kamera er praktisk, når man vil klemme mere ind mere i et billede (selv om vi dog ikke fik så meget brug for det), og det er udmærket til at sløre baggrundseffekterne... selv om det ikke virkede helt perfekt i vores test.
Designet af iPhone 11 Pro Max vil med det samme designsprog som de to foregående modeller (iPhone X og iPhone XS) være velkendt for de fleste, selvom den matte bagside føles dejlig i hånden.
Størrelsen appellerer nok ikke til alle, men den store og imponerende 6,5-tommer OLED-skærm giver en fremragende filmoplevelse, både visuelt og gennem de opgraderede stereohøjttalere.
Kameraets udformning på bagsiden af telefonen føles lidt skarp og tager meget plads, selvom man som højrehåndet ikke mærker så meget til det i det daglige arbejde.
Apple lover, at iPhone 11 Pro Max' batteri holder fem timer længere end sidste års XS Max, og den påstand bliver bekræftet af vores test. Det gjaldt især under afspilning af HDR-video, og løftet om 20 timer batteritid ved multimedie-brug virker ret præcist.
I dagligt brug oplevede vi, 11 Pro Max kunne holde lige så længe åbent som en døgnåben butik, altså hvis man sover en lille smule. Den medfølgende hurtigoplader - og det var på tide - giver omkring 20 % på 15 minutter og en fuld opladning på kun halvanden time.
Med iOS 13 ombord føles pro Max mere raffineret end tidligere modeller, og ikke mindst så gør de tweaks, som ansigtsgenkendelsen har fået både med hensyn til akkurathed og rækkevidde, funktionen lettere at bruge. For eksempel at åbne en notifikation, mens mobilen ligger på skrivebordet
Også ydelsen på den nye iPhone 11 pro Max imponerer, selv om vi dog oplevede lidt udsving under brug af kamera-app'en. Og hvis du ser frem til at redigere video (Og husk at denne mobil skyder 4K ved 60 fps), så har du noget at glæde dig til.
Overordnet set er iPhone 11 Pro Max et stort skridt fremad og den mest avancerede iPhone på markedet. Men hvis man tænker på, hvad der egentligt er nyt og innovativt, så kan vi ikke rigtigt få øje på andet end kameraet (Især night mode) - og så den lidt bedre filmoplevelse.
Hvis du ønsker at spare lidt penge, så foreslår vi, at du kaster et blik på iPhone 11. Selv om vi i løbet af testen oplevede at den kraftige ydelse gav sporadiske forbedringer rundt omkring, så kan vi ikke helt se bort fra, at denne smartphone mest er for de Apple-fans, der vil have det bedste af det bedste.
Vil du vide mere? Læs vores dybdegående test af Apples top-end smartphone.
iPhone 11 Pro Max er på markedet - og den er dyr
Hvis du vil have fat i denne gigantiske telefon, så behøver du ikke at vente. iPhone 11 Pro Max kom på markedet tidligere i september, og den er nu landet i butikkerne.
Prisen kan dog være en udfordring, da det er den dyreste iPhone derude. Faktisk kan det i nogle tilfælde konkurrere prisen for nogle MacBooks. Det er dog ikke rigtigt en sammenligning, da der selvfølgelig er tale om forskellige produkter med forskellige specifikationer, der er designet til at gøre meget forskellige ting. Det illustrerer dog, hvor dyr iPhone 11 Pro Max er.
Prisen på iPhone 11 Pro Max starter ved 9.799 kroner for udgaven med 64GB lagerstørrelser. Herefter springer den til 11.199 kroner for 256GB, og endelig koster den store udgave med 512GB hele 12.999 kroner.
Kameraet
Vi springer normalt ikke så hurtigt til vurdere kameraet i vores anmeldelser, men den vigtigste ændring i 2019's iPhone-sortiment er simpelthen billedkvaliteten.
