Google Bard bliver bedre og får nye funktioner
Google Bard får nye funktioner, så du kun behøver én app til alle dine søgninger. Den kan også tjekke din mail for dig.
Googles samtale-AI Bard nu opgraderet med en forbedret sprogmodel og en række nye features. Blandt andet bedre mulighed for at faktatjekke svar og interagere med relevant information på tværs af apps. Samtidig udruller Google nu flere eksisterende engelsksprogede features på dansk.
Siden lanceringen af Bard i juli har Google arbejdet kontinuerligt på at forbedre den underliggende sprogmodel, PaLM2, med afsæt i feedback fra brugerne
I dag lancerer Google så en række forbedringer af sprogmodellen og nye features, som skal gøre Bard til en endnu mere hjælpsom, intuitiv og kreativ samtalepartner.
Integrér Googles andre tjenester
Blandt de mest centrale nyheder er udvidelsen Bard Extensions, som i første omgang er tilgængelig på engelsk, men ruller ud på dansk senere. Gennem Extensions kan Bard nu hente og samle information på tværs af andre Google-apps og tjenester som fx YouTube, Maps, Flights og Hotels.
På den måde kan man eksempelvis få Bard til at foreslå en personlig rejseplan, vise forslag til flyafgange og hoteller i realtid, give videotips til seværdigheder eller få rutevejledning til lufthavnen i Maps – alt sammen samlet i én samtaletråd.
Derudover kan Bard fremover hente nyttig information fra Gmail, Docs, Drive - eksempelvis for at opsummere dine mails eller dokumenter. Funktionen er opt-in, og ens personlige data bliver ikke brugt til at træne Bard eller målrette annoncer.
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Dobbeltjek med Bard med Googles søgemaskine
Fremover bliver det også lettere at dobbelttjekke Bards svar. Fra i dag kan man på engelsksprogede søgninger finde knappen ”Google it” (Googles logo) under Bards svar. Når en paragraf kan dobbelttjekkes i søgemaskinen, vil paragraffer blive fremhævet, og brugeren får mulighed for at klikke sig videre for at læse mere og selv vurdere kildernes troværdighed.
De henvisninger, du finder via Google-it-funktionen, er ikke nødvendigvis de samme kilder, som Bard har brugt som afsæt for sit svar, men er en ekstra foranstaltning til at validere information fra dine Bard-samtaler.
Ekstra features til Danmark
Efter test og evaluering blandt engelsksprogede brugere er Google nu klar til at udrulle en række eksisterende funktioner i Bard til 40 nye lande og sprog, herunder til Danmark og på dansk. Det gælder blandt andet muligheden for at uploade billeder med Google Lens, inkludere billeder fra Search i Bards svar og tilpasse tonen og stilen i samtaler med Bard til forskellige samtalesituationer.
Google skriver meget kryptisk, at "alle opdateringer er tilgængelige fra i dag - nogle i Danmark, andre i første omgang kun på engelsk". Så det eneste vi med sikkerhed kan sige er, at ikke alle funktioner er tilgængelige i Danmark eller på dansk.
Læs mere på bloggen her.
Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.