Første Android Q-læk viser dark mode og flere privatlivsindstillinger
Funktionalitet, sikkerhed og udviklerværktøjer… puha
Dette kan meget vel være vores første kig på efterfølgeren til Android Pie.
XDA Developers har fået fingrene i hvad der ligner en tidlig udgave af Android Q og har smidt det ind på en Pixel 3 XL for at se, hvad der er ændret.
Udgaven af softwaren blev eftersigende lavet i denne uge, indeholder februar 2019 sikkerhedsopdateringer og er ifølge XDA opdateret i forhold til Googles AOSP internal master. Men vi får desværre ingen specielt Pixel-tilpasset software eller Google Apps at se. Men lad os dykke ned i hvad vi ved.
Den største nyhed? Dark mode – igennem hele styresystemet. Hvor du i dag kan skrue ned for lysstyrken i visse apps, kan du, hvis du aktiverer denne nye funktion, få Settings, Launcher og filer til at blive grå. Med denne indstilling slået til, vil Volume-panelet samt indstillinger og notifikationer alle være sorte.
Hvad der er endnu bedre er dog, at XDA har gravet en speciel Developer-mulighed frem, som tvinger apps, der ikke har den indbyggede dark mode, til at skifte farve alligevel.
Android Q vil eftersigende også forbedre indstillinger for tilladelser. Du kan nu få et overblik over hvilket tilladelser der er givet til hvilke apps og justere dem – Som eksempelvis kun at tillade visse ting for en app, når den er i brug, foreslår XDA.
Hver apps-tilladelsesside er blevet opdateret, så du kan se hvilke der har fået eller er blevet frataget specielle tilladelser. Du kan desuden hurtigt åbne, afinstallere eller stoppe en given app.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Der er tilsyneladende en væld af nye muligheder for udviklere. En af dem, som skulle ”tvinge eksperimental desktop mode på sekundært display”, kunne XDA ikke få til at fungere, men det ligner en funktion, som tillader at blæse telefonens display op på en større skærm, a la Samsung DeX.
Andre udvikler-muligheder er i en lignende ufærdig tilstand, såsom en indbygget skærmoptager, eller noget der kaldes ”Game Update Package Preferences”. Nogle lader til at have et klart formål: aktivering af flytbare vinduer er tilbage og når det er slået til, kan du ifølge XDA åbne et vindue ved at trykke og holde fingeren ned på en app i det seneste app-overblik.
Der er desuden kommet et par nye indstillinger under Accessibility. Du kan vælge hvor lang tid du vil have til at reagere på en midlertidig besked (aka notifikationer), før de forsvinder fra skærmen, ligesom du kan vælge hvor lang tid du vil have til at læse beskeder, som automatisk forsvinder. Det er ikke helt klart hvad dette refererer til, da brugerfladen ikke er helt færdig.
En blandet landhandel
De resterende tilføjelser inkluderer en ”sensors off”-mulighed i Quick Settings, som eftersigende slukker for radioer og aktiverer flymode, men XDA foreslår, at det måske også deaktiverer de indbyggede sensorer såsom accelrometer og gyroskop i telefonen.
Screen lock har fået et par nye muligheder: ”SmartLock only extends unlock” lader betroede enheder holde din Android Q-telefon vågen i længere tid, men giver ikke oplåsningsprivilegier, imens ”Lock screen when trust is lost” vil låse telefonen, når en betroet enhed ikke længere er betroet.
Til sidst vil en ny app lade dig sortere i dine billeder, dokumenter, lyd- og videofiler med mere, imens du kigger dine filer igennem.
Dette er alt hvad XDA ved indtil videre, men det er også det første større indblik i de ændringer, som er på vej til Android-telefoner i det kommende år.
David is now a mobile reporter at Cnet. Formerly Mobile Editor, US for TechRadar, he covered phones, tablets, and wearables. He still thinks the iPhone 4 is the best-looking smartphone ever made. He's most interested in technology, gaming and culture – and where they overlap and change our lives. His current beat explores how our on-the-go existence is affected by new gadgets, carrier coverage expansions, and corporate strategy shifts.