Apple stopper snart salget af Apple Watch 9 og Ultra 2
Det sker efter en patentstrid om de medicinske sensorer.
Apple har meddelt, at virksomheden vil stoppe med at sælge Apple Watch 9 og Apple Watch Ultra 2 i USA fra Apples hjemmeside efter kl. 15.00 ET den 21. december 2023. Amerikanerne vil stadig kunne købe urene i butikkerne indtil den 24. december, men derefter stopper det fysiske salg også. Uden for USA - og altså også her i Danmark - vil det stadig være muligt at købe begge modeller.
Det lyder vildt, men ja, Apple vil helt stoppe salget af deres bedste Apple Watches i ugen lige før jul. Ifølge 9to5Mac vil Apple ikke derfor ikke have mulighed for at sende flere ure ud til butikkerne i USA, så selv andre forhandlere vil over tid løbe tør for urene, hvis forbuddet fortsætter.
Det er resultatet af en patentstrid mellem Apple og firmaet Masimo om sensorerne, der måler iltindholdet i blodet på Apple Watch, som har resulteret i en afgørelse fra International Trade Commission mod Apple, hvilket har ført til dette forbud - selvom Apple, som man kunne forvente, vil fortsætte med at kæmpe mod afgørelsen. Her er Apples officielle udtalelse:
"Der er en undersøgelsesperiode i gang vedrørende en kendelse fra U.S. International Trade Commission om en teknisk tvist om intellektuel ejendomsret i forbindelse med Apple Watch-enheder, der indeholder Blood Oxygen-funktionen. Selvom undersøgelsesperioden først slutter den 25. december, tager Apple allerede nu skridt til at efterleve afgørelsen, hvis den står ved magt. Det omfatter en pause i salget af Apple Watch 9 og Apple Watch Ultra 2 fra Apple.com fra den 21. december og fra Apples butikker efter den 24. december.
Apples teams arbejder utrætteligt på at skabe produkter og tjenester, der giver brugerne brancheførende sundheds-, wellness- og sikkerhedsfunktioner. Apple er stærkt uenig i kendelsen og forfølger en række juridiske og tekniske muligheder for at sikre, at Apple Watch er tilgængeligt for kunderne.
Hvis kendelsen står ved magt, vil Apple fortsætte med at træffe alle foranstaltninger for at returnere Apple Watch 9 og Apple Watch Ultra 2 til kunder i USA så hurtigt som muligt."
"Der er en undersøgelsesperiode i gang vedrørende en kendelse fra U.S. International Trade Commission om en teknisk tvist om intellektuel ejendomsret i forbindelse med Apple Watch-enheder, der indeholder funktionen til måling af iltindhold i blodet. Selvom undersøgelsesperioden først slutter den 25. december, tager Apple allerede nu skridt til at efterleve afgørelsen, hvis den står ved magt. Det omfatter en pause i salget af Apple Watch 9 og Apple Watch Ultra 2 fra Apple.com fra den 21. december og fra Apples butikker efter den 24. december.
Få daglig indsigt, inspiration og tilbud i din indbakke
Tilmeld dig de seneste nyheder, anmeldelser, meninger, topteknologiske tilbud og mere.
Apples teams arbejder utrætteligt på at skabe produkter og tjenester, der giver brugerne brancheførende sundheds-, wellness- og sikkerhedsfunktioner. Apple er stærkt uenig i kendelsen og forfølger en række juridiske og tekniske muligheder for at sikre, at Apple Watch er tilgængeligt for kunderne.
Hvis kendelsen står ved magt, vil Apple fortsætte med at træffe alle foranstaltninger for igen at kunne sende Apple Watch 9 og Apple Watch Ultra 2 ud til kunder i USA så hurtigt som muligt."
Præsident Biden kan ophæve forbuddet - i en periode
Af de modeller, Apple selv sælger i øjeblikket, er det kun Apple Watch 9 og Apple Watch Ultra 2, der indeholder teknologien til måling af ilt i blodet, hvilket betyder, at Apple Watch SE fortsat vil blive solgt, da det ikke er omfattet af sagen om patentkrænkelse.
Da sagen blev anlagt før lanceringen af de nyeste Apple Watches, ville tidligere modeller selvfølgelig også have været omfattet, men da Apple alligevel har udfaset dem, er der ikke noget forbud mod dem, og Apple siger, at det ikke vil have nogen effekt på disse modeller for folk, der allerede ejer dem.
I øjeblikket er denne forbudskendelse stadig i en såkaldt "præsidentiel undersøgelsesperiode", og det er derfor muligt, at præsident Biden stadig kan nedlægge veto mod forbuddet, hvilket så vil betyde, at Apple vil kunne fortsætte med at sælge urene indtil næste fase af deres juridiske kamp med Masimo. Apple vil først være i stand til at give flere informationer, når denne Presidential Review Period slutter den 25. december.
Apple siger dog, at de planlægger at appellere afgørelsen til Federal Circuit, og at det er muligt, at ITC's forbud her kan blive dømt som en fejl, så Apple slipper for forbud. Men der er naturligvis ingen garanti for, at Apple får medhold her - selv om de netop her tidligere har fået ret i patentsager, hvor de sloges med Samsung.
Men det hjælper måske ikke, at Apple også tabte en kamp om en patentdom med et firma ved navn AliveCor, som måske giver et fingerpeg, hvor den aktuelle patentsag er på vej hen.
Så lige nu er der i hvert fald et vist pres på amerikanere, hvis de skal sikre sig, at deres kære kan få et Apple Watch eller Apple Watch Utra 2 i julegave. For der er ingen tvivl om, at denne nyhed nok skal sende folk i retning af Apples butikker i en fart. Men heldigvis er det jo indtil videre ikke noget problem her i Danmark.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.
- Matt BoltonManaging Editor, Entertainment