Med hensyn til hardware er den vigtigste forskel tilføjelsen af ultra-wide kameraet, så der nu er tre kameraer på bagsiden af mobilen.
Kameraerne er markante på bagsiden af iPhone 11 Pro Max, men den omkransende glasflade, der omgiver kameraerne, matcher telefonens farve og er med at minimere den visuelle påvirkning af tre fremtrædende sorte huller.
Det man får er et "normal" vidvinkelobjektiv, et teleobjektiv og et nyt ultra-wide objektiv. Teleindstillingen zoomer 2x tættere på motivet, og ultra-wide kameraet giver mulighed for at klemme dobbelt så meget af scenen foran dig ind i billedet.
Det er godt, hvis du prøver at få et billede af en gruppe venner ind i billedet, men ikke er i stand til at bevæge dig længere tilbage.
Alle tre kameraer har 12MP sensorer, hvilket er temmelig standard for de fleste af de bedste smartphones i dag, og det giver mulighed for en god balance mellem pixelstørrelse (mere lys) og opløsning (flere detaljer).
Videooptagelse er også forbedret, idet Pro Max nu er i stand til at optage 4K med 60 billeder per sekund (fps). Dette betyder, at du får bedre og mere skarpe optagelser, men det er værd at huske, at du også hurtigere rammer maksimum for lagerplads, da filerne er tilsvarende større.
Man kan sige meget om kameraerne i iPhones - eller i smartphones i det hele taget - i disse dage, men de er alle proppet til randen med funktioner og features, og det er næsten umuligt at tage et dårligt billede.
Og det betyder selvfølgelig, at alle selskaberne ønsker at tæske så mange nye features ind i deres topmodeller som muligt. Og det er også hvad Apple gør her.
Night-mode
Først og fremmest er der night-mode. Tidligere modeller fra Apple har ikke været i stand til at levere tilfredsstillende resultater på dette område, og Apples konkurrenter - med Samsung, Huawei og Google i spidsen - er løbet fra dem og kan levere smartphones med kameraer, der næsten er i stand til at gøre nat til dag.
Den gode nyhed er nu, at Apple er tilbage i gamet, og det i sig selv er den største grund til at købe en ny iPhone.
Du er nødt til at holde din iPhone fuldstændigt stille, eller bruge et stativ, når du bruger night-mode, men belønningen er fantastiske billeder med detaljer, du ikke kan opfange med dine egne øjne.
Afhængigt af lydniveauet - eller om du bruger et stativ - så vil din iPhone normalt bede dig om at holde kameraet stille i 2 - 5 sekunder. Men det er faktisk muligt at udvide lukketiden i op til 30 sekunder, så man virkeligt kan få skarpe, detaljerede billeder.
Nogle gange er resultatet overvældende. Den skarphed og de detaljer som night-mode kan levere, skal simpelthen opleves for at man tror på det.
Vi skriver, at resultaterne nogle gange er overvældende, men hvis du ikke kan holde kameraet i ro, er hele billedet ødelagt. Dette betyder også, at du kan glemme alt om at optage dine venner danse om natten, for det fungerer overhovedet ikke, og du bliver nødt til at slukke for night-mode for at få nogen form for skarphed (også selvom billederne stadig er ret lyse).
Bedre portrætter
En anden opgradering til kameraet er portrait-mode - eller portrættilstand: Det er ikke kun bedre til at finde konturerne og skarpheden hos personen, dyret eller andet motiv i dette mode, det er også i stand til at arbejde på "normal" afstand og i zoom-tilstand. Det er takket være den ekstra sensor, der er i stand til at hente mere dybdeinformation.
Resultaterne er temmelig gode, især når du tager billeder af personer i godt oplyste, og kontrastrige situationer. Faktisk går de hen og bliver aldeles fremragende under de rette omstændigheder. Du kan lege med de forskellige belysningstilstande, så du eksempelvis kan skjule pletter, og du kan bruge den nye High Key Mono-indstilling til at skabe et mere stiliseret billede.
