Danske virksomheder mærker for alvor konsekvenserne af verdens tilstand: de er pressede af usikker indtjening og højere omkostninger. Det viser en ny undersøgelse blandt online butikker.
Dansk erhvervsliv påvirkes stærkt af inflation, leveringsproblemer, krigen i Ukraine og et uroligt børsmarked. Det siger danske e-handlere i den seneste E-handelsindex undersøgelse foretaget af YouGov for PriceRunner.
77% siger, at de har højere omkostninger sammenlignet med for et år siden.
- Google skruer op for hastigheden i Chrome
- Syv overraskende danske verdensrekorder på Google
- Google Workspace med stor opgradering - tilpasset tiden efter Corona
74% siger, at de har færre kunder sammenlignet med tidligere kvartal.
59% siger, at situationen i Ukraine har påvirket deres virksomhed negativt.
54% siger, at leveringskrisen stadig påvirker dem negativt.
Resultaterne kommer fra den kvartalsvise undersøgelse “E-handelsindex”, som måler danske e-handleres syn på det seneste kvartal, øjebliksbilledet og deres syn på fremtiden.
Kurven rammer et historisk lavpunkt med resultatet for Q1 2022. Resultatet for Q1 2022 ligger på 46,6, hvilket er den laveste måling siden 2018, hvor PriceRunner første gang tog temperaturen på den digitale handel.
Indekset går fra 0-100, og et resultat over 60 ses som positivt.
“Den store usikkerhed i verdensøkonomien påvirker naturligvis danskernes privatøkonomi, og det rammer danske onlinebutikker hårdt. De er desuden pressede af højere materiale- og fragtpriser og et langvarigt forsyningskaos, som ikke lader til at blive løst foreløbigt. Det er dog glædeligt at se, at 38% er optimistiske omkring fremtiden og forventer et stigende salg de næste 12 måneder,” siger Katrine Barslev, forbrugeranalytiker hos PriceRunner.