Skip to main content

Black Friday 2020: Sådan scorer du de bedste tilbud

Black Friday 2020 är den 26 november
(Foto: Future)

Med feriepenge på kontoen og en masse coronatid derhjemme er der næppe tvivl om, at årets Black Friday bliver den største i Danmark nogensinde. I år er det 27. november, der skal markeres i kalenderen som årets helt store tilbudsdag. 

De bedste resultater kommer ofte efter grundig forberedelse. Sådan er det også på Black Friday 2020. 

Og i år hører det selvfølgelig med, at mange butikker vil begrænse det fysiske fremmøde for at undgå coronasmitte, så denne gang er endnu mere end tidligere flyttet over på nettet. 

Her gennemgår vi, hvordan du bedst forbereder dig til Black Friday hos nogle af de helt store webshops herhjemme. 

Elgiganten fordeler de gode tilbud over flere dage

Som de andre år spreder Elgiganten de gode tilbud over flere dage. Ikke mindst for at undgå for mange mennesker i de fysiske butikker. 

Hvis du melder dig ind i kundeklubben lover Elgiganten, at du bliver blandt de første, der får besked om tilbuddene. Hvis der ikke kan finde noget godt på nettet, anbefaler kæden, at du besøger din lokale butik - men vær opmærksom på både coronaretningslinjer og åbningstider. 

Ser du en vare med et black tag kan du være sikker på, den ikke bliver billigere på Black Friday.  

Proshop har store løfter

Proshop skyder Black Friday i gang den 27. november kl. 00:00 og lover helt vanvittige priser i de her produktkategorier: 

  • Computere, printere og tilbehør
  • Hardware og gaming 
  • Mobil og tablet
  • TV, lyd og foto
  • Spil og konsoller
  • Legetøj og gadgets
  • Hus, have og smarthome
  • Personlig pleje

Nyhedsbrevsmodtagere nævnes ikke, men det vil ikke være voldsomt overraskende, hvis modtagerne af nyhedsbrev får et lille indblik i de mange tilbud lidt før alle andre. Køber du julegaver hos Proshop, kan de byttes indtil 31. januar 2021. 

VIP hos Dustin

Orker du ikke den helt vilde tilbudsjagt natten til fredag, er det værd at kigge på Dustin Home.  Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet, får du nemlig en mail med et hemmeligt link dagen før, 26. november, der giver dig adgang til nogle af tilbuddene.

Black Friday-tilbud gælder fra 27. november 2020 kl. 00:01 til 27. november 2020 kl. 23:59 

 

Komplett starter om lørdagen

Når man er spændt på at se de gode tilbud, virker det som om, der er længe til 27. november. Komplett starter lidt tidligere; nemlig allerede lørdag den 21. november. På en top 10 over de mest populære produkter på Black Friday sidste år, står bl.a. TV og iPhones. 

Faktisk står iPhone 12 nævnt specifikt i kategorioversigten hos Komplett, så måske kan du være heldig at finde de helt nye iPhones til en virkelig god pris. 

Power afslører tilbud dagen før

Hos Power, det andet af landets helt store elektronikvarehuse, afslører man alle Black Friday-tilbud allerede torsdag den 26: november kl. 21. Der åbnes for onlinebestillinger fredag kl. 00:01 og de fysiske varehuse holder åbent fredag fra kl. 7 til 22. Nogle steder endda længere end det. 

Hos Power gælder Black Friday-tilbud både på nettet og i de fysiske butikker. Shopper du online bliver varen reserveret til dig i et kvarter, når du tilføjer den til kurven. På den måde kan du indtaste dine detaljer i fred og ro.