Vi oplevede dog, at det kunne være svært at tage skare billeder af personer med meget hår, og eksempelvis kæmpede iPhone 11 Pro Max med at få skarpheden indstillet på en kat. Med hensyn til billeder af genstande fungerede portræt-tilstand bedre, men generelt var disse billeder lidt uklare omkring kanterne.
Imidlertid er den generelle kvalitet af billederne, især sammenlignet med sidste års iPhone XS Max, både lysere og skarpere, end man kunne forvente. Kameraet med ultra-wide mode er dejligt at bruge, især når man husker at bruge det, men resultaterne bliver ofte lidt forvrængede i nogle områder.
Skift mellem de forskellige kameratilstande - især til ultra-wide mode - gik ikke altid helt nemt - og ind imellem når vi tændte for kameraet blev vi mødt med en tom forhåndsvisning, som kun kunne løses ved at skifte mode.
Vi har sprunget over nogle af de "'normale" kamera-modes over, fordi de er lige så gode som sidste år - billeder er generelt lyse, skarpe og fulde af detaljer og farve. Apples billeder er mindre farve mættede end kameraerne fra nogle rivaliserende producenter, men forstørret op viser de dejlige niveauer af klarhed.
Også i video-mode er der forbedringer at hente. Vores opfattelse er dog, at 4K og 60 fps er mere af et lokkemiddel end egentlig brugbart. Men hvis du er seriøs videofotograf, som er på udkig efter en smartphone, så er det sådanne features, du vil have. Detaljerne er bedre, men endnu mere vigtigt, så er eksponeringen mere balanceret, hvilket selvfølgeligt gør, at du kan lave bedre videofilm.
Denne funktion appellerer formentlig kun til den sociale medie-elite, altså dem, der ønsker at tage virkeligt overraskende optagelser med deres iPhone, og med den indbyggede redigeringssuite, hvor du direkte fra mobilen kan ændre farve og filtre på optagelserne - der er der meget at hente.
Hvad vi imidlertid ikke kan fordrage, er Apples brug af ordet "Slowfies". Lad os kalde det, hvad det er; nemlig slowmotion optagelser, som nu kan skydes med det frontvendte kamera, og den funktion har du på alle de tre nye iPhones.
Resultaterne er fine. De fleste brugere vil sandsynligvis finde dem underholdende, men kors, hvor vi hader det navn.
Design
Apple har muligvis ikke ændret designet på iPhone 11 Pro Max på fronten (sammenlignet med sidste års XS Max), men på bagsiden er tingene anderledes: der er en ny mat glasrygg, der føles mærkbar anderledes i hånden. Den er meget mindre udsat for pletter og fingeraftryk, og det føles som en ægte opgradering.
Resten af designet ligner meget, hvad vi har set fra Apple i de seneste år: Hakket er samme sted som før, siderne er buet rustfrit stål, og i bunden af telefonen er der et lightning-stik og tilsyneladende to højttalere (det er dog kun for symmetriens skyld, for faktisk er der kun én højttaler, der fyrer det hele af).
Den føles stor i hånden, men dog ikke alt for stor. Hvis du har brugt de senere års Plus- eller Max-telefoner fra Apple, så er 11 Pro Max nem at have med at gøre.
Det vigtigste nye designelement er et, vi allerede har talt om: Kameraerne bag på telefonen. De føles skarpe i kanterne. Det er fordi, at det er lavet ved at fræse glasset ned og rulle det ind på bagsiden af telefonen. Derfor skal man være opmærksom på ikke at lægge denne telefon i lommen sammen med en anden enhed, da kameraerne nemt kan ridse en anden skærm.
Alt i alt er designet på iPhone 11 Pro Max næsten identisk med iPhone XS Max - til det punkt, hvor det lykkedes os at fabriksindstille den forkerte telefon under testprocessen (meget til vores høje irritation).
