Windows 10 kan snart fortælle dig om din telefon er ladet op

(Foto: Future)

Der udkommer snart et nyt preview build af Windows 10-opdateringen for første halvdel af næste år (20H1), som blandt andet introducerer smarte funktioner til Your Phone-appen, ligesom der kommer Windows Hello PIN login til Safe Mode. 

Med den nye version 18995 bliver Your Phone opgraderet med en ny batteriindikator, så du i appen kan se hvor meget strøm, der er tilbage på din telefon. Har du ikke telefonen i nærheden, kan du derfor nu nemt se, om det er tid til at lade op eller hvornår den er færdig med samme.

Microsoft har også forbedret sin Link to Windows-funktion, som lader dig tilslutte din telefon til din PC, så du nu kan tilslutte flere Samsung-enheder, herunder Galaxy S10, S10+, S10e, S10 5G, og Fold-enheder (i nogle regioner).

Har du ikke selv prøvet det af tidligere, lader Link to Windows dig sende beskeder og administrere telefon-notifikationer direkte fra din PC, samt synkroniseere billeder og spejle enheden på din Windows 10 computer.

Ydermere udvider Your Phone sin support til Phone Screen, som lader dig bruge enhedens Android-apps med tastatur og mus (eller touchskærm). Dette bliver også muligt med de førnævnte Samsung-telefoner, men er igen afhængig af de enkelte regioner.

Sidst er der et yderligere lag af personlig tilpasning, idet ikonet for din smartphone i appen vil vise din hjemmeskærm, som den ser ud på din telefon. Bemærk at disse opdateringer vil udkomme gradvist, så du kommer nok ikke til at se dem alle på én gang. 

En mere sikker Safer Mode

Den anden store nyhed i denne preview-udgave af Windows 10 er, at du nu kan slå password-fri login til, når du booter maskinen op i Safe Mode (når du skal rette op på fejl i systemet).

Når du nu vælger at starte i Safe Mode vil du i stedet for at skulle indtaste et kodeord kunne bruge Windows Hello PIN sign-in (og ja, en pinkode er mere sikker end et kodeord, af forskellige årsager).

Microsoft gennemgår hvordan du indstiller en pinkode som login i denne blog post, ligesom de gennemgår ændringerne i build-version 18995. Naturligt nok ligger dette op af firmaets vision for en fremtid fri for kodeord. 

Sidst har Microsoft også arbejdet videre på at forbedre Windows Subsystem til Linux (WSL) og rettet forskellige fejl. 

Darren is a freelancer writing news and features for TechRadar (and occasionally T3) across a broad range of computing topics including CPUs, GPUs, various other hardware, VPNs, antivirus and more. He has written about tech for the best part of three decades, and writes books in his spare time (his debut novel - 'I Know What You Did Last Supper' - was published by Hachette UK in 2013).