Et af Kinas største sociale netværk afslører brugerplaceringer for at afværge "dårlig opførsel"

Weibo
(Foto: Shutterstock / rafapress)

Den store firewall i Kina har skabt en unik version af internettet, der er under konstant overvågning og er verdens mest avancerede form for internetcensur. Men nu lancerer Weibo en ændring, som tager tingene et skridt videre.

Reuters rapporterer, at Weibo begynder at vise brugernes tilnærmelsesvise placeringer ved hjælp af IP-adresser for at bekæmpe "dårlig opførsel" online. Placeringerne vises på både profiler og opslag. 

Opslaget fra Weibos konto, der annoncerede ændringen, havde over 200 millioner visninger, og placeringsdataene var allerede inkluderet i reaktionerne. Det tyder på, at funktionen allerede er trådt i kraft. Brugere kan ikke selv vælge, om deres placering skal vises eller skjules. 

I opslaget sagde Weibo, at ændringen har til formål at "mindske dårlig opførsel, såsom at efterligne parter involveret i hede emner, ondsindet misinformation og web scraping, samt ofr at sikre ægtheden og gennemsigtigheden af det formidlede indhold." 

"Weibo har altid været dedikeret til at opretholde en sund og velordnet atmosfære under diskussion og beskytte brugernes rettigheder og interesser for hurtigt at få reel og effektiv information."

Firewallen bliver endnu højere

Kinesiske borgere har længe brugt VPN'er og andre fortrolighedsværktøjer til enten at få adgang til ikke-kinesiske tjenester eller for at kunne tale mere frit online, og det er ikke så svært at forstå hvorfor. 

Selvom Weibo siger, at ændringerne er designet til at fremme en "sund og velordnet atmosfære" online, ser vi, hvordan de kinesiske censorer kan og vil overvåge stort set alt onlineindhold - især alt, der går viralt. Det er højst sandsynligt den egentlige grund til Weibos ændring.

Idéen er, at synliggørelsen vil vise brugerne, at tjenesten ved, hvor de befinder sig, og det vil føre til selvcensur og dermed reducerer belastningen på kinesiske censorer, der dækker et internet med millioner af brugere. 

De seneste nedlukninger i Shanghai og de omkringliggende områder har lagt et enormt pres på censorerne, som så muligvis har fået virksomheder til at tilføje funktioner, der naturligt begrænser brugerne.

Vivi har flere års erfaring inden for en bred vifte af emner og arbejdet for højt profilerede virksomheder i bl.a. tech-branchen med fokus på nyheder, anmeldelser, guides og idéer til problemløsninger. Hun elsker at være i stand til at hjælpe folk med at finde måder og produkter, der gør livet lidt lettere i hverdagen. Vivi har arbejdet det meste af sit liv i musik- og underholdningsbranchen. Hun har stor passion for alt, hvad der har med musik og film at gøre, og streaming ligger højt på listen over hendes interesser.

Med bidrag fra