TV 2 Play har rundet 1 million abonnenter
TV 2 har nået en meget vigtig milepæl med TV 2 Play. Én million har nu adgang til TV 2 Play
Her i årets fjerde kvartal har TV 2 rundet en strategisk milepæl. 1 million betalende abonnenter på TV 2 Play er en realitet.
TV 2's mål er, at de skal nå ud til 1,3 millioner danske husstande i 2025.
Det er særligt konkurrencen fra de globale streamingkonkurrenter, som TV 2 Play skal kæmpe imod, skriver meremobil.dk
TV 2 offentliggjorde i november tal, der viste, at streaming for første gang er mere udbredt hos danskerne end traditionelt tv. Undersøgelsen viste, at 3,7 millioner mennesker streamer hver uge (målt i 2022), hvilket svarer til 65 procent, men “kun” 54 procent ser traditionelt tv hver uge.
“Vi er både glade og stolte over, at så mange danskere vælger vores indhold til, og at langt de fleste af dem holder fast i TV 2 Play som én af deres foretrukne streamingtjenester. At vi har nået denne vigtige milepæl, bekræfter, at danskernes adfærd og tv-vaner er under markant opbrud, og at mange skifter fra eller kombinerer traditionelt tv med streaming. Det stiller høje krav til, at vi fortsat investerer i dansk kvalitetsindhold, rettigheder og digital udvikling, for konkurrencen er hård, siger TV 2s administrerende direktør, Anne Engdal Stig Christensen, ifølge meremobil.dk i en pressemeddelelse med nyheden om milepælen.
TV 2 Play og Netflix er også dem, som danskerne svarer, at de er mindst tilbøjelige til at opsige, hvis der skal prioriteres blandt de mange streamingtjenester.
Prisen for TV 2 Play er på mellem 49 og 219 kroner om måneden alt efter hvilken pakke man vælger. Det skriver meremobil.dk
Get the best Black Friday deals direct to your inbox, plus news, reviews, and more.
Sign up to be the first to know about unmissable Black Friday deals on top tech, plus get all your favorite TechRadar content.
Michael har arbejdet journalistisk næsten hele sit arbejdsliv - og har i årenes løb beskæftiget sig med online nyhedsmedier, radio, tv, ugeblade, magasiner, musik- og filmjournalistik. Michael har været en del af TechRadar Danmark-teamet siden januar 2021.
Han eeelsker sin iPhone, sin iPad og sin iMac - men på et ikke-religiøst niveau, og er voldsomt nysgerrig på, hvad andre tech-brands kan tilbyde.
Arbejde og hobby mødes i en smuk fusion, når der skal skrives om streamingtjenester og deres indhold, nye premierer på serier, film og spændende dokumentarprogrammer.