TicWatch E2 og TicWatch S2 er annonceret og er begge klar til svømmepølen

To af vores yndlings-smarture bliver lanceret i nye udgaver, idet det kinesiske firma, Mobvoi, netop har annonceret TicWatch S2 og TicWatch E2 under CES 2019.

De to unre minder meget om de originale TicWatch E og TicWatch S, men med et par vigtige forbedringer som inkluderer vandtæthed, så du nu kan have dem begge på i poolen. 

Både TicWatch E2 og TicWatch S2 er vandtætte ned til 50 meter, så de skulle kunne måle dine banelængder i den lokale svømmepøl – men er ikke designet til at dykke med.

Der er en svømme-indstilling på hvert ur, som giver dig en idé om hvordan du forbedrer dig i vandet.

Klar til at hoppe i

Urene har sort set ens specifikationer, og den primære forskel skal findes i designet, som du kan se nedenunder. E’et i E2 står for ”express” imens TicWatch S2 er sportsudgaven.

Urenes huse er lavet af polycarbonat og de fås begge i sort. Der kommer dog også en hvid udgave af TicWatch S2, som udkommer senere i 2019. Begge benytter 22mm silikoneremme, men du kan også bruge dine egne remme, hvis du har lyst.

Begge kører de med Wear OS-styresystemet og indeholder Qualcomms Snapdragon Wear 2100-chipset. Det er ikke nyeste og bedste udgave, som vi har set i enheder somFossil Sport og Montblanc Summit 2, men det bør stadig fungere fint i disse ure.

Mobvoi hævder at batterilevetiden er blevet forbedret med 30% på hvert ur, så du burde kunne klare dig igennem en hel dag på en opladning. Vi oplevede, at begge originale ure holdt en dags tid, så vi håber at vi i stedet kan klare os igennem dag to med næste generation.

Hvert ur har en AMOLED-skærm på 1.39 tommer og en opløsning på 400 x 400. Dertil er der en pulsmåler på bagsiden af begge samt gps til at kortlægge dine løbeture.

Vi kender ikke den præcise lanceringsdato for TicWatch E2 eller S2, ligesom vi endnu ikke kender priserne. 

Det oprindelige TicWatch E kostede ved sin lancering $159.99 imens TicWatch S kostede $199.99, så vi forventer noget i samme prislejde for de to nye modeller.

  • Vil du have flere CES 2019nyheder? TechRadar er på pletten med 8K TV, foldbare og sammenrulbare skærme, nye laptops, nye telefoner, smarte gadgets og alexa-styrede enheder. Hold øje med det hele her, live fra Las Vegas!
TOPICS
James Peckham

James is the Editor-in-Chief at Android Police. Previously, he was Senior Phones Editor for TechRadar, and he has covered smartphones and the mobile space for the best part of a decade bringing you news on all the big announcements from top manufacturers making mobile phones and other portable gadgets. James is often testing out and reviewing the latest and greatest mobile phones, smartwatches, tablets, virtual reality headsets, fitness trackers and more. He once fell over.