Du får måske snart mange flere annoncer på din iPhone

Et skærmbillede fra WWDC 2022, der viser kort på en mobil og en bærbar computer.
Apple overvejer at tilføje annoncer flere steder end nyheder, aktier og App Store, ifølge en kilde, der er bekendt med sagen. (Foto: Apple)

Mens vi tålmodigt venter på, at iPhone 14 dukker op (den skulle ankomme næste måned), tyder en ny rapport på, at der kan komme nogle væsentlige ændringer til softwaren på iPhones og iPads: specifikt flere annoncer i Apples egne apps.

Dette kommer via den pålidelige Apple-fokuserede journalist Mark Gurman hos Bloomberg, som siger, at Apple er opsat på at udvide sin integrerede annoncering. En række annoncer vises allerede i Nyheder og Aktier-apps samt App Store.

Disse apps kan i sidste ende få selskab af Apple Maps, såvel som Apple Podcasts og Apple Books apps, ifølge Gurman. Vi kan også se en udvidelse til Apple TV Plus-indhold - for eksempel er annoncer allerede begyndt at blive vist på platformens Friday Night Baseball-dækning.

Flere annoncer, flere indtægter

Årsagen til flere annoncer er indlysende: Apple vil tjene flere penge på dem. Annoncerne, der allerede findes i iOS, iPadOS og Apples apps indbringer i øjeblikket omkring 4 milliarder dollars hvert år, ifølge Bloomberg-rapporten, og planen er at hæve det tal til et tocifret tal.

For eksempel kan lokale virksomheder betale for at blive vist i Maps, mens udgivere kan betale for at få deres titler mere synlige. I tråd med de eksisterende annoncer ville de ikke være åbne for alt og alle.

Præcis hvornår ændringen kan begynde er endnu ikke klart, men det virker usandsynligt, at det bliver i år. Det ville kræve nogle væsentlige ændringer på softwaresiden, og iOS 16 og iPadOS 16 er næsten klar til at blive lanceret – men vi vil holde øje med næste års softwareopdateringer fra Apple for flere tegn på annoncering.


Kan stadig holde til deres løfter om privatlivsbeskyttelse

Apple har længe understreget sit engagement i at beskytte brugernes privatliv og har ofte understreget, hvor forskellig Apple er fra Google med hensyn til de data, virksomheden indsamler, og de annoncer, der vises. Annoncering er der, hvor Google tjener størstedelen af ​​sine penge, mens Apple traditionelt har satset på salg af hardware.

Du har måske bemærket, at Apple også arbejder imod app-sporing i iOS og iPadOS, hvilket forhindrer annoncører i at overvåge brugere på tværs af flere apps uden brugernes udtrykkelige samtukke. Dette har ramt indtægterne hos Facebook, Snap og mange andre virksomheder.

Så hvordan passer alt dette sammen med den potentielle Apple-annonceudvidelse? Vi har allerede set annoncer i Apples software, og det er tydeligt, at de fungerer anderledes end de annoncer, du muligvis får fra Google. De minder mere om betalt sponsoreret annoncering end almindelige internetannoncer.

Med andre ord kan du for eksempel se en restaurant få en højere placering i Apple Maps (med et annoncelabel), men du vil ikke se annoncer for de løbeure, som du så på Amazon i sidste uge. Dette betyder, at Apple ikke behøver at indsamle yderligere data fra sine brugere, hvilket betyder, at virksomheden kan holde sin restriktive tilgang til beskytelsen af privatlivets fred.

Freelance

Kristian arbejder som freelanceskribent for TechRadar Danmark og interesserer sig for nyheder om tech og forbrugerelektronik. Kristian dækker alt fra det seneste inden for computer- og smartphone-udvikling til kommende spil, produktanmeldelser, branchenyheder og dybest set alt, hvad du håber at finde på TechRadar.

Med bidrag fra