Giganter arbejder på holografiske video-samtaler

Holography
(Foto: Facebook Research)

Førende europæiske operatører som Deutsche Telekom, Orange, Telefonica og Vodafone Group er gået sammen med teknologivirksomheden Matsuko om et pilotprojekt med fokus på holografiske opkald.

Tanken er, at det på sigt skal være lige så let at gennemføre et holografisk opkald som et taleopkald ved hjælp af 5G og edge computing. Det skriver mobil.nu

Desuden forklarer operatørerne og Matsuko, at de er ved at udvikle en platform til at kombinere “virkelige og virtuelle verdener” via en mobilforbindelse ved hjælp af et smartphone-kamera til at generere en 2D-video.

Denne bliver derefter omdannet til 3D-hologrammer i skyen og streamet til seerne i som augmented reality, virtual reality eller mixed reality. Det skriver mobil.nu

Teleselskaberne forklarer, at forsøgsplatformen bliver muliggjort takket være 5G, der udnytter høj hastighed, bred båndbredde og lav latenstid til at overvinde de udfordringer der er, når man skal skabe “de mest realistiske 3D-billeder, som hidtil har eksisteret”.

Når forsøget er afsluttet, vil virksomhederne arbejde på at forbedre den underliggende teknologi, udvikle teknologien i retning af at muliggøre en broadcast-lignende levering og skabe mulighed for at gennemføre hele arrangementer via hologrammer.

Vodafones COO, Alex Froment-Curtil, forklarer ifølge mobil.nu, at konceptet med store skridt tager holografisk kommunikation videre fra science fiction til virkelighedens smartphones.

Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.