Da Apple i sidste måned annoncerede sine planer om at bruge egne SoC'er (System on a chip) inde i sine Mac-computere, begrundede de det med ydelse, strømforbrug og fælles Arm-arkitektur som de vigtigste grunde til skiftet fra Intels x86-processorer.
Men at bruge sine egne CPU'er vil også give Apple mulighed for at reducere sine BOM-omkostninger, fordi deres egne SoC'er ifølge en ny analytikerrapport vil koste mindre end $ 100 at producere.
Påstanden kommer fra TrendForce, som mener, at de første kommercielle Macs, der kører med Apples egen chip, vil blive drevet af virksomhedens kommende A14X Bionic SoC, der også bruges til den næste generation af iPad Pro.
- Apple retter et af de største problemer ved MacBooks
- MacBook Air 2020 vs MacBook Air 2019: skal du opgradere?
Lige nu tilbyder Apple softwareudviklere en Mac Mini, der kører med A12Z Bionic-applikationsprocessor, der bruges til de nyeste iPad Pro-tabletter, så det virker logisk, at den næste generation af iPad SoC vil finde vej til stationære desktops eller laptops.
Apple-chips
Apple har til hensigt at sende sine første Mac-computere baseret på egne processorer ud på markedet inden udgangen af året. Hele Mac-serien skal være gået over til de nye chips over en periode på cirka to år. Apples kommende A14- og A14X-processorer vil blive produceret ved hjælp af Taiwan Semiconductor Manufacturing Co.'s N5 (5 nm) produktionsteknologi, som gør det muligt for dem at køre med en højere clock frekvens og giver en ydeevne, som man kan forvente fra billige pc'er i typiske applikationer.
I mellemtiden ventes Apple, ifølge TrendForce, allerede i løbet af anden halvdel af 2021 at introducere en SoC, der udelukkende er designet til Mac.
Analytikerne mener, at en 5-nm 'Mac SoC' vil koste Apple mindre end $ 100 at producere - et kraftigt fald fra $ 200 - $ 300, som Apple skal betale for en Intel-processor. TrendForce inkluderer dog ikke Apples udviklingsomkostninger på deres SoC'er til desktops og notebooks i prisen for deres 'Mac SoC', der forventes at finde vej til Macs i løbet af anden halvdel af 2021.
Da Apple planlægger at udskifte alle processorer i sine pc'er, bliver virksomheden nødt til at udvikle en omfattende serie af CPU'er med forskellige konfigurationer, hvilket uundgåeligt vil have en indvirkning på udviklingsomkostningerne.