Apple øger iPhone-sikkerheden for at forhindre politiet i at hacke den
USB Begrænset tilstand bliver strammet godt op
Med iOS 11.4 lukkede Apple et sikkerhedshul i iPhones Lightning port, og Cupertino-firmaet meddeler nu, at man i iOS12 tager mere drastiske skridt for at cementere lukningen af hullet.
Selv om Apple-folkene historisk set har været meget modvillige til at assistere politiet i at hacke ind i deres produkter, så er det alligevel lykkedes myndighederne at få hul på Apple-produkter via hjælp fra andre. På den måde er det blandt andet lykkes politiet at hacke sig ind i iPhones via deres Lightning port.
For at forhindre dette indførte Apple deres USB Begrænset tilstand, som forhindrer enhver data-transport via Lightning-porten, hvis mobilen ikke har været låst op i løbet af syv dage. Og derefter er portens funktionalitet begrænset til opladning, hvilket umuliggør hacking ad den vej.
Øget sikkerhed
Mens ovennævnte sikkerhedsprotokol, som blev indført med iOS 11.4, virker ganske efter hensigten, så arbejder Apple videre med at stramme grebet, så begrænsningen i iOS 12 træder i kraft allerede efter en enkelt time - i modsætning til de syv dage.
Overfor nyhedstjenesten Reuters forklarer Apple, at grunden til, at man foretager dette skridt er, at brugere i nogle lande i langt højere grad er udsat for politiovervågning, end det nødvendigvis er tilfældet i USA.
Respekterer politiet
"Vi har den største respekt for politiet, og vi designer ikke vores produkter for at forhindre dem i at gøre deres arbejde", meddeler Apple nyhedsbureauet.
Mens den nuværende funktionalitet i iOS 11.4 kan slås til og fra af brugeren, så bliver den permanent i den kommende opdatering.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Apples nye tiltag er blot det det seneste i firmaets igangværende kamp for at sikre brugerne imod myndighedernes mulighed for at udnytte dets produkter.