Samsung Galaxy Fold er ifølge salgstallene et hit
Den foldbare telefon sælger bedre end ventet
Det tog sin tid, før Samsung Galaxy Foldendelig landede i butikkerne. Første udgave var plaget af problemermed holdbarheden og lanceringsdatoen blev derfor skubbet otte måneder ud i fremtiden. Samsung var ikke sikre på hvor mange der ville være interesserede i at betale så meget for den unikke telefon, men det viser sig nu, at det var der alligevel en del, der gjorde. Direktør for Samsung Electronic, Young Sohn, kunne under et event hos TechCrunch, fortælle, at Samsung har solgt én million enheder af Galaxy Fold.
- Dette er de 5G-telefonervi kender til
- Dette er de bedste mobiler i 2019
- Hvad ved vi om Samsung Galaxy Fold 2?
Én million enheder er imponerende, når vi tænker på, at der er tale om en enhed til 16.000, samt at telefonen kun har kunnet købes i tre måneder.
Mange blev begejstrede, da det stod klart, at flere større mobilproducenter ville lancere foldbare telefoner. Men et år med udsættelser, telefoner som blev annonceret men aldrig lanceret og negativ omtale omkring enhederne betød, at vi ikke kunne være sikre på, hvornår den første bredt tilgængelige foldbare telefon ville udkomme. Det har nu vist sig, at der ikke var grund til bekymring, da én million mennesker næppe kan tage fejl.
Er foldbare telefoner det nye sort?
Nu hvor Samsung Galaxy Fold har vist sig at være et hit, ser fremtiden samtidig lys ud for Motorola Razr 2019, som bliver den næste bredt tilgængelige foldbare telefon. Den er billigere end Fold, så når den lander til januar 2020, kan det tænkes, at flere vil være interesserede i en foldbar mobil.
Salgstallene er samtidig et opmuntrende tegn for mange firmaer, som allerede har bekræftet, at de arbejder på lignende telefoner, såsom Xiaomi, TCL, Microsoft, Oppo og Vivo. Samtidig er der flere andre firmaer, som ifølge rygter arbejder på foldbare telefoner, selvom intet er bekræftet – Apple, Google, Sony og LG skulle også kigge på foldbare løsninger, og de positive salgstal kan meget vel virke motiverende på denne udvikling.
Med det sagt, er det stadig tidligt at spå om de foldbare telefoners succes på den lange bane, så vi må vente og se hvordan de nye enheder klarer sig, ligesom det bliver interessant, om Galaxy Fold holder i længden.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.