IPhone 11 Pro Max-farverne er OK: midnatgrøn, space-grå, sølv og guld. Vi kan bedst lide den mørkegrønne, og den sender det helt rigtige signal, når vi er i byen. Nemlig: "Hej venner, se min nye iPHONE!"
Bagefter vil du sandsynligvis lægge den i en iPhone 11 Pro Max-cover for at beskytte den, fordi den er vanvittig dyr, og du ikke et par dage efter har lyst til at sige til din bedre halvdel, at du har ødelagt den.
Skærmen
Bortset fra kameraet, så er skærmen på iPhone 11 Pro Max (vi kan ikke komme os over, hvor irriterende det navn er at skrive), et af de vigtigste salgsargumenter for denne avancerede, dyre telefon.
Du får er 6,5 tommer OLED-skærm, som endnu en gang er blevet forædlet af Apple. Den har True Tone-teknologi, der bedre matcher de omgivende lysforhold (hvidbalancen ændres afhængigt af den lyssituation, du er i).
Den nye OLED-skærm ser ud til at have en mere gul farvetone, når du ser hvide scener eller fotografier. Den tone er ikke til stede, når billeder f.eks. vises på en computerskærm, så det ser ud til at være et problem med kalibrering af enheden.
Denne gule tone ses også, når 11 Pro Max holdes op ved siden af
iPhone XS Max fra 2018 - men det er dog ikke meget, og isoleret set ser billederne ikke dårlige ud.
En af de vigtigste opgraderinger er muligheden for at afspille Dolby Vision-indhold. Det lyder måske ikke som en stor forskel fra HDR10, men det gør en forskel.
Det er meget mere lækkert at se film på iPhone 11 Max Pro. Der er flere detaljer, og generelt set får man en meget større filmoplevelse ud af det. Det skyldes, at iPhonen normalt kun kan vise en lysstyrke på 800 nits (hvilket stadig er temmelig godt), men når man afspiller en Dolby Vision-film bliver det endnu mere imponerende - op til 1200 nits, ifølge Apple).
Hvis du sidder alene, kan filmoplevelsen forbedres ved at bruge højttalerne. Apple har lavet en virtuel surround sound-opsætning, og selv om det ikke er så godt som at høre det samme gennem et par gode hovedtelefoner, så får man faktisk fornemmelsen af, at lyden bevæger sig omkring ens ører.
Igen er det ikke en ny ting for en moderne smartphone, men det viser, at Apple efter alle disse år stadig arbejder med at tilbyde den bedst mulige medieoplevelse - selv så mange år efter lanceringen af den legendariske iPod.
Batteriet
I dagene omkring lancering pralede Apple af forbedringerne på iPhone 11 Pro Max' batteritid. Apple hævdede, at batteritiden faktisk er hele fem timer længere end hos iPhone XS Max.
Det gjorde os selvfølgelig nysgerrige, for det er et enormt løft af batteritiden, vel at mærke uden at ændre på tykkelsen af enhedens størrelse. Faktisk fik det os til at tro, at Apple havde til hensigt at afsløre den omvendte trådløse opladningsfunktion, som der gik hede rygter om op til iPhone 11-lanceringen, men sådan skulle det ikke være gå.
Men uanset hvad, så er batteriets levetid på iPhone 11 Pro Max faktisk temmelig imponerende. Her er hvordan vores test gik på den tredje dag.
Dav vi tændte iPhonen kl. 19.00, så vi først en Dolby Vision-aktiveret film - på automatisk lysstyrke - der varede næsten to timer. Derefter brugte vi telefonen til at navigere os hjem i omkring 50 minutter, samtidigt med at vi streamede musik over Bluetooth. Vi sendte et par beskeder og forsøgte at parre mobilen med et Garmin-ur, inden vi gik i seng lige før midnat. På det tidspunkt var mobilen nede på omkring 62%.
