Elgiganten indgår samarbejde med netportalen TechRadar
Elgiganten at blive en del af hjemmesidens eCommerce-løsning.
TechRadar, en af verdens største tech-hjemmesider, etablerede sig i Norden i 2018. Nu ønsker Elgiganten at blive en del af hjemmesidens eCommerce-løsning.
Elgiganten gør nu det meste af sit produktsortiment tilgængeligt via TechRadards eCommerce-system Hawk. Dette er en vigtig aftale for TechRadar, som stadig befinder sig i etableringsfasen i Norden, men også en god mulighed for Elgiganten, som nu kan nå købeklare forbrugere midt i beslutningsprocessen af et køb.
10 år efter lanceringen af TechRadar.com ønsker forlaget bag, Future Publishin, at gå ind på nye markeder. TechRadar har allerede kontorer i England, USA, Australien, Indien og i Mellemøsten. Indtil sidste år var alt indhold kun på engelsk. De nordiske lande, Norge, Sverige, Finland og Danmark, fik æren af at være TechRadars første satsning på lokale sprog under projektledelse af det norske forlag Orage.
– Future så et stort potentiale i vores region og gav os muligheden for at etablere TechRadar i Norden, udtaler forlagschef i Orage, Øyvind Therkelsen. – Det kunne vi ikke sige nej til. Størrelsen på TechRadar er uden for vores nordiske fatteevne.
Udover produkttests, nyheder og toplister er TechRadar en effektiv portal for brugere, som er i købsmodus. Over 90 procent af trafikken kommer fra organiske søgninger i Google, hvor søgetermerne kan definere brugerne som ”folk på udkig efter det rette køb”. TechRadar ønsker at give disse relevant information, både om produktet de ønsker sig og om hvilke forhandlere som tilbyder produktet – og til hvilken pris.
Global succes
Future Publishing har udviklet sin egen eCommerce-løsning ved navn Hawk, for at give brugerne nyttig information og hurtig tilgang til aktuelle forhandlere. Teknologien bag er ikke helt fjern fra den, som vi danskere kender fra lignende prissammenligningstjenester på nettet, men integrationen af Hawk i TechRadars redaktionelle indhold skaber en skræddersyet og brugervenlig rejse for de besøgende -fra Google, igennem TechRadar og til slut til en foretrukken forhandler. Og eftersom Hawk ikke er en tredjepartsløsning, kan TechRadar tilbyde tilknyttede forhandlere uovertruffen indsigt i forbrugernes købsadfærd.
Licensdirektør i Future Publishing, Matt Ellis, er stolt af hvad de har opnået med Hawk. – Vi opdagede i 2013, at vores brugere ønskede sig en mere sømløs oplevelse. Derfor udviklede vi Hawk, en automatisk tjeneste, som indhenter, gemmer og formidler millioner af produkter fra forhandlernes produktlister. Vi er henrykte over, at Elgiganten nu ønsker en plads i vores løsning, og det vil betyde meget for vores nordiske forbrugere, som allerede kender Elgigantens sortiment og kundeservice.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Han tror ikke, at den nordiske elektronikgigant vil blive skuffet. Forståeligt nok, med tanke på eCommerce-løsningens gedigne succes. I 2018 omsattes der via Hawk for mere end 2.2 milliarder norske kroner hos forhandlerne. Næsten 4 millioner produkter blev solgt igennem Hawk.
Vokser i Norden
Siden opstarten i Norden har flere store online butikker været tilknyttet Hawk – oftest via et affiliate-netværk. Stadig flere kommer til, og nu har Elgiganten underskrevet en aftale med Future Publishing, som snart vil synliggøre Elgigantens produkter og priser i TechRadars Hawk-system.
– Vi er vældig spændte, siger Elgigantens nordiske Performance Marketing & Traffic Manager, Ricky Sookermany. – Hawk giver os nogle interessante muligheder, blandt andet at kunne nå kunder midt i vurderingsprocessen. I tillæg til dette er vi vældig nysgerrige efter at se, hvad vi kan lære i forhold til trends i forbindelse med købsprocesser på nettet.
Elgiganten samarbejder nu med Future i forhold til at få det store produktsortiment ind i Hawk inden udgangen af oktober.
Udover eCommerce-løsningen Hawk, kan TechRadar skilte med en række kommercielle løsninger til at parre købere i købsmodus med de rette mærkevarer eller forhandlere.
(Pressemeddelelse)