iPhone 14 vs. iPhone 14 Pro: Kan det betale sig at opgradere til Pro?

iPhone 14 vs. iPhone 14 Pro: Et grønt spørgsmålstegn ovenpå silhuetten af en iPhones på en blå baggrund ved siden af silhuetten af en iPhone på en grøn baggrund, dækket af et blåt spørgsmålstegn
iPhone 14 vs. iPhone 14 Pro (Foto: Future / Apple)

iPhone 14 vs. iPhone 14 Pro - Hvilken model skal du gå efter?

Apple har bekræftet, at de afholder sin næste lancering den 7. september, og her får vi højst sandsynligt iPhone 14-serine at se.

Men hvad forventer vi af iPhone 14 og dens storebror iPhone 14 Pro? Og hvordan adskiller de to telefoner sig fra hinanden? 

Alle rygter peger på, at forskellen mellem de to telefoner er større, end vi tidligere har været vant til. Derfor har vi sat de to kommende telefoner op mod hinanden, så du kan få et overblik og se, hvilken model der muligvis er det bedre valg for dig.

iPhone 14 vs. iPhone 14 Pro: Pris og tilgængelighed

Alt tyder på, at iPhone 14 og iPhone 14 Pro bliver annonceret den 7. september, og at de sandsynligvis lander i butikkerne d. 16. september. 

Hvad angår priser, mener de fleste, at iPhone 14 højst sandsynligt kommer til at koste nogenlunde det samme som en iPhone 13. Hvis det er sandt, kommer startprisen til at ligge omkring 7.055 kr.

iPhone 14 Pro skulle efter sigende komme til at koste 100 dollars mere end startprisen på forgængeren, så de fleste mener derfor, at prisen for Pro-modellen kommer til at starte fra 9.055 kr. 

Den højere prisforskel på de to modeller skyldes tilsyneladende stigende produktionsomkostninger, og at der temmelig sikkert kommer en iPhone 14 Max-model (eller iPhone 14 Plus), som får pladsen mellem de to telefoner.

Derudover bliver der højst sandsynligt også en større forskel i ydeevne og funktioner mellem de to telefoner, end vi hidtil har set.

iPhone 13 fotograferet udendørs

iPhone 14 kan muligvis komme til at minde meget om iPhone 13 (Image credit: TechRadar)

Design

De første rapporter tyder på, at basismodellen af iPhone 14 muligvis kommer til at minde meget om sidste års iPhone 13. Som igen lignede iPhone 12 før den.

Det vil betyde at vi får en skarpkantet telefon med flade overflader, aluminiumsramme og et glas på både for- og bagside. 

Vi forventer ikke, at iPhone 14 Pro kommer til at afvige særlig meget fra det design, i hvert fald ikke med hensyn til grundlæggende form og dimensioner. Et par kilder siger dog, at Pro muligvis får en anden ramme af en titanium, som gør den mere robust end den eksisterende Pro-ramme i rustfrit stål.

Et nærbillede af kamerabjælken øverst på skærmen på en iPhone 13.

iPhone 14 Pro får muligvis ikke den velkendte kamerabjælke øverst i skærmen. (Image credit: Future)

De største ændringer bliver på frontsiden af telefonen. Ifølge flere pålidelige kilder erstattes kamerabjælken øverst på skærmen med mindre udskæringer til selfie-kameraet og Face ID-komponenterne på iPhone 14 Pro. Det gør, at den kommer til at minde mere om en moderne Android-telefon. 

Derudover har vi hørt, at begge enheder bliver lidt tykkere end de tidligere modeller, på grund af tilføjelsen af lidt større batterier.

Med hensyn til farver tyder forskellige læk og rygter på, at både iPhone 14 og 14 Pro lanceres i en ny dyb lilla nuance. De rygtede iPhone 14-farver inkluderer lilla, grøn, sort, hvid, blå og rød, mens iPhone 14 Pro muligvis lanceres i lilla, guld, grøn, grafit og sølv.

Skærm

Ifølge flere kilder, får både iPhone 14 og iPhone 14 Pro får sandsynligvis en 6,1-tommer OLED-skærm med den samme opløsning på 1170 x 2532, men de vil langt fra være identiske. 

For det første får iPhone 14 en opdateringshastighed på 60Hz, mens Pro-modellen får en 'ProMotion'-opdateringshastighed på 120Hz. 

Et af de mere interessante påstande kommer fra det sydkoreanske websted TheElec, som siger, at Apple vil bruge et overlegent OLED-panel i iPhone 14 Pro, som giver den avancerede model en bedre billedkvalitet.

En iPhone 13, der ligger på et træbord

iPhone 14 får muligvis begrænsede skærmopgraderinger (Image credit: TechRadar)

Der har også været rygter om, at Apple muligvis forbedre Pro's LTPO-teknologi med potentialet for en variabel opdateringshastighed helt ned til 1Hz. Det vil helt sikkert hjælpe med Apples rygtede funktion, hvor skærmen altid er tændt. Denne funktion vil højst sandsynligt kun bliver tilgængelig på Pro-modellen.