Over natten foretog vi ingenting, og standby-tilstand mistede kun 5-6% batteri i løbet af syv timer, hvilket betyder, at vi startede dagen med over 50% batteri tilbage.
Herefter fulgte endnu en hård testdag, som omfattede spil, se streaming video, teste kameraet og køre benchmarks (sidstnævnte var særlig hård på batteriets levetid), og til sidst udløb iPhone 11's batteri lige før kl. 18 (vi tændte ikke for batteribesparende tilstand).
Det er en temmelig imponerende ydelse og ikke en præstation, som vi havde forventet. Baseret på ydelsen af iPhone XS Max sidste år, ser det ud til, at Apples påstand om et mere kraftfuldt batteri faktisk er sandt.
Med hensyn til at oplade bilen, har du to muligheder: Der er trådløs opladning (som vi opfordrer dig til at investere i. Få en trådløs oplader til hjemmet og kontoret, hvis du har et, og du vil aldrig bekymre dig om batteriet igen) eller den medfølgende hurtigoplader.
Vi testede iPhone 11 Pros opladningsevne fra absolut flad, og den var hurtig: Efter kun 15 minutter var den på næsten på 25%, mere end nok i en snæver vending. Fuld opladning tog kun 90 minutter, så vi må sige, at den medfølgende hurtigoplader gør Den høje pris for 11 Pro Max lidt mere tålelig.
iOS 13 og ydelse
IPhone Pro 11 Max kører iOS 13, hvilket betyder, at den kommer med den mest avancerede software, Apple har at tilbyde.
Der er nogle dejlige animerede tweaks med den nye platform, for eksempel med hensyn til lydstyrke og opkaldsdæmpende meddelelser, der nu er endelig også er interaktive.
Ansigtsgenkendelsen er også blevet forbedret. Ikke dens nøjagtighed som sådan, men mere med hensyn til størrelsen på synsfeltet. Mens iPhone 11 Pro Max' frontvendte kamera ikke er bedre til at genkende ansigter end modellen fra sidste år, så er det lettere at låse den op, når du sidder ved dit skrivebord. Vi behøvede ikke at hente telefonen for at læse en meddelelse så meget, som vi gjorde med 2018-udgaven af iPhone XS Max.
Hvis du ofte finder dig i en situation, hvor du skal skifte mellem Wi-Fi-netværk eller Bluetooth-forbindelser, skal du bare holde den relevante knap i Kontrolcenter ned i længere tid (Du finder indstillingerne, når du trækker ned fra øverste højre hjørne af skærmen), så får du mulighed for at vælge det netværk, du ønsker.
Læg mærke til, at vi skrev "længere tid" og ikke "hårdt tryk". Tidligere high-end iPhones har brugt 3D Touch, hvilket gjorde det muligt åbne menuer eller skyde kameraet op ved at trykke hårdere, men det er ikke tilfældet i den nye iPhone 11-serie.
I stedet har du en opgraderet version, hvor du har følelsen af en mekanisk knap, der bliver aktiveret samt en mulighed for et "længere tryk", der giver nye menu-muligheder.
Dette føles hurtigt meget intuitivt, men det bliver lidt forvirrende, når du prøver at om-arrangere ikoner. Her skal du vælge fra en menu eller "ryste" med fingeren for at flytte på tingene.
Med hensyn til rå ydelse er iPhone 11 Pro Max den mest kraftfulde iPhone på markedet - og en af de mest kraftfulde smartphones i det hele taget.
Når man kigger på tallene fra en hurtig Geekbench 5, får man en score på 3420, hvilket 11 Pro Max omkring 10% mere kraftfuld end iPhone 11 og mere end 20% bedre end sidste års iPhone XS Max.
Pro-udgaven har mere RAM end nogen anden iPhone, så det giver selvfølgelig mening, at den samlede benchmarking-score er højere.
