YouTube udfordrer streamingtjenesterne med gratis TV-shows og film

Fire TV
(Foto: Fire TV)

Netflix er mere eller mindre den markedsførende streamingtjeneste af TV-serier og film, men de har også en række konkurrenter som for eksempel Apple TV+ og Disney+. HBO, Amazom Prime TV, Viaplay og Paramount+ er også med på listen over gode streamingtjenester.

Nu ser det ud til, at Netflix får sig endnu en konkurrent denne gang i form af YouTube. YouTube har jo allerede tjenesten YouTube TV, men nu lader de til at tage det et skridt videre ved faktisk at lancere TV-shows og film, man som bruger kan streame gratis. Det skriver Mobil.nu

Der er dog den hage ved det hele, at disse film og programmer indeholder reklamer. Er det ikke noget, der generer, er det en fremragende måde at blive underholdt.

I YouTubes annoncering står der: “YouTube står i spidsen for forbrugernes skift til CTV-seere som den førende reklamefinansierede streamingplatform med det indhold, som folk nyder, og skaberne, de elsker. Og nu vil amerikanske seere for første gang kunne se hele sæsoner af tv-serier på YouTube gratis og med reklamer.”


Det er også værd at huske på, at man nok ikke få de allernyeste nyheder inden for film og TV-show gratis, men hvis det passer fint at nøjes med det, man måske tidligere har misset, eller har nogle programmer og film man gerne vil se igen så er dette et godt sted at begynde.

TOPICS
Michael Kilschow Hansen
Redaktør / Nyhedsjournalist

Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021. 

Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.

Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.