AirPods 2 kan få ”dybere bas” og understøtte den trådløse AirPower-oplader

Apple Airpods
Apple AirPods. Credit: Apple

En ny rapport fra My Smart Price hævder, at Apple AirPods 2 vil have ”overlegen lydkvalitet” i forhold til sine forgængere, men vil udadtil stort set være identisk med de originale AirPods

Ifølge en ”troværdig kilde” har Apple opdateret indmaden i deres trådløse hovedtelefoner, hvilket muliggør en ”mere imponerende basgengivelse”, samt givet dem en ny belægning, som skulle sikre, at de hænger bedre fast. 

My Smart Price siger, at denne nye belægning svarer til den Google bruger på sine Pixel-telefoner.

Rapporten understøtter desuden påstanden om, at AirPods 2 vil indeholde biometriske sensorer, som betyder, at de vil kunne bruges som fitness tracker. Tilbage i juli ansøgte Apple om et patent vedrørende biometriske sensorer, der ville give AirPods 2 samme muligheder for at tracke fitness-niveau, som vi allerede har set i Jabra Elite Wireless. Denne efterfulgte en anden patentansøgning indsendt i marts.

My Smart Price antyder samtidig, at vi måske får nogle nye farvemuligheder at se i AirPods 2. De nævner, at Apple vil lancere AirPods 2 i ”to farver: Sort og Hvid.” Rapporten nævner ikke noget om lanceringsdatoen, men en tidligere rapport fra Digitimes hævder, at AirPods 2 udkommer inden for de første seks måneder af 2019.

AirPower til folket

Rapporten fra My Smart Price hævder samtidig, at den længeventede AirPower wireless charging mat endelig vil blive lanceret inden for de næste par måneder, samtidig med et ”trådløst genopladeligt etui til første generation af AirPods.”

Kilden nævner, at Apple arbejder på flere ”eksklusive funktioner” til AirPower, ”men at de ikke bliver tilgængelige før iOS 13 er lanceret.”  De påstår samtidig, at AirPower wireless charging pad ”nok kommer til at koste omkring 150 dollars (1.000 kroner) ved lanceringen.”

Som det gør sig gældende med alle rygter, er det vigtig at tage dem med et gran salt. Meget af det vi indtil videre har fortalt om Apple AirPods 2 er naturligvis spekulation. Apple er endnu ikke kommet med nogen officiel udtalelse vedrørende AirPods 2 og har end ikke bekræftet en lanceringsdato. Alligevel peger alt på en lancering i 2019 – præcis hvornår må vi vente med at finde ud af.

Via My Smart Price (Åbner i nyt vindue)

Mikael Hansen

Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.