Samsung Galaxy Note 10 lækket af de amerikanske myndigheder

Samsung Galaxy Note 9
Bilde: TechRadar (Foto: Future)

Samsung Galaxy Note 10 bliver lækket igen og igen, enten via billeder af prototyper eller via ganske overbevisende renderinger, som viser både telefon og pen i al sin pragt.

Her få uger før den officielle lancering bliver Samsungs næste flagskibstelefon så afsløret i sin helhed af selveste FCC, det amerikanske organ til regulering af kommunikation, hvilket blev påpeget af XDA Developers, før billedet igen blev taget ned.

Billede: XDA Developers / FCC

Billede: XDA Developers / FCC (Image credit: XDA Developers / FCC)

Bekræfter rygterne

Som du kan se herover, giver billedet et godt kig på telefonen, og vi kan både se telefonens mål samt det centrerede kamerahul, som Samsung selv har hintet omkring før lanceringen. 

Billedet bekræfter desuden rygterne, som sagde, at telefonen ikke ville få knapper i højre side, men der sidder stadig nogle knapper i venstre side, hvor volumenknapper og Bixby-knappen traditionelt har været placeret. Det er dog usikkert, om dette betyder, om Bixby-knappen stadig er der, eller om tænd/sluk-knappen har fået en ny placering.

På to andre billeder publiceret af XDA Developers vises også forsiden og bagsiden af telefonen fra forskellige vinkler. Disse ser ud til at bekræfte, at telefonen har tre vertikalt placerede kameraer på bagsiden, og at den ikke har nogen 3,5mm hovedtelefonudgang.

FCC afslører desuden, at Galaxy Note 10 vil understøtte Wi-Fi 6 (802.11ax), imens 5G ikke bliver nævnt. Vi kan naturligvis ikke vide os sikre om noget som helst, før den officielle lancering.

 

Mikael Hansen

Mikael Hansen was the Senior editor at TechRadar Denmark and a freelance IT journalist. He has been working in the IT-business for more than 14 years and have a broad knowledge of products, technologies, and the business as a whole.