Men dette er bare tal. Hvad med den faktiske ydelse i daglig brug? Du skal virkelig slide på mobilen for at komme hen til det punkt, hvor du kan mærke, at nu går det en smule mere langsomt, når du lukker eller åbner en ny app. Du kan simpelthen bare køre løs, uden at det kan mærkes. 11 Pro Max leverer mildest talt varen.
Kameraet er det eneste område, hvor vi har set små problemer med hastigheden. Det tager et sekund for at indlæse appen (Og som vi har nævnt, kan den undertiden fryse), og når du tager billeder i ultra-wide mode, så får du ikke med det samme hele preview-billedet med det, der er uden for rammen.
Det tager også et sekund eller to at indlæse et billede for at redigere det, og det samme gør sig gældende for nogle af mulighederne for billedmanipulation. Selv om vi værdsætter, at der er en enorm mængde muligheder, så havde vi også regnet med, at tingene ville gå lidt hurtigere - og vi havde i hvert fald ikke regnet med, ind imellem at skulle se på en "vente-animation".
Vi oplevede også, at en videofilm frøs, når vi forsøgte at springe lidt frem i filmen, hvilket var temmelig irriterende, da vi i testen for at teste skærmens ofte forsøgte at finde forskellige scener med forskellig belysning.
Generelt må vi dog sige, at iPhone 11 Pro Max' ekstra kræfter også når frem til multimedie-mulighederne. Vi har allerede nævnt kvaliteten af afviklede film, men også lydkvaliteten - selv på streamingtjenester som Spotify - er imponerende. Lyden gennem et par gode hovedtelefoner er fremragende. Den har mange flere detaljer, end du kan forvente af konkurrerende smartphones.
Køb hvis ...
Du vil simpelthen bare have den bedste iPhone
Der er ikke nogen bedre iPhone, når det handler om ydelse og specifikationer som batteritid, filmoplevelse og knald på processoren. Det her er Apples overhund.
Du nyder at se film på farten
Som vi tidligee har nævnt, så gør kombinationen af en stor, skarp skærm, Dolby vision og forstærkede OLED-muligheder filmoplevelsen til en stor oplevelse. Og Apple vil automatisk opgradere din samling til den bedst mulige kvalitet.
Du har brug for kræfter og lang battertid
iPhone 11 Pro Max kombinerer de største kræfter en iPhone nogensnde har haft med detn længste batteritid, vi på noget tidspunkt har set fra Apples side. (Også selv om den skal kæmpe med iPhone 11 om førstepladsen).
Køb ikke hvis ...
Du vil spare penge
Prisen starter ved 9.799 kroner, og det betyder, at det ikke er alle, der er med på legen. Hvis dit budget ryster i bukserne, så overvej iPone 11 eller en 2018-model.
Hvis du vil have de mest avancerede features
Selv om det er den mest avancerede iPhone på markedet, så er der en del features, der mangler: Eksempelvis omvendt trådløs opladning, flere kameraer og 5G. Hvis du virkelig er på udkig efter de allernyeste features, så er det ikke hos Apple, du skal lede.
Du i virkeligheden ikke har brug for Pro-udgaven
Helt ærligt. Nu har du læst alt det her, og meget af det er noget, du drømmer om. Men hvis du tænker dig godt om, har du så virkeligt brug for de ekstra kræfter eller det ekstra kamera?
Gareth has been part of the consumer technology world in a career spanning three decades. He started life as a staff writer on the fledgling TechRadar, and has grown with the site (primarily as phones, tablets and wearables editor) until becoming Global Editor in Chief in 2018. Gareth has written over 4,000 articles for TechRadar, has contributed expert insight to a number of other publications, chaired panels on zeitgeist technologies, presented at the Gadget Show Live as well as representing the brand on TV and radio for multiple channels including Sky, BBC, ITV and Al-Jazeera. Passionate about fitness, he can bore anyone rigid about stress management, sleep tracking, heart rate variance as well as bemoaning something about the latest iPhone, Galaxy or OLED TV.