E3-spilmessen helt aflyst i 2022
Selv den virtuelle E3-spilmesse er aflyst i år.
Nej, dette er desværre ikke en aprilsnar. Næsten tre måneder efter beslutningen om at gøre E3-spiludstillingen til en helt digital begivenhed har Entertainment Software Association (ESA) besluttet helt at skrotte projektet.
"Vi har tidligere meddelt, at E3 ikke vil blive afholdt fysisk i 2022 på grund af de vedvarende sundhedsrisici i forbindelse med covid-19," siger ESA til TechRadar. "I dag meddeler vi, at der heller ikke vil være noget digitalt E3-show i 2022."
Nyheden kom først via en brancheinsider, Will Powers, som er PR-chef for det populære spiludstyrsfirma Razer. Han uploadede den triste nyhed på Twitter torsdag:
Just got an email... It's official, E3 digital is official cancelled for 2022. Lots of mixed feelings about this...March 31, 2022
Det er den dårlige nyhed. Den gode nyhed er, at ESA har planer om at genstarte E3 i 2023. Organisationen har fortalt TechRadar: "E3 vender tilbage i 2023 med et revitaliseret show, der hylder nye og spændende videospil og innovationer i branchen."
ESA tilføjede, at man vil bruge al sin energi og alle ressourcer på at levere en fornyet fysisk og digital E3-oplevelse næste sommer.
Det har været nogle hårde år for E3. Som følge af pandemien aflyste organisationen begivenheden i 2020 for at afholde en helt digital udgave sidste år, men er endnu en gang tvunget til at aflyse alle festlighederne i 2022 på grund af Omicron-variantens hærgen.
Selv om vi stort set har lagt denne COVID-variant bag os, har ESA truffet endnu en vanskelig beslutning for den normalt meget livlige og velbesøgte begivenhed (66.000 deltagere i 2019).
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Tabet af en digital event kan også være en hård pille at sluge for nogle, som ser den som mere end blot en messe. Som Vic Hood fra TechRadar Gaming skrev, da E3 aflyste dette års fysiske begivenhed:
"E3 er efterhånden blevet en fest for spil: Medierne deltager for at rapportere om de største kommende spil, mens fans deltager for at høre om de seneste udgivelser og for at være sammen med ligesindede. Jeg kan kun beskrive det som et paradis for gamere."
Ifølge ESA er dette dog ikke enden for E3, og det har tidligere været igennem vanskelige perioder. I 2016 trak flere store spilstudier, herunder EA og Activision Blizzard, sig ud af konference og valgte at holde deres egne begivenheder i stedet. Desuden har interessen været svingende i perioden mellem lanceringen af nye konsoller og udgivelsen af større spil.
E3 er som regel vendt stærkt tilbage, og havde vind i sejlene indtil pandemien, hvor stort set alle fysiske shows rundt om i verden enten blev aflyst eller omdannet til virtuelle begivenheder.
I skrivende stund har ESA ikke opdateret sine sociale medier eller sin nyhedsblog, men vi går ud fra, at det vil ske snart. Twitter-kontoen for E3 har stadig et E3 2021-logo og har ikke skrevet noget om nogen ændring af status for dette års begivenhed.
På den officielle E3-side står der stadig "E3 2022 - vi ses næste år", selv om vi allerede er langt inde i 2022, og abonnenter på E3-nyhedsbrevet modtager en velkomstbesked, der stadig indeholder "E3 2021" i overskriften .
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.
- Lance UlanoffEditor At Large