Kamera

Apples Pro-modeller har altid haft bedre kameraer end deres ikke-Pro-modeller. Det er en vigtig kendetegnende faktor.

I år kan denne forskel muligvis blive endnu større. Flere kilder siger, at iPhone 14 Pro får et 48 MP hovedkamera, der understøtter 8K-videooptagelser og overlegne pixel-binned 12MP-billeder, mens iPhone 14 sandsynligvis får en lignende 12MP-sensor som iPhone 13

Derudover forventer vi, at iPhone 14 Pro både får et ultra-vidvinkelobjektiv og en telelinse, mens iPhone 14 sandsynligvis kun får et ultravidvinkelkamera udover hovedkameraet.

En hånd holder en iPhone 13 Pro

Pro-modellen får sandsynligvis tre linser som tidligere (Image credit: TechRadar)

Ifølge den pålidelige analytiker Ming-Chi Kuo får begge modeller reviderede selfie-kameraer med autofokus. Kombineret med bredere f/1.9 blændeåbning, forventer vi en endnu skarpere og mere naturlig dybdeskarphedseffekt på selfie-portrætter, for ikke at nævne forbedrede Face Time-opkald.

Specifikationer og ydeevne

Vi er vant til, at Apple leverer en meget ens ydeevne på sine Pro- og ikke-Pro-modeller, men i år kan det ændre sig. 

Rygter tyder på, at iPhone 14 stort set kommer til at køre på den samme A15 Bionic-chip som iPhone 13. Den kan muligvis blive modificeret og endda mærket som en A16 af en slags, men hvis rygterne taler sandt, vil den overordnet set være baseret på sidste års teknologi. 

iPhone 14 Pro skulle tilsyneladende få den ægte næste generation A16 silicium. Som et resultat kan du forvente en endnu større forskel i ydeevne på iPhone 14 og iPhone 14 Pro end med de tidligere modeller.

iPhone 13 fotograferet i en have

iPhone 14 får muligvis nogenlunde den samme ydeevne som iPhone 13 (Image credit: TechRadar)

Begge telefoner får muligvis de samme 6 GB RAM, men ifølge rygterne kommer Pro-serien sandsynligvis med en hurtigere LPDDR5-hukommelse, mens iPhone 14 holdes på LPDDR4X RAM. 

Vi forventer, at serien får lignende lagerkapacitet som de foregående modeller, hvor det kun er Pro-modellen, der kan fås med en kapacitet på 1 TB. Vi har dog også hørt snak om, at Pro-versionen muligvis tilbydes med helt op til 2 TB.

Batteri

ShrimpApplePro hævder, at Apple udvider batterikapaciteten for begge modeller. iPhone 14 vil tilsyneladende få op til 3.279 mAh, mens iPhone 14 Pro kommer helt op på 3.200 mAh. 

Det lader til, at der er flere kilder, som støtter den påstand. Vi har set lækkede skitser og sammenligninger, som viser at begge modeller bliver en anelse tykkere end deres forgængere.

Hænder, der holder en iPhone 13 Pro med en mur i baggrunden

En iPhone 13 Pro (Image credit: TechRadar)

Konklusion

Alt, hvad vi har hørt om iPhone 14 og iPhone 14 Pro indtil videre, tyder på, at det muligvis er det helt rigtige år at opgradere til Pro, hvis ikke du allerede har gjort det. 

Godt nok ser det ud til, at det blive en endnu dyrere opgradering i år, men til gengæld lader det til, at du virkelig får værdi for pengene, når det gælder ydeevne, design og kamerafunktioner. iPhone 14 ser ud til at stå lidt i stampe. 

Vi bliver selvfølgelig nødt til at vente på de sidste detaljer, og indtil vi kan afprøve begge telefoner, før vi kan drage de endelige konklusioner. Vi holder dig naturligvis opdateret med flere nyheder og anmeldelser, men som det ser ud lige nu, lader det til, at iPhone 14 Pro muligvis kommer til at overhale iPhone 14 og ender på toppen af vores liste over de bedste iPhones.

Vivi har flere års erfaring inden for en bred vifte af emner og arbejdet for højt profilerede virksomheder i bl.a. tech-branchen med fokus på nyheder, anmeldelser, guides og idéer til problemløsninger. Hun elsker at være i stand til at hjælpe folk med at finde måder og produkter, der gør livet lidt lettere i hverdagen. Vivi har arbejdet det meste af sit liv i musik- og underholdningsbranchen. Hun har stor passion for alt, hvad der har med musik og film at gøre, og streaming ligger højt på listen over hendes interesser.

Med bidrag fra